Knækket cykelkæde

Cykling: Der skulle cykles langt i dag (mindst 120 gerne over 130 km), så jeg startede ud omkring kl.: 8:15. Det var noget koldt og der var ingen andre cykler på vejene, som jeg cyklede i dag. Hvilket nok var fint nok, for uden andre cykelryttere er det lettere, at holde eget lave tempo uden, at lade sig provokere/inspirerer til, at cykle hurtigere.

Da jeg så de første mange cyklister cyklede de modsat vej af mig, hvilket igen holdt mig på rette tempo; men dog gav lidt mere liv, hvilket gjorde, at jeg følte mig mindre ensom.

Jeg nåede i dag en højde på 588 meter. Hvilket jeg gætter på, er det højeste jeg endnu har prøvet, at cykle i. Eftersom jeg dykkede i går blev jeg lidt nervøs for, om der ville opstå problemer med for meget nitrogen i blodet; men man skal nok væsentligt højere op før, at eventuelle komplikationer opstår.

Da jeg havde cyklet 76 km. så jeg nogle venner komme cyklede op af den bakke, som jeg susede ned af. I dag en meget, meget lang nedkørslen – eller adskillige på hinanden følgende nedkørsler, der var så lange, at jeg fik ondt i benene af at holde dem i den parallelle position.

Omkring 95 km. var jeg tæt på, at løbe tør for vand, og havde adskillige kilometer kikket efter forhandler af vand/cola; da der kom først en og så en til cykelrytter, der overhalede mig. Jeg cyklede op på siden af den første og spurgte til, om han kendte til et supermarked, han mente at der var en 3 km. længere fremme. – Den anden, der cyklede forbi var på triatloncykel, ham kunne jeg ikke følge med; men jeg holdt den første rytter, der overhalede mig, inden for rækkevidde.

Lanzarote Uga supermarked

Jeg kom igennem byen Uga uden, at finde kiosken, og spurgte en lokal om vej til butikken. Hun talte kun spansk – og det gør jeg ikke; men via en masse ord og lidt viften med en tom vandflaske forstod hun, at jeg manglede vand og hun var så venlig, at hente vand til mig. Heldigvis havde jeg 2,10 Euro med som jeg fandt frem og gav hende.

For en anden gangs skyld valgte jeg, at kigge nærmere rundt i byen og fandt en lille butik, hvor jeg købte både snickers samt cola. Snickers spiste jeg med det samme, jeg drak lidt vand og begav mig så retur – en forventet tur på 30 km.

Jeg havde dog kun cyklet 4-5 km inden min kæde knækkede. Dette førte til, at den hoppede nogle tænder over igen og igen samt, at kæden faldt af adskillige gange. Jeg cyklede nok 10-15 km mere inden, kæden igen faldt af, og da jeg hoppede af cyklen for, at sætte kæden på kom en mand i en ramponeret pick-up. Så jeg skyldte mig, at smide tommeltotten i vejet og signalere om et lift. Til mit held stoppede han straks og tog mig med hen, til en cykelhandler/cykelmekaniker 12-15 km. længere henne, hvor jeg købte ny kæde, som jeg fik sat på sådan, at jeg kunne cykle det sidste stykke hjem efter penge, og retur med betalingen.

To dejlige lokale mennesker på Lanzarote, der i dag hjalp mig.

Det blev i alt:
Distance: 124,15 km.
Tid: 4:46:16.
Snit:26,0 km/t.
Max: 67,0 km/t.

Målt med cykelcomputer


Dykning med hajer og blæksprutter

Dykning: Jeg havde to dyk i dag på henholdsvis 32 (23,4 meter) samt 40 minutter (16 meter). På to forskellige dykkersteder idet, det første dykkersted – ved Mala, Lanzarote (byen jeg cyklede forbi i går – uden at kende til stedet) – havde for meget kraft i dønningerne, så vi blev flyttet flere meter frem og tilbage / ud og ind for hver dønning.

På dykkene så jeg bl.a. engle hajer, 6-9 blæksprutter, søpindsvin, søstjerne samt en masse andre fisk – store og små – farvefyldte samt ”farveløse”. Aldrig har jeg set så store fisk, og aldrig har jeg set så farverige fisk.

Mala, Lanrarote dykning
Foto: Første dykkersted. Ved nudistbyen Mala.

