Makspulstest i spinning

Spinning: Jeg deltog i dag i en test af min makspuls “18 minutters testen” – maxpulstest i spinning.

Det starter med, at du på forhånd har målt din hvilepuls.

Derefter gættes der på din makspuls. Dette kan ske ud fra flere ting, herunder hvad du selv tidligere har målt, men har du ingen ide er der tre tommelfinger regler der kan benyttes:

• 210 minus halvdelen af din alder
• 220 minus din alder
• 208 minus 70 procent af din alder

Ingen af dem er præcise. Det vil være bedre om du benytter dig af, den puls du tidligere har målt som din maksimale puls.

Derefter udregnes 65% af din HR/max, som du skal op på inden testen starter. Dvs. i opvarmning skal du have pulsen op på 65% af din forventede makspuls.

Sådan gennemføres makspulstest
Når testen starter skal de næste 12 minutter bruges på, at øge pulsen roligt (2-3 slag pr minut).

Efter 12 minutter går det stærkere, i de næste fire minutter skal pulsen øges med 4 slag pr minut og de sidste to minutter skal du give alt hvad du overhovedet kan for, at opnå makspulsen. – Som gerne må være over det, du gættede dig til inden starten.

Lav et skema hvor du minut for minut angiver, hvad din puls ska være på undervejs.

1 minut
2 minut
3 minut
4 minut
5 minut
6 minut
8 minut
9 minut
10 minut
11 minut
12 minut
13 minut
14 minut
15 minut
16 minut

Anbefaling ved makspulstest
Når du deltager i en makspulstest, så sørg for, at være frisk. Vær veludhvilet, træn roligt et par dage op til testen. Spis korrekt kost op til testen (både aftenen før samt på dagen).

Følgende fejl begået af mig i dag
Ingen morgenmad
Makspuls i går mellem klokken 15 og 16.
For lidt søvn
Femte dag på stribe med spinning
Hvilepuls ikke undersøgt i over et år*
Dårligt knæ

* Til de interesserede angav jeg min hvilepuls til 41 og 195/196 som forventet makspuls. Jeg nåede i testen 189, jeg måtte give op de sidste 30 sekunder, jeg var færdig.

Senere på dagen har jeg siddet i 20 minutter og læst imens jeg havde pulsmåler tændt. I den periode blev min puls målt til mellem 42 og 55, det meste af tiden jeg sad stille og læste var min puls på 45.

Det er anden gang, at jeg har deltaget i denne makspulstest. Jeg er ikke god til, at ramme min makspuls. Første gang jeg deltog i pulstest nåede min puls kun op på 188; men jeg har to eller tre gange ramt puls 193 til spinning, og dertil flere gange 190, 191 og 192.

Jeg har på crosstrainer haft min puls oppe på 193 og i 10 km. motionsløb har min puls været 196.


2 Responses to Makspulstest i spinning

  1. Rigtigt fedt indlæg, tror jeg vil få noteret mig det og forsøge en dag ude foran spinningslokalet (skal lige times så man ikke skræmmer livet af nytårsfortsætterne i primetime) Jeg er stadig i tvivl om max puls og kørte på standard max puls til CC fremfor den målte maxpuls.

    Der kan vist være nogle problemer alt efter hvor længe ens krop er om reelt at blive varm. Efter 5 k plejer jeg ex at være ret godt kørende. Men det er vel ret langt tid det tager at få maskineriet til at blive varmt. hvad siger du?

    /sab

  2. Problemet med, at få gang i kroppen løses med, at testen først starter, når du er på 65%. For mig er det en puls på 140, hvilket igen er højere end den puls jeg ofte cykler med.

    Jeg tænker også, at et 5 km. motionsløb er en god tester af makspuls. Inden 5 km (og 10 km) skal der også varmes op. Så det er lidt det samme. Kroppen skal i gang inden, man starter en makspulstest.

    Vi har nok som langdistance atleter brug for ekstra tid til, at komme helt op. Vi træner jo kroppen til, at yde et højt niveau over lang tid, og ikke at skyde al energi af på 20 minutter.

    Dette er også medvirkende til, at jeg sammenligner min makspuls med den puls jeg opnår 3-5 sekunder efter jeg krydser målstregen på et 10 km. motionsløb. Og ja, min puls når lidt højere i løb end til spinning. Det er meget almindeligt.

Skriv et svar