Løbekammerater søges

Løb: Jeg ville i går gerne starte op i en løbeklub; men det giver ingen mening for tiden. For det er kun 6 dage siden mange løb H.C. Andersen Marathon og mange andre af dem, jeg burde løbetræne med, skal til Berlin Marathon i morgen. Så der er ingen, jeg kan løbe med disse dage.

Dagens 12 km blev løbet inden morgenmad. Til start havde jeg svært ved, at holde farten nede på de planlagte 4:45 – 5:00 min/km. Fra 7 km. var det dog meget let, at ramme det tempo, for der var ikke mere i mig.

Det er hjælp til, at holde tempoet nede, som jeg især søger løbekammerater til. Jeg tror, at mine lange løbeture, som jeg har løbet på 4:30 er løbet for hurtigt. Jeg vil forsøge, at det er mere skånsomt for kroppen, at løbe i 4:45 eller endda 5:00 min/km. men det tempo kan jeg ikke løbe i alene, når jeg er i form.

Hvordan det vil være med det sociale ved jeg ikke. Jeg synes det er meget rart, at løbe alene, og løbeturene er ofte korte (1 til 2.5 timer), så at skulle bruge 20-25 minutter før og efter på, at komme til at løbe med andre er ikke så fristende; men jeg vil forsøge, at give det en chance.

Afstand: 12,02 km
Tid: 56:36 minutter
Gnsn. tempo: 4:43 min/km
Højdeforøgelse: 14 meter


Åbningssangen fra min yndlingsfilm (og bog) Hitch Hikers Guide to the Galaxy

Svømning: Til dagens svømning holdt jeg ikke engang 45 minutter. Jeg var træt, og mine arme/skuldre er ømme. Jeg tror, at de svømmeprogrammer som trænerne laver er for hårde for mig. Det første år jeg har svømmet har jeg blot svømmet crawl hele tiden. Nu er der både crawl, rygcrawl, brystsvømning, polocrawl, boksecrawl m.m.


Skriv et svar