Det er ikke helt tydeligt på fotografiet; men der er to trapper til vandet. Den første man kommer til er til de badende nudister, den lidt længere ude er til dykkere. Du kan hoppe i vandet, men lav ikke “Giant stride” – du skal lande med samlede ben og det er vigtigt du hopper vinkelret ud fra kanten. Hvis du hopper i vandet i retning imod nudisterens trappe rammer du en sten i vandet.

Desværre var der meget af tiden, hvor jeg havde travlt med, at kigge på bunden efter fisk, så jeg ikke fik set fiskene, der svømmede ved siden af mig. D´oh!

Andet dykkersted var ved byen Puerto del Carmen. Puerto del Carmen er en stor turistby og stedet for dykning når man er på Lanzatore.

Dykning på Lanzarote

Det er langt federe, at dykke på Lanzarote end i Danmark. Det er muligt, at se igennem vandet både 20-25 meter og nok mere. Dermed kan man bl.a. fokusere meget mere på naturen end, at holde øje med om ens makker er blevet væk i det grumsede danske vand.

Efter dagens to dyk er jeg helt opsat på, at tage flere dykkercertifikater, desværre er det bare så dyrt. Dagens to dyk kostede 90 euro og de certifikater jeg gerne vil have nu, koster 250 euro pr. certifikat.

Ham jeg dykkede med fotograferede en del, og jeg forventede, at disse billeder blev delt efterfølgende sådan, at jeg kunne bringe foto af de flotte fisk, blæksprutter m.m. her på bloggen, men desværre.

Løb: Dagen startede med 7 km løbetur. Inden morgenmad, bad og dykning.

Cykling: Dagen sluttede af med en langsom rolig cykeltur. Efter omkring 10 km. så jeg en cykelrytter komme trækkende med sin cykel i modsatte side. Jeg kørte og til ham for at høre, hvad han manglede. Slange og pumpe. Så jeg gav ham min reserveslange og lånte ham min pumpe, og hjalp dækket på plads, da det drillede ham.

Han hed Nathan og arbejder på en restaurant i La Santa. Han fortalte i øvrigt, at han var ude på en lånecykel fra den lokale cykelhandel.

Resten af turen håbede jeg blot, at jeg undgik punkteringer fordi, jeg havde ingen ekstra slange. Så da turen sluttede cyklede jeg de ekstra 2-3 km op til en cykelbutik, hvor jeg købte to nye slange; men de var ekstremt dyre 6 euro pr. styk! (cirka 46 kr). I Danmark køber jeg 5 for 100 kr.


Årets første 100 km

Cykling: Det var meningen, at jeg i dag skulle cykle 70-90 km med andre i en gruppe fra Club La Santa. Da jeg om morgenen kom til mødestedet blev jeg først overrasket over, så mange der var mødt frem. Derefter opdagede jeg, at mit forhjul var fladt.

Så jeg fortrak lidt og begyndte, at skifte slange. Imens det stod på kørte to grupper af sted; men underligt nok kom jeg med en gruppe kaldet Gruppe 2 (hvordan det så end hænger sammen). Det gik dog meget kort tid inden, jeg måtte opgive gruppen, de cyklede bare alt, alt for langsomt. Så et sted mellem anden og tredje kilometer forlod jeg gruppe på en svag stigning, da de cyklede måske 13 km/t.

Så var jeg solo på cyklen igen. Øv! Men jeg var fri til, at følge mit eget tempo. Jeg indhentede da også hurtigt de første to cyklister, de første to af mange i løbet af dagen.

På vej op af en bakke jeg cyklede med mine venner i forgårs overhalede jeg dagens første gruppe, der var blevet fordelt lidt over bakken; men jeg overhalede dem alle uden vanskeligheder, og da jeg nåede mellem det hårde stykke og højeste punkt – en strækning med svag stigning – kiggede jeg bagud, hvor jeg så en enkelt cykler nogle hundrede meter efter mig. På toppen af bakken var første rytter i gruppen så håbløst distanceret, at det var pinligt.

Jeg kom senere til en rundkørsel, som jeg også cyklede igennem i forgårs, i dag valgte jeg dog, at cykle den modsatte vej ud af rundkørslen. Der kom et flere kilometer langt stykke først svagt faldende senere stigende igen. Derude foran så jeg en større gruppe cykelryttere.

