Styrketræning program

Styrketræning: En ny måned er begyndt og med den, er jeg begyndt daglig styrketræning. Tankerne går på om hvorvidt jeg skal lave et decideret program, som jeg skal følge dagligt, eller om jeg skal tage dagene som de kommer.

Da jeg startede med, at motionere gav jeg mig selv en meget simpel opgave: Cykel 30 minutter/minimum 20 km. om dagen. Det var på en almindelig citycykel. Efter få uger blev det til 1 time daglig cykling.

Da jeg begyndte, at løbe fulgte jeg et træningsprogram lavet af nogle andre. Programmet førte mig fra sofa til 5 km. på 10 uger. I den periode droppede jeg mit mål omkring 1 time daglig cykling.

Det lykkedes – meget imod egen forventning – at træne mig op til, at løbe 5 km. Derefter brugte jeg ikke noget program på, at træne mig op til, at løbe halvmaraton (1:22 som bedste tid) og videre til mit første maratonløb (3:07).

Jeg valgte dog, at bruge træningsprogram op til mit andet og tredje maraton. Programmerne var dog for hårde, så jeg kunne ikke helt følge dem. Siden har jeg løbet yderligere tre maratonløb samt lavet 8 triatlons inklusiv to Ironman uden træningsprogram men ved, at træne efter lyst. Jeg har endda op til min anden Ironman præsteret, at ro mig i top 20 og de roere i Odense Kajakklub, der har roet mest på det første halve år af 2013 (altså op til min Ironman i år).

Så skal jeg lave et træningsprogram eller skal jeg blot træne som jeg lyster?

Elementer i min styrketræning:
Coretræning
Planke
Sideplanke
Armstrækninger
Balancebræt
5 kg dumbells


Skriv et svar