Hammys grovboller første forsøg

Det er blevet tid til, at jeg selv skal bage – eller i hvert fald kunne bage. Så i dag gjorde jeg første forsøg ud i, at bage nogle boller. Jeg gider ikke spise triste hvedeboller, så jeg ændrede lidt i en opskrift på et franskbrød.

Den originale opskrift:
550 g hvedemel
3 dl vand
25 gram gær
2 spsk olie
1 tsk sukker
1 tsk salt

Da jeg skulle i gang med bagningen havde jeg kun hvedemel, rugmel og lidt græskarkerner, så jeg ændrede opskriften til:

grovboller første forsøg
Foto: grovboller første forsøg – jeg har allerede spist to, da jeg fotograferede, så der blev otte.

500 gram hvedemel
200 gram rugmel
30 gram græskarkerner
3 dl vand
25 gram gær
2 spsk olie
1 tsk sukker
1 tsk salt

Bollerne er lidt for tørre og der mangler nogle kerner. Jeg har været på indkøb siden sådan, at jeg kan bage nogle andre og bedre boller allerede i morgen.

Umiddelbart har bollerne vel kostet små 10 kr. uden strøm. Normalt køber jeg 8 grovboller fra Schulstad, der koster 18,25 kr.

Fedme-epidemi: Antallet af tykke vokser


Bilen bruges ikke

Torsdag kunne man læse, at dansk politi mener, at fartbøder skal udstedes til ejeren af bilen og ikke den fører af bilen, der kører for stærkt. Med det samme tænkte jeg på miljøet.

Hvis jeg som bilejer, kan få bøder for, at låne min bil ud, så vil jeg ikke gøre det, og det kan ske at andre drager samme konklusion som mig. Dermed skal flere mennesker have egen bil. Flere biler som produceres og fylder i landskabet, så der skal bruges flere parkeringspladser, parkeringspladser der optager plads på jorden, hvor der kunne være grønne områder.

Jeg tænkte også på, hvor meget – eller rettere – hvor lidt jeg bruger min bil. To til tre timer om ugen, langt de fleste uger om året. Med 168 timer om ugen bruger jeg min bil langt under 2% af ugens timer!

Det er ganske tydeligt, at ikke alle tænker lige så meget som mig.

Jeg er dog ikke helt alene. For nogle år siden blev denne stregtegnet udgivet.


Video: Story of Stuff

  • Brug indkøbsnet af stof, ikke plastikposer
  • Slid dit tøj op
  • Brug linux
  • Køb kun det du ikke kan undvære, ikke det du har brug for
  • Tag cyklen som ofte som muligt

Køb uden penge

Hvad gør man, når man ingen penge har, men mangler ting og sager? Her nogle ideer.

Som så mange andre, er min økonomi elendig. Ingen indtægter; men daglige udgifter. Som det gamle ordsprog lyder “Nød lærer nøgen kvinde at spinde”.

Der er visse personer, som vælger, at bliver skralder. En skralder er et menneske, som leder efter mad i affaldscontainere. Det vil jeg helst undgå!
Så kan man sætte sine ting til salg. Jeg har selv sat en masse ting til salg, dog uden et eneste salg.
Man kan opsøge/afholde byttemarkeder, hvor man kan bytte brugte ting direkte (modsat via ombytningen til penge).

Jeg har i dag selv erkendt, at der skal spares. Derfor forsøger jeg, at komme af med den træningslejr (ferie i varme omgivelser, hvor jeg kan træne triatlon).

For mere viden:
Skraldemad – en god forretning. Feature 16. februar 2012 kl. 15:03 på P1
Brug for flere lommepenge?
Bytte-bytte Købmand. Agenda 12. februar 2012 kl. 16:03 på P1
Vil du tjene flere penge, så se dig om efter et nyt job. Se oversigten over alle 6.000 job for hele landet.

Køb – salg og bytte.

Derudover er det meget med, at spare penge:
Vand i stedet for cola
Spise hjemme ikke ude
Sluk elektroniske ting
Fiks cyklerne selv, i stedet for mekaniker


Mit eget spinning program

Spinning: Jeg arbejder i øjeblikket på mit eget program til spinning. I dag blev musikken færdig, og jeg forsøgte med at finde ud af, hvornår jeg skal sidde og stå, og hvilket tempo der skal køres i. Det er ikke så nemt, som jeg troede.