Lanzarote vej imod Mala
Foto: Vej imod Guatiza samt nudistbyen Mala.

De nåede ind i den efterfølgende by Teguise inden, jeg hentede dem; men jeg var så tæt på dem, at jeg kunne se, hvilken vej de cyklede – så jeg kiggede efter dem i stedet for, at orientere mig om vejen (senere på dagen skulle det betyde flere minutters forvirret cykling rundt i byen, hvor jeg ramte kirkegaard, noget der mindede om en mindre markedsplads m.m. inden, jeg kom retur på vejen).

Gennem byen steg det igen i landskabet og det var dejligt, da de første to blev indhentet. Et par ekstra blev indhentet inden, gruppen stoppede op (nok for, at samle op), jeg cyklede hurtigt forbi mine harer, der var en enkelt rytter lidt længere fremme. Jeg kom forbi ham og toppen af stigningen med 40 km/t., der var medvind. Det steg efterfølgende; men jeg kunne uden større besvær øge hastigheden på min cykel.

Jeg kom også til en lang nedkørsel, hvor jeg opgav at træde rundt fordi, farten intet vandt af mine anstrengelser. Nedkørslen var så lang, at jeg fik ondt i benene af, at holde dem i ro.

Senere ramte jeg elendig underlag på vejene, og jeg holdt tre stop for, at fotografere. Derudover blev jeg holdt tilbage ved en vejarbejde. På vej op af en bakke ud af en rundkørsel blev der dyttet efter mig, da det viste sig, at jeg var på vej ud på en vejstrækning, hvor cykler skulle holde sig væk.

Mala på Lanzarote vej 42
Foto: Mala på Lanzarote vej 42

Mange kilometer senere indhentede jeg en spredt gruppe på en stigning. Deriblandt var to belgiere. Kort efter jeg havde overhalet dem, om var i gang med, at indhente/overhalede de andre i gruppe cyklede de op foran mig igen, måske 30-50 meter, så var jeg foran igen, da de ikke holdt på.

Det kunne de tydeligvis ikke lide, eller i hvert fald kunde den fede belgiske kvinde ikke, for da der kom en nedkørsel, hvor jeg blot lod cyklen rulle uden, at træde kom hun forbi mig igen, med ham den anden belgier lidt efter. Da det steg lidt igen overhalede jeg tilbage, da hun var for fed til, at have fart nok op. Et stykke efter – måske endnu en kilometer – var der igen en nedkørsel, hvor jeg sparede benene; men hvor hun kom rundt om mig igen. Denne gang uden manden, jeg kigede bagud, hvor jeg ikke kunne se ham. Jeg overhalede hende igen, da det begyndte at stige, og skønt stigningen var svag, så var den fede belgiske kvinde og resten af gruppe sat med flere hundrede meter. Jeg havde cyklet langt nok ud til, at jeg skulle vende rundt og komme hjem med en distance over 100 km. cyklet.

På vejen retur kunne jeg se adskillige ryttere på den vejstrækning som jeg netop havde cyklet, formodentligt alle folk, som jeg havde overhalet.

Også turen hjem blev brugt til, at overhale andre cykelryttere/folk på cykel. Dejligt der er så mange spredt over vejene sådan, at jeg har nogle af lege lidt med. Jeg kan dog godt se, at det lange stykke ud med dårligt asfalt er et område jeg skal holde mig fra. Der er dårlig asfalt, ingen andre cykelryttere – så det er bedre, at cykle lidt i ring sådan, at jeg kan holde mig på bedre vejen ment alligevel opnå tilpas distance.

Mine ben var også i dag meget brugte, da jeg cyklede det sidste stykke hjem. Og hjemme fortalte de mig igen og igen, at de var blevet brugt i dag.

Distance: 106,11 km.
Tid: 3:38:27 min.
Snit: 29,1 km/t.
Max: 65,1 km/t.

Løb: Lige inden aftensmad løb jeg også 7 km. Da jeg kom hjem mindede mine ben mig endnu engang om, at de havde ydet deres i dag.


Restitution med lidt kajak

Kajak: Det første stykke var spændende, nyt vådt område, hvor jeg ikke har har sejlet før. Det er spændende, at se nye områder an: vanddybde, bølger retning samt bølger størrelse.

