Udtaget til Age group landshold 2012 i triatlon

Danmark skal have et Age group landshold, der tager rundt i verden og laver den bedste reklame for dansk triathlon. Derfor introducerer Dansk Triathlon Forbund nu et age group landshold. Dette landshold er et tiltag til styrkelse af age group kulturen i Danmark og for at øge den danske deltagelse ved internationale mesterskaber.

På baggrund af resultater fra DM stævnerne i 2011 sammenholdt med resultater fra de internationale mesterskaber (EM og VM) er 164 atleter potentielt udtaget i sæsonen 2012. Jeg er én af disse atleter. Jeg er kvalificeret via min deltagelse i DM kort triatlon fra juni 2011, hvor jeg vandt bronze.

Desværre ser det dog ikke ud til, at jeg kan deltage, for som der fortsat står “Ønsker man at tage imod udtagelsen, og de fordele der følger med, kræver det at man deltager i et internationalt mesterskab i 2012.”

Jeg skal deltage i Ironman i 2012 og Ironman stævner er ikke bl.a. de stævner der gælder. Dato for EM og VM er ikke fundet endnu, så jeg kan ikke planlægge min sæson efter dem. I øvrigt har jeg også langt en plan for, hvad jeg ønsker at deltage i for 2012. Det er lidt trist, at få en sådan invitation og ikke kunne tage imod den fordi udmeldingen kom alt, alt for sent.


Skriv et svar