Aarhus – København beretning

Aarhus København 2012 logo Cykling: I dag gennemførte jeg cykelløbet Aarhus – København på 372 km., hvor vi cyklede over Storebæltsbroen. Det er en lang tur – Danmarks længste cykelløb – og resultatet blev både, den længste cykeltur, jeg har haft, den længste samlede mængde cykling på én dag, den længste distance motion udført på en dag (rekorden var 224 km. fra en jernmand triatlon) og den længste tid, jeg har motioneret på en dag (rekorden var 10:10 fra en jernmand triatlon).

Det er syv år siden, at ambitiøse amatører og cykelentusiaster sidst kunne sætte sig i sadlerne til Danmarks længste motionscykelløb Aarhus-København.

Starten i Århus

Udleveringen af startnummer samt cykeljersey gik nemt og ubesværet. Der var ingen kø og ingen problemer. 1,5 time inden jeg skulle starte. I øvrigt kunne vi uforstyret stå i det varme lokale med vores cykel og omfordele alle vores ting sådan, at cykelslanger, pumpe og dagens energi (“mad”) kom i lommerne samt, at skiftetøj kom i bagegepose vi kunne få efter cykelturen i København.

At der var mulighed for mad i starten opdagede jeg dog ikke. Og

Skiltning på ruten

Jeg havde frygtet, at med et så langt cykelløb, så ville det knibe med skiltningen; men der var godt skiltet hele vejen. Jeg er især glad for advarselsskiltene ved nedkørslerne omkring Vejle, hvor jeg uden dem havde styrtet flere steder.

Mange steder på ruten var der også levende vejvisere i form af frivillige der bl.a. hjalp med, at lade os komme sikkert over nogle veje uden, at blive påkørt af bilerne. De gjorde et godt stykke arbejde. Der var et par steder, hvor jeg gerne havde set en ekstra frivillig. Bl.a. i rundkørslen ved Søndersø, hvor en ældre borger fik stoppet trafikken på den ene vej ind i rundkørslen. Også stor tak til den mand.

Skiltningen på ruten var god.

Depoter

Det første depot i Horsens cyklede jeg forbi. Og så alligevel ikke, jeg havde en tissepause.

Depotet ved Munkebjerg ved Vejle var kaos. Vi var netop kommet op af en bakke, hvor alt så gik i stå. Hvor indgangen til depotet var henne kunne jeg ikke se. I stedet gik alle igennem en lille skovstykke og en udtørret bæk. Det gjorde jeg så også; men da jeg skulle ud igen faldt jeg med min cykel og slog især mine knæ. Her dagen efter er mine knæ – og især venstre – ømt efter faldet.

På depotet blev jeg fortalt, at vi ikke kunne få vand, idet vandet var forurenet. Derfor måtte jeg fortsætte helt til Beldringe ved Odense inden, jeg kunne få dagens første væske ud over det, jeg havde med i mine to flasker hjemmefra.

Ved depotet ved Beldringe Lufthavn (Odense lufthavn) var der én person afsat til, at fulde vores vandflasker, hvilket hun havde fået én vandslange til. En person og én vandslange til 3500 cykelryttere, hvor mange havde to flasker.

Vandet fra vandslagen skiftede fra kold til varm vand – det vand jeg fik efter 10 minutters ventetid var over 20 grader varmt!

Der var intet galt med den militært udklædte kvinde, der stod med slangen; men der skal være mere end én vandstråle til 3500 cyklister, og da vandet heller ikke kan løbe hurtigt nok, skal der på forhånd fyldes vand på brandbiler, vandtanke/beholdere m.m.

Inden jeg fik vand ved depotet, havde jeg stået i kø 20 minutter for, at få pastaret. Det viste sig så, at køen var til kiks, bananer m.m. og der længere henne i samme telt, var uddeling af pastaret. Da jeg kom hen til den fik jeg nok sprunget noget kø over, for efter 2-3 minutter stod jeg foran en uddeler, som rakte mig en tallerken pastaret. Det smagte dårligt (det var sovsen der var dårlig) og jeg frygtede, at jeg ville kaste op af retten; men jeg have brug for anden føde end marcipanbrød, snickers, holleybarer og bananer.

! Der skal mange flere frivillige til, at uddele de forskellige ting sådan, at der ikke opstår så store køer og dertil frustrationer. Se til USA og Tyskland, dér fungerer det.

Depotet i Korsør var det som fungerede bedst. Der var vist plads nok, der var opstillet en del transportable toiletter samt nogle pissoirer. Jeg fandt nogle dåser med noget energidrik/kondivand som jeg drak. Da jeg endnu havde vand i mine flasker fra depotet ved Odense, opsøgte jeg ikke denne del.

