Cykling til Jylland samt soft-ice

Cykling: Dagens motion var lidt uklar, jeg skulle cykle langt, jeg havde aftalt med en fra klubben, at vi skulle cykle sammen fra klubstarten; men han ville cykle halvanden time inden den fælles start, når de andre cyklede hjem skulle vi så fortsætte indtil, at han rundede 200 km. Han mødte op med 45 km. på computeren, mens jeg kun havde 7 km.

Efter 4-5 km. cykling var der punktering i gruppen, vi cyklede lidt rundt for, at holde kroppen igang imens han lappede. Da vi genoptog cyklingen var jeg og ham der skulle cykle 200 km. kommet et stykke bagud, og vi var på vej op til gruppe, der nu samlet var kommet igang igen, vi indhende dem aldrig. Efter et sving var de væk! Så var vi alene på tur i den kraftige vind, som prægede dagen.

cykling til Jylland

Grafik: cykling til Jylland

Vi cyklede lidt rundt de steder, hvor vi kunne huske, at de andre skulle hen; men selvfølgelig uden, at se de andre igen. Så cyklede vi på opdagelse det nordfynske imod Middelfart (Jylland). I Bogense så vi en gruppe ryttere fra CMO, som vi cyklede op til, og indhentede dem netop som de holdt tissepause. De var meget længe om, at komme igang igen, så vi fortsatte vores vej. Lidt senere indhentede de os og vi lagde os på hjul; men de cyklede ind på småveje fyldt med en masse grus, sten samt mange skarpe sving. – Og da de også så ud til, at cykle i den forkerte retning vente vi om, og cyklede til Middelfart – lige over den gamle Lillebæltsbro og retur til Fyn.

Udover den kræftige blæst var det flot solskin og på vejen til Jylland cyklede vi forbi en bager,der reklamede med soft-ice til 12 kr samt drys for 3 kr. Det blev jeg hooked på!

Soft-ice mmmm...

Foto: Soft-ice mmmm…

På vejen tilbage over Fyn cyklede vi lidt forkert i byen sådan, at vi kom igennem uden, at finde issælgeren. Men da vi efter en lille smule cykling kom retur til et sted med vejskildt, der viste 5 k. til Brenderup insisterede jeg på, at vi cyklede hen efter vore soft-ice. Det tog lidt tid, at finde det rigtige sted i byen, men to soft-ice med drys for 30 kr. var det hele værd.

Vejen hjem derfra var vist omkring 55 km. Benene blev trætte; men med en soft-ice i banen samt viden om, at jeg hjemme havde skyr samt rugbrød og makrel gjorde det til en overkommerlig cykeltur.

Så nu har jeg både cyklet til Jylland på en klubtræning (dog uden klubben) samt købt is på en cykeltur :-)


Skriv et svar