Kajak uden motivation

Kajak: Det skulle have været en stor dag til hajaktræning; men jeg var slet ikke oplagt. De to sideforflytninger gik godt. Jeg er vist blevet bedre, at dagens træning; men de andre var langt dygtigere.

De resterende øvelser blev udført sjusket og jeg lavede intet forsøg med grønlændervending (kajakrul), skønt jeg havde taget svømmebriller med og på for, at lette øvelsen. Jeg turde ikke kante i dag, og jeg ville bare ikke blive våd og kold. Øv!

Dagens øvelser

Sideforflytning med træktag til begge sider: Øverste hånd holdes i øjenhøjde med albue pegende nedad mod maven, skaftet holdes stejlt og pagajen stikkes dybt i vandet. Kajakken skal holde retningen parallelt med bevægelsesretningen til begge sider. Sideforflytningen skal demonstreres i forhold til fast punkt på land.

Sideforflytning med ottetalstag: Overkroppen skal være roteret mod rælingen. Pagajskaftet skal være næsten lodret og den aktive side af pagajen (forsiden) skal vende ind mod kajakken og være placeret dybt i vandet.

Sculling: Kajakken kantes så den er lidt ude af balance. Pagajskaftet er næsten vandret med bladet på vandoverfladen. Bladet vinkles og føres i langsomme bevægelser frem og tilbage på vandoverfladen som ved et lavt støttetag. N.B. Sculling skal her betragtes som en øvelse i balance og pagajkontrol.

Naturstyrelsen advarer: Søm i skovbunden kan sprede sig


Alt for lang cykeltur

Cykling: Jeg har fortsat har ondt i hoften siden min løbetur torsdag ville jeg i dag cykle en kortere tur med triatlonklubben, så jeg mødte frisk til start.

Jeg kunne godt mærke, at tempoet i dag var højt og jeg kæmpede hurtigt med, at hænge på. Jeg fik et par skub undervejs på dagens tur; men sad det meste af tiden bagerst. Efter nogle kilometer ville jeg cykle hjem igen, og ventede blot på, at der kom skilte i retning mod noget jeg kendte. De kom desværre ikke, så jeg kom længere og længere væk hjemmefra ad ukendte veje.

På et tidspunkt blev jeg sat alene, den bagereste rytter kiggede tilbage nogle gange og ville have de andre til, at vente, men jeg var for træt til, at komme tilbage, så jeg råbte flere gange, at de blot skulle kører. Det var dog hårdt at de klubkammeraterne trække fra; men det var så voldsomt, at det var helt uimodståeligt.

Nu cyklede jeg så rundt et sted på Fyn, som jeg ikke vidste, hvor var henne. Jeg så nogle skilte imod Korinth. Jeg genkendte navnet, men havde ingen ide om, hvor på Fyn det var. Skiltene trak dog af en anden årsag: De var nemlig markeret med henvisning om, at hovedvej 8 var i den retning. Jeg kunne helle ikke huske, hvor hovedvej 8 gik; men dog overbevist om, at når jeg kom til den, så ville den angive hvilken retning jeg skulle cykle for, at komme hjem.

cykelrute 16 september 2012

Til min store overraskelse fortalte de første skilte på hovedvej 8, at til venstre ville om 8 km. føre mig til Faaborg, mens til højre 40 km. senere ville føre mig til Nyborg. Ingen af de dele var opmuntrende, da ingen af vejene var hjem imod Odense, og det korte stykke til Faaborg betød, at der var lang vej hjem.

Jeg valgte vejen imod Nyborg, da Nyborg er tættere på Odense end Faaborg og jeg forventede, at der ville komme skilte med bynavne på venstre hånd, der ville angive, en vej imod Odense.

Efter nogen tids cykling kom jeg til Espe. Jeg kan huske, at jeg sidste år var i Espe på nogle cykelturer; men jeg kunne ikke huske hvor på Fyn det var, og jeg vidste, at Espe var en meget lille by, så jeg valgte, at cykle videre langs hovedvej 8 imod Nyborg i håbet om, at jeg kom til noget, der mere positivt indikerede vejen til Odense.

Vejen førte forbi Egeskov Slot. Jeg stoppede for, at fotografere til bloggen her; men slottet er beliggende for langt op, ad egne veje, så det blev ikke gode fotografier.

Jeg så også tre små topersoners fly komme og lande til højre for mig. Jeg overvejede, at stoppe for, at fotograferer; men jeg valgte at jeg hellere ville hjem, da min fart var lav og jeg havde en aftale.