Ved depotet i Køge stod der igen kun én mand med én slange vand. Heldigvis var der dog en vandhane på siden af en bygning. Denne vandhane var ikke tydelig; men der kom hurtigt koldt vand ud af den. Et skilt på jorden pegende hen imod den, ville være en god ide til forbedring.

På depotet, der var ca 45 km. fra målstregen, var der både af æble placeret i vand. Helt kanon! Det var lige hvad jeg havde brug for efter den sidste tid i varmen og uden vand, og med kort før mål, hvor al slik (hollybar, chokoladekiks m.m. hang mig langt ud af halsen).

Ved depoterne var der alt, alt for få skraldespande. Vi vil gerne bruge skraldespande og affaldssække; men de skal være til, at finde og de skal ikke være overfyldte inden. Dette galt alle depoter.

I øvrigt kunne det være godt om nogle af de frivillige vejvisere også have en skraldespand med ude til, at vi kunne smide affald i sådan, at vi ikke svinede naturen. Jeg puttede indpakningen i min lomme, som jeg tømte ved næste depot.

Depoterne: Ekstrem elendighed, desværre.

Mit cykelløb

Jeg kan igen konstaterer, at jeg er langt bedre end de andre til, at cykle op; men jeg kan/tør ikke cykle hurtigt på nedkørslene, så der kom folk igen. Faktisk skete det igen og igen dagen igennem, at jeg blev overhalet af nogle. Så kom der en bakke, hvor jeg cyklede forbi dem for, at de igen cyklede fra mig på den anden side.

Jeg var tæt og brugt omkring Fredericia og på vestfyn; men efter Odense cyklede vi min favoritture langs Nyborgvej (den direkte landevej imellem Odense og Nyborg – indtil Aunslev) for derefter, at cykle lidt ukendt vej og ramme et af de steder jeg holder mest af at cykle overhovedet lige uden for Nyborg.

cykling er skønt fra 10 august 2012

Da jeg kom op på Storebæltsbroen var de endnu mere livgivende. Jeg tænkte bl.a. på, at jeg lige nede i Knudhoved Havn havde lært at dykke samt, at jeg havde løbet halvmaraton over Storebæltsbroen sidste år i min hurtigste tid nogensinde (1:19:xx) så jeg elskede, at cykle på broen.

Cykling over Storebæltsbroen

Jeg deltog i løbet fordi, det for første gang (i mange, mange år) i år var muligt, at cykle over Storebæltsbroen. Da jeg i 2011 løb halvmaraton over Storebæltsbroen var jeg klar over, at jeg skulle deltage i løbet sådan, at jeg også kunne cykle over broen.

Det blev dag også en ny brosucces. Jeg trak over Storebæltsbroen og på toppen af broen (det højeste punkt) cyklede jeg over 46 km/t og havde så meget lyst til, at give den fuld gas; men jeg havde en makker med og 150-170 km. endnu af cykelløbet.

Fra sidste depot ved Køge og ind imod Storkøbenhavn cyklede vi på cykelstien ved en lang vej, der havde mange rundkørsler. Til vejens fordel var der ikke megen trafik, og vi kunne cykle igennem alle rundkørslerne; men vi skulle hele tiden ved i fart for, at komme rundt i rundkørslen og op i fart igen. Cykelstien var meget smal og med mange dæksler samt biler der holdt meget tæt på cykelstien sådan, at vi ville ramme dem hvis, vi cyklede for langt til venstre. Dér ville jeg meget, meget gerne, have kunnet cykle på vejen i stedet for cykelstien.

! Mange tak til A/S Storebælt / Sund & Bælt for, at give os denne fantastiske mulighed for, at cykle over Storebæltsbroen. Jeg håber, at det kan blive en årlig mulighed for, at der kan arrangeres enten et cykelløb eller halvmaraton på broen (og måske en tredje motion) som så skifter sådan, at der hvert andet eller tredje år er mulighed for, at cykle eller løbe over Storebæltsbroen. !

Opløbsstrækningen var god; men vi vidste ikke, at der var spærret rigtigt af sådan, at vi kunne give den fuld gas den sidste kilometer. Faktisk ventede jeg på skiltet med 5 km. til mål, da jeg så et skilt med teksten “1000 meter til mål”.

