10 km løb i snestorm

Løb: Dagens motion blev 10 km. løb i snestormen, da jeg valgte at følge en ven, der løb halvmaraton hos Fruens Bøge Marathon. Da ruten er 4,2 km. valgte jeg, at støde på efter de første to omgange, jeg løb med de næste 2,5 omgange og klappede så min ven i mål.

Det var koldt, at stå stille og venter, hvor jeg dog fik talt en smule med andre tilskuere og et par af hjælperne til Fruens Bøge Marathon. Selve løbeturen gik fint bortset fra, at jeg skulle have haft solbriller på til, at tage snefnuggene der kom i ansigtet, hvilket var meget ubehageligt, og jeg er glad for, at jeg hverken skulle løbe halvmaraton eller maratonløb i dag.

Tiden jeg brugte på, at vente på min ven løb færdig og tog lidt “mad” og drikke inden vi skulle hjem var kort; men uha det blev koldt igen… især på mine fingre, for jeg havde kun mine tynde løbehandsker med. Jeg havde godt nok taget to ekstra par handsker med, men havde glemt begge i bilen i stedet for i den pose jeg havde taget med til løbet. Øv!


Skriv et svar