Ondt i knæ efter løb

Løb: Jeg er uvis på om hvorvidt det gjorde ondt i mine knæ da jeg løb; men efterfølgende er det skidt i især højre knæ. Der er bevægelser som mit knæ slet ikke er glad for, så jeg går nok lidt underligt omkring. Sådan noget møj!

Det var hensigten, at jeg også på torsdag skulle løbe 8 km.; men jeg tror jeg laver det om til enten crosstrainer eller 5 km. løb i stedet, og jeg vil forsøge at løbe i pace 5.0 næste gang for, at skåne mine knæ mere.

Dagens motion blev 8 km. løb inden morgenmad, desværre havde jeg glemt alt om, at jeg ingen bananer havde, så efter løbeturen måtte jeg skifte tøj og smutte i supermarkedet uvasket. Desværre nåede lugten af mit uvaskede, svedige jeg, at ramme mig flere gange i butikken, så jeg forsøgte, at gå væk fra mig selv… hvilket er lidt besværligt.

På løbeturen mødte jeg to gange en af Danmarks bedste triatleter Jens Petersen-Bach, der også løb en tur, næsten dobbelt så lang som min tur og han har nok allerede været til svømningen inden.

Distance: 8,01 km.
Tid: 37:17 minutter
Snit: 4:39 min/km.
Kalorier: 628

Mellemtider løbet pr. km.:

4:47, 4:43, 4:26, 4:38, 4:38
4:37, 4:38, 4:50

En lille sød video om Jesu Kristi Kirke af sidste dages hellige (mormonerne)


Skriv et svar