Bølgebryder. Svømmepigen Jenny og det dybe hav

 Bølgebryder. Svømmepigen Jenny og det dybe hav. Skrevet af Tommy Heisz Jeg har siden 2011 deltaget i åbent vand svømmearangementer, hvor jeg har svømmet lang. Dvs. det er dog relativt. Jeg har svømmet distancer op til 5 km i åbent vand; men den danske kvinde Jenny Kammersgaard svømmede meget længere, og det kan du læse om i bogen: Bølgebryder. Svømmepigen Jenny og det dybe hav. Skrevet af Tommy Heisz. Udgivet i 2013 på Zetland.

En augustnat i 1937 nærmede en kvinde sig Djurslands kyst. 29 timer i træk havde Jenny Kammersgaard svømmet gennem Kattegats kølige saltvand, og den 19-årige dansker var ved at sætte verdensrekord.

Få måneder tidligere havde hun levet et stilfærdigt liv som syerske på en fabrik i Horsens. BØLGEBRYDER er fortællingen om en kvinde, der fandt mod og disciplin til at gøre det umulige.

Engang havde sportsverdenen været lukket land for kvinder som hende, men tiderne var svære, og danskerne ledte efter nye helte. Bedriften skulle vende op og ned på Jenny Kammersgaards liv. Den åbnede for endnu større svømmeeventyr – og den sendte hende i armene på folk, der ville udnytte hende.

Hvor bogen udgiver sig for, at være faglitteratur, så viser allerede de første sætninger at forfatteren Tommy Heisz har digtet meget… og sådan bliver det ved bogen igennem.

Det er facinerende, at læse hvor langt Jenny Kammersgaard svømmede samt, at det var noget som interesserede folkemasserne, der bl.a. lyttede med i radioen; men forfatter Tommy Heisz har ødelagt det med sin opdigtede fortælling, der er blandet ind i bogen.

Jenny Kammersgaard bedrifter
I 1936 svømmede Jenny Kammersgaard de 18 km fra Snaptun til Horsens.
I 1937 svømmede hun over Kattegat fra Gniben (spidsen af Sjællands Odde) til Grenå. Strækningen blev tilbagelagt på godt 29 timer.
I 1938 svømmede Jenny Kammersgaard fra Gedser til Warnemünde på 40 timer og 17 minutter. På grund af strømforhold nåede den tilbagelagte distance op på 110 km, hvilket stadig er længderekord for dansk svømning.
I 1943 tilbagelagde hun en strækning på 75 km i Gudenåen.
I 1950 og 1951 svømmede hun over Den engelske Kanal.
I 1959 svømmede Jenny Kammersgaard fra Læsø til Frederikshavn.


Skriv et svar