Overraskende kraftig vind

Kajak: Da jeg i går droppede min kajaktur så jeg, at der i dag “Kun” skulle være vindstyrke på 3-4 m/s. Da jeg kom ud til Odense kanal i dag var vandet også dejligt fladt, så jeg valgte, at tage den mere ustabile Coastfighter i stedet for Coastline, som jeg har roet de seneste ture i.

Jeg bemærkede ikke vinden før, vi drejede omkring hjørnet ved Stige ø for, at ro rundt omkring Vigelsø; men da kom både vind og bølger – større bølger end jeg ville opsøge i en Coastline og nu sad jeg i en Coastfighter turkajak! Det lykkedes mig, at holde mig i kajakken på trods af bølger og blæst; men en af de andre faldt i vandet, så da han havde tømt båden vendte vi om og roede retur til klubhuset ved, at ro rundt omkring Stige ø.

turkajak jul

Grafik: Dagens rotur i turkajak

Hjemme i land kunne jeg så notere mig, at vejrudsigten havde ændret sig til 10 m/s. – Det passer meget godt, med den vindstyrke jeg fornemmede, da vi var på juleroning.

Distance 10.34 km
Tid 1t:33m:23s
Gns. hastighed 6.6 km/t
Max. hastighed 10.5 km/t
Kalorier 718 kcal
Væskebalance 0.20L

Løb: Efter dagens blæsende tur i kajak løb jeg 9 km. Løb er den eneste af disciplinere i triatlon, som jeg træner for tiden, så skønt jeg ikke gad løbe i dag, var jeg tvunget til det. I øvrigt skal jeg træne til årets nytårsløb.

Afstand: 9,01 km
Tid: 40:43 minutter
Gnsn. tempo: 4:31 min/km
Højdeforøgelse: 32 m
Kalorier: 657 C


Skriv et svar