Efter Egeskov kom jeg til en by, der havde et lille cykelskilt imod Odense. Den vej fulgte jeg, den førte mig gennem Ringe, Rynkeby, Højby og Holluf Pile; men jeg kom dog hjem, med store smerter.

Min sadel er vist gledet ned, så jeg kunne ikke træde igennem og det medførte, at mit venstre knæ gjorde mere og mere ondt; men der var intet, at gøre, for jeg havde ingen værktøj på mig. Og det er langt hurtigere, at cykle med 3 minutter pr kilometer end gå og trække en cykel med 10-11 minutter pr kilometer… i ført cykelsko eller bare tæer.

Statistik i følge endomondo
Distance: 102.95 km
Varighed: 3t:41m:44s
Gns. hastighed: 27.9 km/t
Max. hastighed: 47.3 km/t
Kalorier: 3687 kcal
Højde: 48 m / 134 m
Elevation: 308 m ↑ / 319 m ↓

Jeg cykler, løber, svømme og ror i kajak uden brug af doping, modsat de professionelle cykelryttere. Løgnernes legeplads


Rundt om Vigelsø i havkajak

Kajak: Jeg roede i dag rundt om Vigelsø – den største ø i Odense Fjord – sammen med tre andre. Da det var en blæsende dag, kom jeg ud i bølger og vind der dels udfordrede min balanceevne, min teknik og min udholdenhed.

Kajak rundt om Vigelsø

Flere gange undervejs var jeg meget nervøs for, at falde i vandet. Ikke for at drukne, da vandet ofte var så lavt, at jeg tydeligt kunne se bunden, der næppe var mere end et meter uden min kajak. Men hver gang jeg havde klaret et stykke med vind og bølger til et sted med mere roligt vand, så blev jeg mere glad og stolt.

Det bedste stykke på dagens rotur var, da vi roede fra Vigelsø gennem sejlrenden til Klintebjerg Havn. På det stykke var der kraftig modvind, de største bølger og det dybeste vand; men jeg lænede mig frem i båden, holdt pagajen lavt, og satte kadencen op hvilket gav en super tur på tværs af sejlrenden. Det var skønt!

Tip: I Klintebjerg Havn er der et gratis toilet med offentlig adgang. Lille træhus 5 meter fra vandet og havnen er bitte. Ganske fredeligt og lige det, man som kajakroer har brug for. I øvrigt er der frisk drikkevand i havnen.

Distance: 14.39 km
Varighed 2t:51m:50s
Gns. hastighed: 5.0 km/t
Max. hastighed: 9.4 km/t
Kalorier: 1201 kcal
Højde: 29 m / 46 m

Jeg havde forventet en kort tur på 7 km. i roligt vand; men jeg fik den bedste tur i kajak, hvor jeg flere gange blev udfordret lige lidt mere end jeg synes om i øjeblikket hvilket gjorde, at jeg fik flyttet mine grænser og en super oplevelse.


Tilbagefald og depression

Det gør pokkers ondt i min hofte dér hvor den 8. maj brækkede. Jeg troede ellers det gik godt, med kun en gang om ugen, hvor jeg kunne mærke skaden og da jeg løb 14 km. tirsdag var jeg ekstra glad.

Men hele dagen i går og i dag har hoften gjort ondt. Jeg kan ikke cykle og gå uden smerter, faktisk gør det også ondt meget af tiden, selvom jeg blot sidder.

Læger trodser alle advarsler mod lykkepiller til unge P1 Dokumentar

Det er lige til, at blive deprimeret over


Motion inden skole

Løb: Jeg har flere gange læst om, at det skulle være så godt, at dyrke motion om morgen inden timer i skole sådan, at energien var brugt, dermed skal elever være mere rolige og modtagelige for undervisning.

Jeg har adskillige gange løbet inden jeg har taget i skole/til undervisning, det gjorde jeg igen i dag, da jeg løb 14 km. inden morgenmad, bad og skolegang. Jeg havde kun to timer, men første time sad jeg og kæmpede hårdt imod, at falde i søvn. Jeg drak en del vand i håbet om, at det kunne holde mig vågen.

I pausen fyldte jeg ny koldere vand på min flaske, samt placerede mig i et åbent vindue sådan, at jeg kunne få frisk luft.

Jeg har adskillige gange oplevet, at jeg skønt motion (ofte løb) inden skolegang ikke har hindret, at jeg sov i timerne. Om det virker på nogen – fx børn i folkeskolealderen – ved jeg ikke; men jeg kan i hvert fald konstaterer, at for mig er 1 time motion inden skolegang ingen hindring for, at sove i timerne.