Sjov på mountainbike

Cykling på mountainbike: Jeg har fundet nøgle til min mountainbike, så jeg snuppede en tur. Samme 17 km som i mandags; men jeg besluttede, at jeg skulle cykle en time. Derfor cyklede jeg længere rundt.

Ghost mountainbike da den var ny

Jeg var næsten hjemme, da jeg så en mand på mountainbike i fuld udstyr køre ud af den vej i lyskrydset, hvor jeg skulle have været til venstre. Og selvom han fik hele sin grønne lys + ekstra tid, så cyklede jeg ham op. Jeg fik dog hjælp af, at han holdt for rødt lys ved næste kryds. Ved det lyskryds var der igen en lang strækning uden frakørsel, så jeg overhalede og holdt et godt tempo. Ved næste lyskryds fik jeg bekræftet min formodning om, at han var tæt efter mig, men nu kom endnu en mand på cykel ind i kampen. Han cyklede på en hybrid, hvor der var gear som en racercykel med ikke samme styr.

Igen overhalede jeg, accelererede op til et godt tempo – og så gav jeg den gas! Da jeg denne gang nåede næste lyskryds var den første mountainbike rytter ikke at se, og den anden mand var nok mindst 150 meter efter mig – sat eftertrykkeligt op under en kilometer. Jeg valgte der, at vende om og cykle hjem. Jeg havde fået min times cykling og jeg havde givet baghjul. En god dag på cykel!

Slank inden jul
Fedmens gåder Af: Thorkild I.A. Sørensen, professor, dr. med, leder af DanORC, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Rugbrød som julesnack DR Sundhed

Robin Ince om videnskab og vidunder (samt The Infinite Monkey Cage)


Spinning med 99% af makspuls

Spinning: Jeg cyklede i dag til spinning for, at teste hvordan mine knæ har det, desværre må jeg konstatere, at venstre knæ fortsat brokker sig; men til trods for det opnåede jeg en puls på 192, hvilket Polar RS800CX fortæller mig, er 99% af min makspuls. Det kan jeg kun være meget godt tilfreds med, eftersom min knæ brokkede sig undervejs.

Spinning er skøn kredsløbstræning og god til, at forbrænde en masse kalorier som jeg indtager pga. al den mad jeg spiser. Hvis jeg skal have held med mit projekt Slank inden jul, så skal der meget mere spinning (og løb) på min træning.

Jeg vil dog give mit knæ noget mere hvile sådan, at jeg kommer mig.

I dag udkom ny udgave af KanalTux om Linux

God træning!


Stop rygning

Minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag (Socialistisk Folkeparti) vil nu tvinge danskere til, at købe mindst 20 cigaretter ad gangen ved, at forbyde pakker med færre cigaretter. Astrid Krag har tilsyneladende fået den ide, at jo flere cigaretter rygerne køber, des mindre vil de ryge! Jeg derimod synes det er glimrende med, at have cigaretpakker med færre cigaretter. Jo færre cisgatetter rygerne køber, des færre cigaretter kan de ryge.

Stop rygning – Skil dig af med vanen én gang for alle med klinisk bevist hjælp

Jeg mener, at rygning er så modbydelig, at alle midler skal overvejes i begrænsningen af rygning. Inkl. højere priser på tobak … globalt. Jeg ser også gerne, at cigaretpakker bliver med færre cigaretetter sådan, at folk oftere skal købe cigaretter og oftere kommer til en tom pakke, der kan være anspore til, at stoppe med, at ryge.


Jeg elsker cykling

Cykling: Jeg har desværre smidt nøglerne til mit skur væk, så jeg kan ikke få fat på min mountainbike; men jeg ville bare ud på en cykeltur i dag, så jeg cyklede på min transportcykel. Jeg elsker at cykle, selv i denne begyndende efterårsstorm, som raser ind over landet.

Jeg må dog skrive, at det var en hård tur. Jeg endte med, at cykle en af mine 17 km. lange løbeture, som jeg dog ikke har løbet siden februar/marts. Og da jeg kom hjem kunne jeg konstatere, at turen havde trættet mig. Tænk sig, for kun måneder siden, kunne jeg løbe 10 km længere end dagens cykeltur, uden at være efterfølgende træt. Hvor jeg savner de gode dage, da jeg var i form.


Poserunning teknik

Løb: Jeg begav mig i dag ud til undervisning i løbeteknik – poserunning. Vi lavede en del øvelser, der kræver, at jeg øver mig mange timer førend, jeg kan udføre dem korrekt. Derudover er jeg spændt på om hvorvidt min krop brokker sig over de uvante øvelser i morgen.

Vi startede træningen med opvarmningsløb
Så lavede vi forskellige øvelser med fokus på korrekt løb. Hurtige fodskift, balance m.m.
Derefter løb vi intervaltræning i 10 minutter. Vi løb en firkant, hvor hver anden længde var til fart og de andre til rolig løb.

Sådan laver du intervaltræning i løb:
Løb først et stykke vej – måske 1,5 – 2 km. hvor kroppen bliver varmet op
Løb af 5-10 minutter efter intervaltræning.

Kort intervaltræning giver løbere et ekstra gear artikel i Politiken.

Teknik i poserunning
Tag kortere skridt
Tag hurtigere skridt
Bøj i knæene
Stå på dine ben, læn dig langsomt frem indtil, at du automatisk sætte den ene fod frem. Hold den løbestilling.

Svømning: Jeg var også til svømning, som jeg dog måtte opgive efter ca 40 minutter, da min albue gjorde ondt. Øv!