Artikler fundet omkring Aarhus – København 2012

Bilist påkørte cykelryttere Vejle Amts Folkeblad

Danmarks længste cykelløb er tilbage B

Tusindvis af cyklister tankede op på skolen SN

Se billederne: 5000 ryttere i sadlerne i Århus-København SN

Cykelløb giver trafikbøvl Fyens

Løbsarrangør efter køkaos: Jeg er ked af det Jyllands-Posten

Storebælt: Bilister selv skyld i kø Jyllands-Posten

Deltager beretning Århus – København 2012

Video: TV2 Sport indslag fra Aarhus-København cykelløb.

ritzau / DR Nyheder
På Storebæltsbroen er der store trafikale problemer på grund af motionscykelløb, der i dag finder sted på strækningen mellem Aarhus og København. På broen har man inddraget det ene spor til cykelløbet. Det har givet en 17,3 kilometer lang kø for at komme over broen fra Fyn til Sjælland, oplyser Vejdirektoratet.

Det tager ifølge Vejdirektoratet omkring tre timer at passere broen.

De Konservatives formand, Lars Barfoed, der vil have en forklaring: “Det er helt urimeligt med de store forsinkelser for tusindvis af bilister. Det må være sådan, at man kan færdes frit. Som jeg har forstået det, blev deltagerne i cykelløbet sidste år transporteret i busser over broen for at undgå gener.

Det er rart, at høre hvordan formand Lars Barfoed forsvarer billisterne frem frem den den af befolkningen, der dyrker motion for sundhedens skyld. Det er godt at vide, hvor man har Det konservative folkeparti.

Hvis folketingets medlemmer havde valgt, at få brygget broen sådan, at vi altid kunne cykle over, så havde generne nok været langt mindre. Det kan de jo tænke over, i forbindelse med de næste mange broprojekter.

Resultat af min deltagelse i Aarhus – København 2012

Timing Point Time Split km/t min/km
Odder 30,7 km 0:59:13 0:59:13 31.11 1:56
Vejle 90,5 km 2:58:45 2:58:45 30.41 1:59
Vejle 92,2 km 3:02:16 3:02:16 30.48 1:59
Odense 166,7 km 6:01:30 6:01:30 27.70 2:10
Nyborg 213,7 km 7:35:17 7:35:17 28.20 2:08
Korsør 231,8 km 8:03:13 8:03:13 28.81 2:05
Ringsted 307,6 km 10:33:33 10:33:33 29.17 2:04
København 372,3 km 12:43:16 12:43:16 29.27 km/t. 2:04 min/km

Det gav en plads som nummer 550 af 3562 (i gruppen: 147 af 832)

Aarhus København 2012 medalje

Foto: Aarhus København 2012 medalje

Jeg fuldførte cykelløbet og fik min medalje.

Deltagelse i Aarhus – København 2012 Pris: 1013,96 kr.

* Forplejning på ruten
* Bagagetransport
* Cykeljersey, som desværre først blev udleveret på dagen, så der har ikke været mulighed for, at lufte den forud for løbet.
* Medalje
* Diplom udskrevet da vi kom ind i området for cykelryttere. Det er helt vildt godt! Igen og igen skal man selv printe diplomer ud fra nettet efter konkurrencer. Og det sker ofte, at diplomerne ikke fylder én A4-side samt, at der på udskrifter i bunden skrives hvornår diplomet er printet ud, side x af x m.m. som skænder diplomerne. Dette diplom var godt!

En kæmpe tak skal lyde til min bedste ven, som var med mig hele dagen fra vi stop op på Fyn kl 2:30 efter cirka 4 times søvn, kørte til starten i Århus, hele vejen gennem cykelløbet til målstregen og med DSB hjem igen.

Jeg sagde ellers til ham flere gange mellem Middelfart og Beldringe, at han skulle køre alene/med andre. Han havde så meget energi og jeg var tømt. Han valgte, at blive hos mig hele den lange vej. Uden ham ved min side, havde jeg ikke fuldført løbet. Tak!

Jeg skal ikke igen deltage i løb arrangeret af Veggerby Sport & Kultur, da de tydeligvis ikke duer til, at arrangerer cykelløb.

Der skal være flere toiletter, flere skraldespande og flere frivillige til uddeling/udlevering af mad/drikke.


One Response to Aarhus – København beretning

  1. Jeg hoppede på i Odense og jeg har klart den samme oplevelse mht. depoterne, fik af vide at ved det sidste depot kom energibarer m.m. ved 23-tiden om aften, så hvis ville vente….!
    Men jeg havde samme tanker om både de frivillige og skiltningen, det var godt men resten stank!
    Kan hente min pose med det varme tøj til min cykeltur hjem fra DGI-byen imorgen mandag og det holder squ ikke…

Skriv et svar