Tobak fri video lavet af Tobacco Free Florida

Når jeg har lavet min program færdigt, og testes tror jeg, at jeg prøver, at holde mig fra spinning. Noget tid. jeg kan ikke finde ud af, hvad der gør, at mine knæ vedbliver med, at drille. Måske spinning og crosstrainer alligevel ikke er så godt, hvis der er betændelse i mine knæ.

Ritzau Flere overvægtige får hjælp til vægttab


Første gang til banko

Banko: I dag var jeg, med nogle gode venner, for første gang til banko. Jeg troede det var rimeligt billigt. I stil med 20 kr for en plade eller to og ville være overstået i løbet af halvanden times tid. Min intuition var helt hen i vejret.

Pris for banko
Det kostede 50 kr. at komme ind og spille banko. For de 50 kr. måtte vi spille på seks spilleplader (med 15 numre på hver – i alt 90 numre. Dermed har du alle de tal der er med i banko én gang fordelt på de seks plader).

Det kostede også 40 kr. at blive medlem af en ukendt forening. Hvis man ikke er medlem af klubben, og har medlemskortet liggende tydeligt på bordet hele tiden, så må man ikke få en eventuel præmie.

90 kr. for at spille banko.

Hjælpeudstyr til, at spille banko:

Jeg skulle dog også bruge nogle brikker til at markere, de udråbte numre. Disse brikker kostede 20 kr. Jeg havde regnet med, at bruge små papirstykker og var også begyndt, at lave dem. Men 90 små stykker papir kan meget let blæse væk i løbet af spillene … eller bare flytte sig undervejs.

Det viste sig, at vi skulle spille fra klokken 18:30 – 22:00. Banko er en helaftensforestilling! Så jeg skulle have noget at drikke: 23 kr. og en pose slik: 21 kr.

I alt: 154 kr. for mig for, at spille banko. De andre brugte Og nej, ingen af os vandt!

Numrene blev udråbt med 4,8 sekunders mellemrum. Det er hurtigt nok til, at i hvert fald halvdelen af os missede mindst ét nummer, fordi vi ikke kunne nå, at finde det på spillepladerne.

Selve det, at spille banko var meget kedeligt. Hele tiden skulle man være stille sådan, at det kunne høres, hvilke numre der blev opråbt. Derudover var der en masse andre spil bingo, banko, joker, … som vi ikke var med i og intet forstod af. Så selv når vi ikke var med i spillet, skulle vi være stille. Meget kedeligt. Jeg gider ikke, at mødes med venner for, at holde kæft sammen. Jeg kan tie stille når jeg er alene hjemme, når jeg er sammen med andre, vil jeg gerne tale med dem. Vi skulle nok have spillet banko online i stedet.

Men nu ved jeg hvad det er, når jeg fremover taler om, at spille banko. Jeg har prøvet det … og fejlet.

Opdatering (glemt at skrive i første omgang)

Jeg glemte, at skrive om præmierne. Der var fine præmier. Kolde kontanter blev udleveret. 200 kr, 500 kr. 1000 kr. og den største gevinst var vist 10.000 kr. Den blev dog ikke vundet, men overgår til næste uge, hvor det så er 11.000 kr.

Både indgang, køb af medlemsskab, køb af bankopoletter, bankotudser m.m. blev alt sammen solgt kontant uden kvittering (med undtagelse af medlemsskab, hvor der blev lavet en papirkopi af mit eget medlemskort). Ingen Dankort!

Jeg havde tilfældigvis to 50 kronessedler med; men blev noget trist, da jeg så hvordan mine penge slap op, inden jeg havde købt snoller; men heldigvis var der en dankortautomat i grillbaren. Jo, jo; med pommes frites, hot dogs, cowboytoast, is, slik og sodavand.

Derudover er jeg meget imponeret over, hvor hurtige folk var. Der var adskillige mænd, der løb rundt og kontrollerede numre og udleverede præmier.

I øvrigt blev der meget ofte fundet en vinder efter mellem 11 og 16 numre. Den hurtigste vinder var vist efter otte tal, og måske var det højeste 20 eller 21. Når der blev spillet på én række med fem tal.

Crosstrainer: Dagens træning blev 40-45 minutter på crosstrainer. Jeg skulle også have været til svømning; men vores bankospil fortsatte alt for længe, så jeg kom desværre ikke til svømning (aguajogging).