Dykning med hajer og blæksprutter

Dykning: Jeg havde to dyk i dag på henholdsvis 32 (23,4 meter) samt 40 minutter (16 meter). På to forskellige dykkersteder idet, det første dykkersted – ved Mala, Lanzarote (byen jeg cyklede forbi i går – uden at kende til stedet) – havde for meget kraft i dønningerne, så vi blev flyttet flere meter frem og tilbage / ud og ind for hver dønning.

På dykkene så jeg bl.a. engle hajer, 6-9 blæksprutter, søpindsvin, søstjerne samt en masse andre fisk – store og små – farvefyldte samt ”farveløse”. Aldrig har jeg set så store fisk, og aldrig har jeg set så farverige fisk.

Mala, Lanrarote dykning
Foto: Første dykkersted. Ved nudistbyen Mala.

Det er ikke helt tydeligt på fotografiet; men der er to trapper til vandet. Den første man kommer til er til de badende nudister, den lidt længere ude er til dykkere. Du kan hoppe i vandet, men lav ikke “Giant stride” – du skal lande med samlede ben og det er vigtigt du hopper vinkelret ud fra kanten. Hvis du hopper i vandet i retning imod nudisterens trappe rammer du en sten i vandet.

Desværre var der meget af tiden, hvor jeg havde travlt med, at kigge på bunden efter fisk, så jeg ikke fik set fiskene, der svømmede ved siden af mig. D´oh!

Andet dykkersted var ved byen Puerto del Carmen. Puerto del Carmen er en stor turistby og stedet for dykning når man er på Lanzatore.

Dykning på Lanzarote

Det er langt federe, at dykke på Lanzarote end i Danmark. Det er muligt, at se igennem vandet både 20-25 meter og nok mere. Dermed kan man bl.a. fokusere meget mere på naturen end, at holde øje med om ens makker er blevet væk i det grumsede danske vand.

Efter dagens to dyk er jeg helt opsat på, at tage flere dykkercertifikater, desværre er det bare så dyrt. Dagens to dyk kostede 90 euro og de certifikater jeg gerne vil have nu, koster 250 euro pr. certifikat.

Ham jeg dykkede med fotograferede en del, og jeg forventede, at disse billeder blev delt efterfølgende sådan, at jeg kunne bringe foto af de flotte fisk, blæksprutter m.m. her på bloggen, men desværre.

Løb: Dagen startede med 7 km løbetur. Inden morgenmad, bad og dykning.

Cykling: Dagen sluttede af med en langsom rolig cykeltur. Efter omkring 10 km. så jeg en cykelrytter komme trækkende med sin cykel i modsatte side. Jeg kørte og til ham for at høre, hvad han manglede. Slange og pumpe. Så jeg gav ham min reserveslange og lånte ham min pumpe, og hjalp dækket på plads, da det drillede ham.

Han hed Nathan og arbejder på en restaurant i La Santa. Han fortalte i øvrigt, at han var ude på en lånecykel fra den lokale cykelhandel.

Resten af turen håbede jeg blot, at jeg undgik punkteringer fordi, jeg havde ingen ekstra slange. Så da turen sluttede cyklede jeg de ekstra 2-3 km op til en cykelbutik, hvor jeg købte to nye slange; men de var ekstremt dyre 6 euro pr. styk! (cirka 46 kr). I Danmark køber jeg 5 for 100 kr.


Skriv et svar