Knækket cykelkæde

Cykling: Der skulle cykles langt i dag (mindst 120 gerne over 130 km), så jeg startede ud omkring kl.: 8:15. Det var noget koldt og der var ingen andre cykler på vejene, som jeg cyklede i dag. Hvilket nok var fint nok, for uden andre cykelryttere er det lettere, at holde eget lave tempo uden, at lade sig provokere/inspirerer til, at cykle hurtigere.

Da jeg så de første mange cyklister cyklede de modsat vej af mig, hvilket igen holdt mig på rette tempo; men dog gav lidt mere liv, hvilket gjorde, at jeg følte mig mindre ensom.

Jeg nåede i dag en højde på 588 meter. Hvilket jeg gætter på, er det højeste jeg endnu har prøvet, at cykle i. Eftersom jeg dykkede i går blev jeg lidt nervøs for, om der ville opstå problemer med for meget nitrogen i blodet; men man skal nok væsentligt højere op før, at eventuelle komplikationer opstår.

Da jeg havde cyklet 76 km. så jeg nogle venner komme cyklede op af den bakke, som jeg susede ned af. I dag en meget, meget lang nedkørslen – eller adskillige på hinanden følgende nedkørsler, der var så lange, at jeg fik ondt i benene af at holde dem i den parallelle position.

Omkring 95 km. var jeg tæt på, at løbe tør for vand, og havde adskillige kilometer kikket efter forhandler af vand/cola; da der kom først en og så en til cykelrytter, der overhalede mig. Jeg cyklede op på siden af den første og spurgte til, om han kendte til et supermarked, han mente at der var en 3 km. længere fremme. – Den anden, der cyklede forbi var på triatloncykel, ham kunne jeg ikke følge med; men jeg holdt den første rytter, der overhalede mig, inden for rækkevidde.

Lanzarote Uga supermarked

Jeg kom igennem byen Uga uden, at finde kiosken, og spurgte en lokal om vej til butikken. Hun talte kun spansk – og det gør jeg ikke; men via en masse ord og lidt viften med en tom vandflaske forstod hun, at jeg manglede vand og hun var så venlig, at hente vand til mig. Heldigvis havde jeg 2,10 Euro med som jeg fandt frem og gav hende.

For en anden gangs skyld valgte jeg, at kigge nærmere rundt i byen og fandt en lille butik, hvor jeg købte både snickers samt cola. Snickers spiste jeg med det samme, jeg drak lidt vand og begav mig så retur – en forventet tur på 30 km.

Jeg havde dog kun cyklet 4-5 km inden min kæde knækkede. Dette førte til, at den hoppede nogle tænder over igen og igen samt, at kæden faldt af adskillige gange. Jeg cyklede nok 10-15 km mere inden, kæden igen faldt af, og da jeg hoppede af cyklen for, at sætte kæden på kom en mand i en ramponeret pick-up. Så jeg skyldte mig, at smide tommeltotten i vejet og signalere om et lift. Til mit held stoppede han straks og tog mig med hen, til en cykelhandler/cykelmekaniker 12-15 km. længere henne, hvor jeg købte ny kæde, som jeg fik sat på sådan, at jeg kunne cykle det sidste stykke hjem efter penge, og retur med betalingen.

To dejlige lokale mennesker på Lanzarote, der i dag hjalp mig.

Det blev i alt:
Distance: 124,15 km.
Tid: 4:46:16.
Snit:26,0 km/t.
Max: 67,0 km/t.

Målt med cykelcomputer


Skriv et svar