Brækket hofte

Jeg blev i dag påkørt, da jeg cyklede (ikke sportscykling – blot almindelig transport men på min racercykel, den skulle fikses) og har brækket hoften.

Hvorfor/ hvad skete der?
En cyklist valgte, at cykle i den forkerte side af vejen. Jeg røg ned og landede på hofte og knæ. Jeg havde cykelhjelm på, den fik ikke den mindste ridse.

Første puls målt i ambulancen: 67, lidt efter 60 eller 60. På sygehuset så jeg, at den svingede mellem 48 og 52 da, jeg lå og ventede på lægen, som senere sendte mig til røntgen.

Desværre kom jeg på den nye skadestue på Odense Universitetshospital. Så jeg kunne ikke få printet mine billeder ud eller få dem tilsendt på e-mail, som jeg kan bringe her på siden. Det er tilsyneladende for højteknologisk for den nye skadestue, hvor de automatiske døre ved røntgenrummet ikke virkede, og hvor sengen jeg blev kørt rundt på larmede når de skulle have sengehesten op og ned.

Konsekvenser af min styrt

Jeg må og kan intet motion lave de næste otte uger. Ingen svømning, dykning, løb, cykling, træning på crosstrainer eller andet. Ja, jeg havde cykelhjelm på; men der skete intet med hovedet. Min cykelhjelm er fin og pæn endnu.

Dermed kommer jeg ikke til, at afslutte mit dykkercertifikat. Jeg kommer ikke til, at løbe Eventyrløbet og forsvarer min placering (top 50) i stargruppe 1. Jeg kan ikke deltage i den planlagte halvironman triatlon, hvor jeg skulle forsvarer min placering i top 20 fra sidste år. Hvad der er ubærligt er, at jeg ikke gennemføre min planlagte Ironman triatlon for dermed, at blive Ironman.

Fra journal:
Røntgen viser udisloceret fraktur gennem crista iliaca fortil omkring spina iliaca anterior superior. Går ikke ned mod hoften eller Sl-leddet.

Skal konservativt behandles. Må mobiliseres i skadestuen med krykkestokke, kan hjemsendes når mobiliseret.

Min cykel er totalskadet, jeg er knust, jeg kan og må ikke bevæge mig rundt; men takket være den høje indkomstskat, 25 % moms og flere hundrede andre skatter og afgifter, så er jeg blevet sendt alene hjem, hvor jeg skal lave mad, vaske tøj, gøre rent, købe ind alt imens, jeg skal ligge stille. Jo, jo!

Hurra for velfærdssamfundet Danmark og for, at være single og uden familie.


10 Responses to Brækket hofte

  1. Du godeste, det lyder skrækkeligt!
    Stakkels dig!
    Jeg håber du er sluppet med noget ukompliceret (for så vidt et hoftebrud kan være dét) og at du kommer dig godt i en fart.
    God bedring med dig.

    • Ja, det er godtnok sørgelig information. Utroligt at du er blevet sendt hjem uden at der er nogen til at se efter dig.
      Og ekstremt bittert at se dine sportslige mål blive udsat af sådan et uheld.

  2. Hold nu op! Det er da sort uheld. Men nu godt, at hovedet ikke tog skade. Håber at din hofte gror sammen som den skal og at din genoptræning bliver uden problemer.

    Håber, at du har nogen venner, der kan kigge ind til dig og holde dig lidt med selskab.

  3. Hej Lisbeth

    Tak. Desværre er mine venner jo træningstosser som mig selv og de næste to måneder er højsæson for stævner, så alle træner ekstra meget nu.

    Men jeg håber da, at jeg kan få nogle af dem til, at komme forbi med gulerødder og andet godt sådan, jeg ikke bliver fed af intet, at foretage mig i to måneder.

    Det bliver et meget, meget langt år.

  4. Nej nej nej, hvor er det bare synd for dig! Det var dog helt utrolig uheldigt og bittert med alle de ting du nu ikke kan gøre. Årh hvor er jeg ked af det på dine vegne!!!
    Jeg håber altså at du på en eller anden måde kan få tiden til at gå uden at blive helt tosset. Måske må du lave armsport? Så kan du træne overkroppen i det mindste.
    Du bliver simpelthen nødt til at lave dig en eller plan for hvordan du vil få de uger til at gå på en konstruktiv måde. Lære sprog på nettet. Lære et eller andet enten nyt eller noget du skal have opfrisket efter mange år.
    Og måske kan der komme det gode ud af al dette her roderi, at du får hvilet kroppen og dine knæ så du kan begynde ligesom forfra og komme på toppen igen?
    Sender dig mange tanker!

  5. Hej Kirsten, tak!

    Først og fremmest: Tillykke med dit halvmaraton i Helsinki. (Ja ja, jeg har fundet din tid på resultatlisten i søndags).

    Jeg ved ikke, hvad jeg kan finde på at lave. Alle de ting jeg foreslog lægen på skadestuen i går, skød han ned. Men det er helt sikkert, jeg skal finde på noget, jeg er allerede helt bims, og jeg har fået en e-mail fra min arbejdsgiver (deltidsjob), at de ansætter en ny og jeg hurtigst muligt, skal komme forbi med de ting jeg har til udførelse af jobbet.

    Jeg går faktisk til tysk, da jeg igen og igen støder på tyske tekster og jeg gerne vil løbe maraton og lave triatlon i Tyskland; men der er kun én gang tilbage inden eksamen, og vi skal blot se ”Das Leben der Anderen”. Det går ikke så godt med sproget. Jeg skal træne det meget mere, så måske jeg skal finde noget gratis tyskundervisning på nettet.

    I al det motion- og sundhedslitteratur jeg læser, henviser de igen og igen til en undersøgelse af tre “unge” mænd, der blev lagt i sengen i 2-3 uger, det tog dem 3 måneder, at genvinde deres styrke. Jeg er ude fire gange så længe, så det er et år blot for, at komme tilbage til, hvor jeg er nu; hvilket er langt under mit niveau fra sidste år.

    Jeg kan i øvrigt bekræfte, at det gør langt mere ondt på andendagen. Av, av, av!

  6. Øv hvor ærgerligt! Jeg kan godt forstå du er træt af situationen. Brugte 5 uger med en brækket arm i vinters – jeg har aldrig været så frustreret.

    Havde du været pige, havde jeg foreslået dig at lære at strikke. Det er god udfordring for de små grå :-)

    GO’ BEDRING :)

  7. Hej Malene

    Hvordan kom du igennem det?

    Jeg lærte, at strikke ret og vrang, da jeg var barn. Jeg fandt dog aldrig noget, at bruge det til. Måske tykke, varme strømper og handsker. Min mor har strikket mig mange dejlige par handsker i tidens løb; men det er ikke ligefrem det letteste. Selv med alle de mange hun har strikket i tidens løb, så er der forskel i længden på fingrene fra hånd til hånd.

    • Jeg var utrolig rastløs de første par uger, men så vænnede kroppen sig til at sidde stille. Mentalt var jeg dog stadig mega rastløs. Jeg måtte gerne løbe, så jeg fik løbet nogle små ture i de 5 uger. Bedre end ingenting – men langt fra mit daglige aktivitetsniveau.

Skriv et svar