Tre kilometer løb efter bananer

Løb: Mine indkøb var kokset igen, så jeg opdagede, at jeg ingen bananer havde i huset… efter Fakta var lukket i går. Dermed blev dagens løbetur ændret sådan, at jeg kunne løbe til Lidl efter bananer til min morgenmad. To kilometer ud og 1 km. hjem på 13:26 minutter.

grill i sneen

Spinning: Senere var jeg til spinning, lige inden jeg tog til grill-fest.

Vi fik meget mad, der smagte godt, men grillmad (lavet om sommeren eller om vinteren med sne omkring) har det med, at være usundt. Jeg havde medbragt dejlig kylling og kyrosbøffer; men jeg var ikke standhaftig nok til, at holde mig fra pølser .. og det blev også en masse pommes frites fra det lokal pizzeria (ikke sundt)!

Grill med kød smelter sne

En grill bliver varm, og når den fra start er omgivet af sne, smelter sneen undervejs.

Vi bliver dummere af gruppearbejde. At arbejde i en gruppe kan sænke evnen til at bruge intelligensen. Udsigten til at blive rangeret efter vores præstationer påvirker IQ’en, viser ny forskning.


Balancetræning i svømmehal

Jeg brugte i dag en time på, at træne balance i svømmehallen. Okay, okay, det er ikke helt korrekt. Jeg stod jo også og talte og svømmede på tværs af svømmehallen fire gange, med den ene arm læggende stiv fremme mens den anden arm, var nede langs siden.

kickboard - svømmeplade

I min balancetræning startede jeg ud med, at sidde lidt på en volleybold. Da jeg opdagde, at det ikke var udfordrende, så stod jeg lidt med bolden under bække fødder. Men hurtigt fik jeg den udfordring, at sidde på så mange kickboards som muligt. Jeg startede med, at komme op på tre næsten fra start. Derefter fireplader, som jeg fandt ud af, at sidde på, imens jeg længe kæmpede med, at tilføje endnu en plade. Da det lykkedes kom jeg også hurtigt op på, at sidde på en sjette plade; men faldt meget hurtigt af.

Jeg kan sidde på fire plader. Den femte plade er usikker og den sjette er næsten umulig; men øvelser gør mester.

Da den første time var overstået, svømmede jeg ca 200 meter crawl og gik i sauna. Det var nu dejligt opløftende, at svømme lidt. Jeg fik lagt mig på en bane, hvor jeg svømmede langt hurtigere end de andre. De første baner, svømmede jeg efter en ukendt mand, som jeg fulgte lige efter ved, at bevæge mine arme meget langsomt og ved at holde mine ben i ro. Senere svømmede jeg hurtigt forbi en anden. Alt uden anstrengelse eller med fokus på, at svømme korrekt.


Triatlon træning i fitnesscenter

Løb: Eftersom aircondition ikke virker i fitnesscentret, måtte jeg starte med mine 3 km. løb, da jeg vidste, at jeg efter spinning ville være for dehydreret til, at løbe.

Jeg startede ud med 14,0 km/t. = 4:17 min/km. Ved 2,5 km. satte jeg farten en smule op og det gjorde jeg et par gange mere sådan, at jeg sluttede med 17 km/t. Jeg løb de tre kilometer på 12:53.

Puls: 171
Makspuls: 188
Kalorier: 230

Video: Terry Crews viser hvordan man laver Euro Training i det lokale fitnesscenter

Spinning: Spinningen gik lidt bedre i dag end i går – fordi spinninginstruktøren havde åbent en sidedør – men jeg blev alligevel hårdt ramt, af svedtab, og vaklede lige lidt efter timen.

Jeg prøvede i øvrigt noget nyt til spinning i dag. Jeg kastede op! Den afsluttede sprint var åbenbart så meget for mig, at mit sidste måltid valgte, at returnerer til munden. Heldigvis nåede jeg, at lukke munden og havde endnu vand til, at skylle ned igen.

Det er et godt eksempel på, hvorfor man skal spise senest to timer inden fysisk anstrengende motion. Jeg havde spist tættere på i dag. Du skal ikke spise inden spinning.

Tid: 46:51 minutter
Puls: 158
Makspuls: 189
Kalorier: 669

Romaskine: Efter spinning og endnu en flaske vand drukket, testede jeg mit niveau på romaskine. Det er meget, længe siden, jeg sidst brugte en romaskine. På 10 minutter roning med niveau 10 nåede jeg 2662 meter.

Puls: 171
Makspuls: 177
Kalorier: 170


Sauna spinning

Spinning: Dagen startede med spinning. Lidt efter opvarmningen var slut, begyndte sveden, at dryppe af mig skønt jeg ikke var så voldsomt oppe i puls. Jeg undrede mig lidt. Efter ca en halv time begyndte jeg, at have svært ved, at give mig fuldt ud til sprint-intervallerne, og da opdagede jeg så også, at vinduerne var duggede til. Aircondition kørte ikke!

Kort derefter skulle vi tre gange sprinte 1 minut. Noget hvor jeg kan presse pulsen op på 180 og over, hvis det går rigtigt godt; men sveddampen gjorde, at jeg havde svært ved, at få nok ilt til, at makse helt ud.

Da timen var slut, måtte jeg straks ud og fylde min ene vandflaske igen, for jeg har så dehydreret. Jeg drak imens jeg tørrede min spinningcykel af, og da jeg var færdig havde jeg tømt den igen. I alt tre flasker vand til én gang spinning!

Tid: 53:49 minutter
Puls: 156
Maks puls: 185
Kalorier: 760


Hvad vil du læse?

Kære læser

Min gamle weblog var en træningsblog, og det holdt jeg mig meget til, skønt jeg også tilføjede nogle videoer. Denne blog er mere åben, der kan komme meget mere på. Hvad vil du gerne læse på min weblog?

  • Om de bøger jeg læser
  • Løbsberetninger
  • Om musik jeg synes om – evt musik til træning
  • Udvalgte tanker
  • Kost / mad / energiindtag
  • Mine resultatslister for alle konkurrencer
  • Mine personlige løbs rekorder
  • Interssante videoer
  • Beskrivelser og kommentarer om daglig træning
  • …?