Jeg var så fokuseret på alt det nye der skulle iagttages, at det blev processeret for langsomt, så pludselig sad jeg med siden til vinden, der skabte bølger større end kajakken og returbølger fra den lodrette væg tæt på den anden side.

Det gav en dejlig udfordrende situation, hvor jeg blev tilpas udfordret til, at jeg kunne håndtere det fint uden, at jeg for alvor var nervøs for, at ryge i vandet. I øvrigt var vandet så lavt, at jeg kunne tror, at jeg kunne stå på bunden – og der var i øvrigt en overskueligt stykke ind til en strandbred; men havde jeg kendt til situation havde jeg valgt den fra. Hvilket jeg da også gjorde de andre gange, at jeg kom rundt til stedet.

Efter omkring 50 minutter var det mindre spændende, da jeg ligesom havde været sejlområdet igennem, og pga. udstyrssituationen var jeg lidt bekymret for, om jeg ville skabe table på hænder og fødder. Så jeg stoppede, da jeg havde roet 8 km.

Jeg bør komme tilbage i den nærmeste tid, hvor jeg så skal træne: kantning, styrtag 360graders vending m.m.

Jeg havde en dejlig hviledag, hvor jeg fik set en masse nyt, spist på restaurant med tre venner og hvilet efter især de seneste to dage, der har været hårde og den formodentlig hårde dag i morgen.

Håber du har det lige så godt!


Tre ting, men det er jo triatlon

Cykling: Det blev en dag med alle tre discipliner i en triatlon, da jeg startede dagen med, at cykle ca 38 km. med tre træningskammerater, hvor efter jeg vendte om for, at cykle lidt længere alene i det, de var på vej hjem.

Da de første kilometer havde forløbet i et meget adstadigt tempo, satte jeg lidt mere fart på; men jeg glemte, at bemærke medvinden. Det gik selvfølgelig først for alvor op for mig, hvor kraftig medvind jeg havde haft på vej ud, da jeg vendte om og skulle ned af den stejle stigning som jeg netop havde cyklet op over.

Nok kunne jeg mærke effekten af, at cykle nedad; men cyklen bevægende sig for langsomt i forhold til hældningen. Nok var der meget nedkørsel hjemad; men vinden var så kraftig, at jeg måtte træde rundt i stedet for blot, at trille ved hjælp af jordens overflade.

Turen blev dog kun på 78 km., hvilket kun er 6 km. længere end i går; men jeg brugte tæt på 3 timer på dagens cykeltur – ca 25 mere end i går. Dertil skal det nævnes, at rute i går var langt mere kuperet.

Da jeg kom hjem var det afslapning, jeg havde på forhånd planlagt, at der skulle løbes cirka 30 minutter; men mine venner ville svømme senere på dagen, så det skulle der også samles kræfter til.

Svømning: Jeg formåede at svømme 2000 meter; men de andre på banen svømmede på poolbouy, en svømmede vist blot langsomt og senere kom der en som vist lavede aquajogging i vandet. En fjols. De var to som aquajoggede; men de ”løb” i hver sin bane af poolen sådan, at de generede på to baner i stedet for, at lægge sig efter hinanden på samme bane. Det er så uhøfligt/egoistisk.

Løb: Straks efter svømningen skiftede jeg mine badebukser ud med løbeshort, og løb af sted. Jeg fik en stor glæde, da jeg havde løbet omkring en halv kilometer; mine arme røg i vejet med sejrstegn i begge hænder. Det var bare godt.

Det var min hensigt, at løbe på kørebane; men jeg kom forbi en sti hvor jeg kunne løbe offroad, hvilket jeg benyttede mig af, jeg nåede dog kun få skridt inden, jeg fortrød, for underlaget var meget ujævnt. Da det samtid gik opad var det hårdt, at løbe. Den valgte vej gik dog også opad i starten, så lige gyldig, hvilken rute jeg valgte, ville det være besværligt, at løbe.

Det er sjældent, at jeg i vinterperioden løber offroad, så jeg løbe videre ad den ujævne sti for, at tjene dette vante. Det burde dog være noget jeg lavede på dagen, hvor var mere frisk end efter dagens cykeltur.

En god dags træning, og i morgen er det hviledag :-)