Thurø Rundt (kajakstævne)

På opfordring fra medlemmer af Odense Kajakklub deltog jeg i dag i mit første kajakstævne Thurø Rundt, et såkaldt “marathon” stævne på “20” km. fra Svendborg Kajakklub rundt om Thurø og retur til Svendborg Kajakklub.

Både da jeg var i Sverige samt da jeg fredag roede til Gabet var det tydeligt, at andre ror hurtigere end jeg gør. Så jeg valgte, at ro med en wingpagaj i stedet for den grønlænderåre, som jeg har fået for vane, at benytte. I håbet om ekstra fart samt – hvad der er mere vigtigt – at træne en bedre pagajføring, som både kan benyttes til havkajak samt turkajak.

Der var kraftig blæst på ruten i dag, og skønt vi roede i en firkant fik jeg på intet tidspunkt en god medvind. Jeg kæmpede meget med vinden. Da jeg roede fra Blåby til Grasten samt videre til Østre Skov havde jeg grimme bølger ind bagfra, der kastede kajakken – med mig i – rundt på havet.

Thurø Rundt rute

Grafik: Thurø Rundt rute

Det vindstille område, der burde være på østsiden af Thurø var meget kortfattet. Det første stykke af krydset er øen så flad, at den ingen læ gav for vinden. Omkring campingpladsen var der så langt til skov, at jeg også her blev ramt af vind, og på den nordlige del formåede vinden, at komme rundt om hjørnet sådan, at der heller ikke der, var meget læ.

Fra den nordøstlige del af Thurø (Skårupøre Sund) samt hele vejen retur til Svendborg Kajakklub var der strid modvind på 6-7 sekundmeter med vindstød på 11-12 meter pr. sek. På det stykke ramte jeg også flere gange vand, der var så lavt, at min pagaj ramte på henholdsvis bunden samt på den tykke tangbeplantning.

Da jeg nærmede mig dæmningen begyndte det, at regne kraftigt. Da jeg kom ind i den store sejlrende imod Svendborg blev det endnu vildere regn. Så kraftigt regn, at sigtbarheden var få meget, for lille til, at jeg ville kunne nå, at komme væk, hvis der kom et hurtigt skib imod mig.

De sidste 5-6 km. have jeg en havkajak på siden og lidt foran mig. Da jeg havde været nummer to fra efter cirka 100 meter og hele vejen rundt om øen var det altså andenpladsen, der var på spild. Den anden mand roede i en Empower fra Arrow Kayaks. Den kajaktype er bygget til, at være hurtige end min kajak, og jeg kunne da heller ikke stille noget op.

Jeg forsøgte ganske vist, at øge kadencen den sidste stykke; men jeg er ikke dygtig nok til, at føre wingpagajen, så min hastighed blev næsten konstant. Jeg “tabte” også min åre to-tre gange på omløbsstrækningen og jeg troede faktisk, at den var gået i stykke; men det var blot mig, som havde for lidt fat i pagajen.

Jeg var cirka 40 sekunder fra, at vinde sølv. I stedet blev jeg nummer tre, som ingen præmie vandt. Øv bøv!

Thurø Rundt 2013 – 54. år.

Den 11. August 2013 har Svendborg Kajakklub atter fornøjelsen af at afholde det legendariske Marathon kajakstævne Thurø Rundt. Det er 54. år at Thurø Rundt afholdes.

Ruten
Løbet starter ud for Svendborg Kajakklub (på Tåsinge-siden), går rundt om Thurø og slutter igen ved Svendborg Kajakklub (på Svendborg-siden). Distancen er 20 km. Første start går klokken 12.45.

Engen statistik via Garmin Forerunner 910XT:
Afstand: 17,59 km
Tid: 2:04:46
Gnsn. hastighed: 8,5 km/t
Højdeforøgelse: 21 m
Højdereduktion: 19 m
Min. højde: 0 m
Maks. højde: 8 m
Gnsn. puls: 150 bpm
Gnsn. puls: 77 % af maks.
Maks. puls: 204 bpm – flot Garmin!
Maks. puls: 105 % af maks.
Træning effekt: 2,7

Omgange:
1 31:43.3 minutter. 5,00 km. 9,5 km/t.
2 33:46.0 minutter. 5,00 km. 8,9 km/t.
3 38:57.5 minutter. 5,00 km. 7,7 km/t.
4 20:19.3 minutter. 2,59 km. 7,7 km/t.


Skriv et svar