Ødelagte planer

Med brækket hofte og alle de andre ømme og smertende dele af kroppen, har jeg netop slettet følgende begivenheder, som jeg skulle have deltaget i:

Gjersdalsløbet (cykelløb)
Eventyrløbet (Danmarks største motionsløb, jeg var i top 50 sidste år)
Haderslev Triatlon (1/4 ironman triatlon)
Kystvandringen (12 km. vandretur)
Frøs Halvironmann (triathlon 2 km svømning, 88 km cykling og 21 km løb; jeg var nummer 19 sidste år)
Randers Open Water (5,4 m. åbent vand svømning)
Ironman Frankturt (triatlon: 3,8 km åbent vand svømning, 180 km cykling, 42,2 km løb)
Silkeborg Open Water (5 km åbent vand svømning)

Jeg besluttede den 24. oktober 2010, at jeg i år skulle være Ironman. Det er 18,5 måneders fokusering der er væk, og træning fra marts 2009 (over 3 år) som nu er tabt.

I forvejen var der fjernet mange løb. Det er næsten et år siden, jeg sidst løb et halvmaraton – som er det bedste jeg ved. Derudover er der endnu tre store begivenheder i år, som jeg nok må opgive, men det kan jeg ikke overskue at gøre nu.

“Rigtige mænd græder ikke!” Hulk, snøft. Må jeg i det mindste skrige lidt af smerte når knæ, albue, hofte og hoved smerter synkront?


4 Responses to Ødelagte planer

  1. Hej Hammy,

    Det gør mig ondt at læse om dit uheld. Hvor er det synd for dig.
    Ligesom Kirsten håber jeg du kan finde ud af at træne overkroppen, så du ikke bliver vanvittig.
    Rigtig god bedring
    Hilsen Karina

  2. Hej Karina, tak for din kommentar.

    Jeg har læst på din blog, men jeg kan ikke kommentere dine indlæg, jeg har ikke sådan en profil. Du er desværre nød til, at åbne for anonyme indlæg for, at jeg kan kommentere.

    Men hav et god løb i København. Det lyder til, at du bare skal nyde løbet, og se hvad tiden siger efterfølgende.

  3. Jo når man i den grad bliver lagt ned, så har man altså ret til at hulke! Selv om man er en mand!
    Det var en ordentlig liste af aflyste ting, det kan man godt blive lidt deprimeret af… Men det er bare helt forbudt – for så går det rigtig galt.
    I det fantastiske samfund må man da have noget ret til hjemmehjælp når man er totalt neutraliseret? Selv om man er ung osv?
    Nu skal du jo lige komme dig lidt over chokket, de værste smerter som selvfølgelig er slemme i den første tid og finde en måde at få tingene til at fungere. Men så skal du altså i gang.
    For måske skal du være den første der beviser at man ikke bliver slået ud af det du har skal igennem? Der er en bog jeg gerne vil læse hvis jeg kan få fingre i den: McCormack: I’m here to win. Den skulle du måske prøve at få fat i, der er noget med at man altid i et triathlon kommer til punktet hvor det bliver hårdt og så er spørgsmålet hvordan man klarer den sag. Fortsætter man eller giver man op? Finde man en vej? Er man problem forkuseret eller løsnings fokuseret?
    Som triathlet har du jo en enorm viljestyrke – det er nu du skal bruge den!

  4. Hej Kirsten

    Tak. Jeg kan ikke nøjes med, kun at pive, jeg hyler af smerte. Og jeg græder meget indvendigt over, alle mine flere år gamle planer er smadret og over, at det tager et år, at genopbygge musklerne efter det her. – Jeg tør ikke tænke på, hvordan knoglen kommer til, at gro sammen.

    Har du læst bogen af Chris McCormack? Jeg kan ikke finde den på bibliotekerne. Det virker usandsynligt, at intet dansk bibliotek har valgt at indkøbe bogen af en dobbelt verdensmeter i Ironman; men det er vist rigtigt.

    Der er nok intet hjælp at hente. Det er yderst tvivlsom om jeg får erstattet min cykel (manden har ingen forsikring der vil dække), jeg kan ikke få sygedagpenge; men muligvis kan min egen ulykkesforsikring hjælpe med regninger til fysioterapeut.

    Det helt store spg. er, om jeg kan finde på noget, at stræbe efter. Uden et mål når jeg intet/ingen vegne. Jeg skal finde noget, som jeg kan bruge denne inaktive periode til.

Skriv et svar