Cykling på Lanzarote

Mange cyklede på deres triatloncykler for mig er det ingen god ide. På min triatloncykel (samt de fleste andre) er der ingen bremse i bøjlerne man ligger på så der skal skiftes mellem, at ligge i bøjlerne samt, at gribe styret for, at bremse.

Hvorfor tage på cykelferie / træningslejr på Lanzarote? For at få solskin samt varmere vejr. Der var 18-25 grader i februar og marts måned, da jeg var af sted.

Kølige aftener og morgener
Medbring langt tøj til morgen og aften, ellers kommer du nok til, at fryse. Okay, jeg var af sted i februar samt marts måned, måske det er bedre om sommeren.

Trafik på Lanzarote

Mange ventede pænt bag os cyklister eller gav god plads ved, at overhale helt over i modsatte vejbane; men der var også en hel del, som ikke fortrak én centimeter over i modsatte vejbane inden de overhalede.

Der er ingen cykelstier. Jo tættere du er omkring La Santa, des flere cykelryttere vil du støde på. Især rute LZ-30 mødte jeg mangle cykelryttere; men det var samtid på denne vej – med en tilladt hastighed på 80/90 km/t. at jeg blev overhalet tættest på.

Der er glasgår overalt! Der er meget glas fra smadrede bilruder og der var mange stykke glas fra smadrede grønne ølflasker. Så medbring altid ny slange, pumpe samt dækjern.

Det er ulovligt, at cykle side om side på cykel i følge David fra dykkercentreret, skønt selv Club La Santas cykelture foregår med cykler side om side.

Dårlige veje

Der er mange veje af meget dårlig stand. Nogle gange skal du cykle op af dem andre gange ned af dem. Nogle steder er der mange huller i vejen; men ofte er det selve asfalten der fra start er meget ru sådan, at hænder, numse m.m. blive ømme af, at cykle over det vejstykke.

Min cykel blev også meget rystet når jeg cyklede rundt på Lanzarote. Jeg tror min kæde blev rystet ud af dens rette placering sådan, at den begyndte, at skrabe imod skifteren. Dette efter at jeg købte ny kæde imens jeg var på Lanzarote, hvor en mekaniker satte den nye kæde på.

Lanzarote vej imod Mala
Foto: Vej imod Guatiza samt dykkerbyen Mala.

Jeg oplevede især dårlige veje omkring byen Teguise, en by jeg cyklede igen og igen. Der var også dårlig vej på LZ-404 især det stykke, der går langs LZ-1. Når man cykler der kommer man videre ud på LZ-42, hvis man cykler imod Guatiza samt dykkerbyen Mala.

Der var flere andre steder med dårlig standart på vejene/asfalten.

Vejene LZ-401, LZ-402, LZ-206, LZ-10 samt LZ-20 var for det meste i god stand. Hvilket også gælder for LZ-30… bortset altså omkring byen Teguise.

Bjerge på Lanzarote
Der er vel næppe rigtige bjerge på Lanzarote. Jeg fandt to stigninger der var gode. Den lille af dem er fra nordlig retning mod byen Femes på LZ-702, hvor der er cirka 2 km. skrap stigning fra rundkørslen ved Uga op imod Las Cassitas Femes. Derfra stiger det fortsat lidt; men er ikke videre anstrængende. Femes ligger vist i en højde af cirka 350 meter over havet. Fra syd skulle der være stigningsprocenter på op til 21%; men jeg var ikke den vej – hverken op eller ned.

Lanzarote udsigt fra det højeste punkt
Foto: Udsigt fra det højeste punkt på Lanzarote

Den anden gode stigning er på LZ-10 og på LZ-206 fra øst gennem byen Tabayesco. Garmin Forerunner 910XT målte tre forskellige højder på det højeste punkt: 546, 562 samt 602 meter.

På den nordlige side af LZ-10 er der hårnålesving, hvilket der også er, hvis man kører ruten fra Tabayesco. Den vej kan blive til en 10 km. opkørsel. Jeg synes den hårdeste måde, at passere punktet på var fra syd, hvor der kom en kraftig stigning nord for Los Valles.

Hårnålesving på Lanzarote
Foto: Hårnålesving ned fra det højeste punkt på Lanzarote.

Jeg blev udfordret på stigningsprocenterne ved, at cykle fra Orzola ad LZ-203 samt LZ-201 imod Ye samt højdepunktet. Da jeg cyklede den vej, havde jeg vist tre gange, hvor jeg ramte min højeste puls – og det inden jeg nåede højdepunket ”bjergtoppen”.

Det blæser altid på Lanzarote
Det blæste utroligt meget de to uger, jeg var på Lanzarote – og det selv fraregnet det tre dage med ekstraordinær kraftig blæst.

Diverse priser interessante for cyklister på Lanzarote

Jeg havde egen racercykel med, hvilket kostede 550 kr. retur til flyselskabet.
Der kan lejes cykel i cykelbutikken i La Santa for 20 euro om dagen.
Slanger kostede 6 euro pr. stk.
Ny kæde: Sram 50 euro. Shimano Dura-ace 49 euro.

Vand på Lanzarote

Ingen drikker vandet fra vandhanerne. Vandet købes i dunke, jeg købte 5 liter for 1,8 euro.
Der holdes siesta på Lanzarote; men der er butikker (supermarked), der alligevel holder åbent. Fx flere tankstationer der har et minimarked, hvor der kan købes vand, cola m.m. Hold øje med disse butikker sådan du ved, hvor de er henne når du når en tur, hvor du mangler vand eller energi.

Jeg vil gerne fremhæve, at der er to tankstationer ved Teguise. Den ene er på LZ-10 syd for Teguise, den anden på LZ-30.
Derudover en tankstation på LZ-20 lidt øst for Tinajo.
Der er station på østsiden af LZ-1 syd for Arrieta.
På begge sider af LZ-2 på strækningen mellem LZ-702 samt LZ-706

Forvent at tale spansk
Lokalbefolknignen taler spansk, og de har ikke færdigheder i engelsk. Noget så enkelt som left og right kunne de ikke. Selv på tankstationer.

Der er dog en del englændere samt tyskere, der er flyttet til Lanzarote. Så hvis du ikke taler spansk, så kryds fingre for, at du møder disse i stedet.

Det er lettest at finde folk der taler andre sprog ved de tre store turiststeder: Arrecife, Puerto del Carmen (dykning) samt La Santa og især hotellet Club La Santa, hvor mange med kundekontakt taler engelsk samt en del dansk og eller tysk.


Skriv et svar