Godt nytår

Spinnig: Jeg sprang morgenmaden over, og var sikker på, at jeg havde tid nok til, at komme i Bilka inden jeg skulle til spinning; men pludselig opdagede jeg, at tiden næsten var gået. Så ud af døren og direkte af sted, uden at tage i Bilka. Nej snydt! Der var frost på ruderne, så jeg måtte bruge minutter på, at skrabe is af sådan, at jeg kunne se ud når jeg kørte.

godt nytår 2012

Dette betød så, at al min ekstra tid til coretræning, crosstrainer m.m. var væk, og jeg måtte næsten med det samme til spinning. I dagens anledning: 85 minutter.

Årsopgørelse (statistik) 2011
Over 6000 km cykling – med bronze til Tempoløbet og deltagelse i mit første cykelløb
2046 km løb med Boston Marathon og New York City Marathon
177 gange svømning – herunder Silkeborg Open Water 5 km.
76 gange spinning
5 triatlonstævner – herunder én jernmand
23 bøger læst

Instruktøren leverede dagens bedste: Tag beskyttelsesbriller på i aften, eller endnu bedre. Bliv inden og lad os andre være i fred!

Godt nytår. Drop fyrværkeri og alkohol.


Spinning DJ-event med Dueholm og Hannibal

Spinning: Jeg var til to timers spinning event med live dj og en percussionist! To timer uden pause er meget lang tid til spinning, især når man som jeg har dårlig knæ og bør sidde ned hele tiden. Jeg letterede mig nogle enkelte gange for, at få luft til numsen; men det var ikke godt for mine knæ. Jeg skulle også holde lav belastning, så jeg måtte heller ikke træde tungt. Jeg skulle bare køre med høj kadence hele tiden. Meget, meget kedeligt.

Når jeg er til spinning kigger jeg på uret i lokalet; på mit pulsur; på svenden under min cykel,;på sveden under de andres cykel; på deres ansigter; hvordan de sidder og står (mange står ofte forkert); jeg ser på tøjet de har på: bomold (ak ja!), nye cykelsko, hvad mærke deres tøj og sko er; lægmuskler; pinlige tatoveringer; fede fyre med butcrack; jeg ser støv, slid, lysstofrør. Jeg lukker også øjnene og jeg ser for mig landskaber, som jeg har cyklet igennem, mest er det strækninger af løb jeg har deltaget i.

Spinning er kedeligt, men god kredsløbstræning. Godt til fedtforbrænding.

DR Sundhed Den ideelle bevægelse


BikeFit Max

Spinning: Jeg var i dag til BikeFit Max, hvor jeg fik afstivet selvtilliden lidt. Til højre for mig, sad en ung mand med en vandflaske fra cykelløbet Fyen Rundt. Fyen Rundt har flere distancer, hvoraf den længste er 180 km. jeg forventede, at han havde cyklet den lange tur; men kunne så fryde mig med, at såfremt han deltog i 2011, så havde jeg samme dag svømmet yderligere 3800 meter i havvand og løbet et maraton efterfølgende, fordi Fyen Rundt i 2011 var samme dag som Challenge Copenhagen, som jeg deltog i.

Efter timen spurgte jeg ham, hvilken distance han havde deltaget på, da han sagde 110 km. steg min selvtillid endnu mere.

På den anden side af mig, sad en mand der var noget ældre end mig, han kommenterede efter timen, at han ikke ville side ved siden af mig, når begge mine ben var skadesfri. Tak for kompliment.

Tid: 50:36 min
Guls: 157
Max: 187
Kalorier: 712

I bedste fald har vitaminpiller ingen effekt. I værste fald kan de være direkte sundhedsskadelige, viser ny forskning.


Halvanden time sightseeing i Odense

Cykling: Dagens motion blev nærmere til sightseeing end træning da jeg luftede min mountainbike. Det var ellers hensigten, at jeg skulle træne effektivt; men der var ikke så meget energi i mig, så jeg trillede blot rundt og kiggede lidt i den juleramte by. Jeg opdagede, at den revisor jeg havde kontakt med i forbindelse med oprettelse af min virksomhed er ophørt, jeg mødte et medlem fra Odense Triatlon Klub, der dog var på vej hjem, og jeg fik indhentet og eftertrykkeligt cyklet fra en rytter på racercykel.

Det blev så til halvanden time i sadlen. Ikke imponerende, slet ikke belastningen taget i betragtning; men det er nok hvad der er i mig nu. En times motion, derover er jeg ikke i form til nu.