Sid stille, så gør det ikke ondt

Det er blevet tid til en positiv opdatering: Jeg har i dag oplevet, at det ikke gjorde ondt! Hvis jeg sidder stille og har husket at tage alle mine piller, så gør det ikke ondt.

Det gør ondt så snart jeg bevæger mig, og de ca 25 meter til skraldespanden uden for, gør meget ondt og gennemføres helst med stop undervejs; men det er rart, at have noget tid i vågen tilstand, hvor det ikke gør ondt.

Pas på i trafikken
Om selv hvis du overholder alle færdselsregler kan du komme tilskade og brække knogler. Det gør ondt og er ulideligt i tiden det tager, at gro sammen.

Video: Bohemian Rhapsody af Queen. Super musik!

Tillykke til alle der i dag gennemførte Eventyrløbet – Danmarks største motionsløb.


Rumvæsener og evolution

Efter at have et en masse dårlige videoer i dag, så bringer jeg dig en virkelig god omkring rumvæsener og evolution af biolog PZ Myers.

Denne video er fra The Amazin Meeting 2011.

De dårligste videoer jeg har set i dag, har desværre været af danskere. Danskere mangler evner til at se, hvor elendige de er. Jeg har ledt efter video på youtube om, hvordan man spiller guitar. Jeg set elendige videoer på dansk og video på “engelsk” af en dansker. Hans engelsk var så ringe, at jeg besluttede at jeg hellere ville opgive, at spille guitar end høre ham. Han talte dårligere engelsk end de to seneste Rasmussen statsmistrer.


Lær at spille guitar men ikke Ole Kibsgaard

Jeg har besluttet mig for, at jeg skal lære, at spille på guitar. (Noget skal jeg jo bruge tiden til de næste to måneder imens, jeg har brækket hofte.) Så jeg købte en akustisk, spansk guitar og anskaffede mig lær selv dvd af danske Ole Kibsgaard kaldet:

* Lær at spille guitar med Ole Kibsgaard
* Lær at spille mere guitar med Ole Kibsgaard

Dvd i afspille og så var det jo blot med, at komme i gang med, at lære, at spille guitar. Det holdt dog ikke fem minutter, så var jeg fortabt. Hvis du ikke kan spille musik i forvejen, så lærer du ikke, at spille guitar med Ole Kibsgaard!

Det går alt, alt for hurtigt frem, og optagelser er elendige til undervisning. Der er nogle meget korte nærbilleder af Ole Kibsgaards hænder for så, at skifte til et billede, hvor vi kan se Ole Kibsgaard, sofa, sofabord og guitarer i baggrunden. Der er brug for, bedre billeder af, hvordan man skal holde på en guitar, hvor fingrene skal placeres, hvor noderne er m.m.

Den første Lær at spille guitar er fra 2003 og den anden Lær at spille mere guitar er fra 2006. Man kan undre sig over, at en så dårlig dvd efter 6 og 9 år fortsat sælges; men måske skyldes det, at hver solgt dvd er ekstra 199 kr. omsætning til de butikker, der sælger dem.

Min guitar, guitartaske, stativ samt tuner

klassisk spansk guitar

Min guitar er en klassisk guitar med grandæk, sider og bund af merati og natohals med gribebræt af rosentræ, nylonstrenge. Med et ord: Kedelig. Jeg købte også et stativ, en taske til min guitar samt en tuner, for jeg kan ikke høre, hvornår strengene stemmer.

Lær at spille guitar med hjemmeundervisning

Jeg har nu fundet en underviser, som kommer til mit hjem, hver anden ugen for at lære mig at spille guitar; men det koster 650 kr. for 50 minutter! Det har jeg ikke råd til, så jeg skal på aftenskole for, at lære at spille, når de starter op til efteråret og vil gerne have en anden og væsentlig billigere underviser til denne tid nu, hvor jeg er lænket til mit hjem.

Jeg skal have fat i nogle bøger til at lære guitar for begyndere/nodebøger (jeg overtager gerne brugte).

Vil du lære mig, at spille guitar, lære noder m.m.?


Paracetamol: Panodil, Pamol og Pinex

Panodil, Pamol og Pinex er det samme. Hovedpinepiller med det aktive/virksomme stof paracetamol. Dertil er alle hvide, de er aflange med en indsnævring til deling af piller og de er ofte 500 mg. alle sammen.

Virker febernedsættende. Virker mod svage smerter, fx hovedpine og tandpine, menstruationssmerter, muskelsmerter og ledsmerter.

Om du køber Panodil, Pamol og Pinex på apoteket gør ikke den store forskel. Pillerne indeholder paracetamol og selvom der findes andre størrelser, så er det igen og igen 500 mg. pillerne jeg støder på.

  • Panodil markedsføres af GlaxoSmithKline Consumer Healthcare
  • Pampol markedsføres af Nycomed Danmark
  • Pinex markedsføres af Actavis

Pamol findes i flere udgave, hvis du er i tvivl om størrelsen og der står “Pamol” på den hvide pille, så er det en 500 mg.

Der er sket mange underlige ting efter jeg var i cykelstyrt tirsdag, hvor jeg brækkede hoften. Jeg vidste fx ikke, at jeg ville komme til, at have viden om smertestillende piller, og der sker også store ændringer i mit hjem. Nye ting kommer ind og gamle skal ud.

Desværre må jeg igen og igen konstatere, at min krop ikke kan lide alt arbejdet, den brokker sig højlydt.