Rødhætte Christiansborg Rundt

Svømning: Tid til en ny konkurrence, da jeg i dag skulle deltage i Danmarks største åbent vand svømme-event – Christiansborg Rundt – som en af de 2400 tilmeldte (mod 1100 sidste år. Arrangementet Christiansborg Rundt startede op i 2006 med 260 deltagere).

Christiansborg Rundt logo Fredag aften kom meldingen om et kloakudslip i Københavns Havn fredag, hvilket kom til at betyde en forsinkelse på to timer af starten. En uheldig start; men arrangørerne klarede dette fint.

Den to kilometer lange Christiansborg Rundt-svømmetur går fra startpontonen ud for Den sorte Diamant langs havnefronten, under Knippelsbro, forbi Børsen, Højbro Plads og Gammel Strand og slutter med opløb foran Den sorte Diamant.

Mit Christiansborg Rundt
Beretning for deltagelse i den store danske åbent vand svømmestævne Christiansborg Rundt 2013. Endnu engang fik jeg en rød badehætte (som jeg også fik til Challenge Copenhagen og Ironman EM. Så jeg stillede for tredje gang til start som rødhætte. Desværre glemte jeg dog bl.a. min fine nye røde badehætte i København. Jeg er ellers helt vild med de Open Water badehætter. Dise badehætter er god kvalitet og så siger de jo www.openwater.dk, hvilket ser godt ud i svømmehallen.

Det gik langt bedre i år end sidste år, for i år var jeg forberedt på, at der var mange meget langsomme svømmere. Vi havde da heller ikke nået den første bro (Torvegade) inden, jeg overhalede to fra gruppen, der var startet 4-5 minutter før mig. I år bekymrede jeg mig ikke for dem; men forsøgte blot, at komme forbi med mindst mulig karambolage.

Christiansborg Rundt 2013

Turen rundt har ikke så lange stræk som fx Mariagerfjord Open Water og da vi svømmer i de relativt smalle kanaler omkring Christiansborg kan vi ikke svømme så skævt, hvilket er rart. Der er også mange livreddere langs ruten.

Jeg talte vist otte broer som vi skulle svømme under, jeg så i år kun en enkelt cykel i vandet; men der var meget andet skidt på bunden. Der var også en del brandmænd i vandet; men heldigvis var de alle dybere end mine arme nåede ned, da jeg svømmede rundt om Christiansborg.

Plads til forbedringer
Inden jeg skal svømme nævner speakeren over højtalerne, at der er slåskamp ved den trappe, som vi skal benytte for, at komme på land og registrere vores tid. Nå, da, da tænker jeg, inden speakeren fortsætter med at fortælle, at det er en årlig tilbagevendende begivenhed. Hvad der skal til for, at arrangørerne gider, at sætte en ekstra trappe på sådan, at vi svømmere kan komme i land og stoppe vores tid vides ikke; men vold er åbenbart ikke nok. Dødsfald?

Mad og drikke til Christiansborg Rundt 2013
I 2012 fik jeg en dejlig kop te, da jeg kom i mål. I år droppede medhjælperne, at lave te fordi vi var for mange, der ville have! Åbenbart havde de kun medbragt én elkedel, hvilket viste sig for lidt. D’oh! Vi kunne således kun få kaffe, hvis vi ville have noget varmt, at drikke efter 2 km. svømning i det 18 grader kolde/varme vand.

Heldigvis havde jeg selv lavet en kop te, som jeg fik da jeg kom retur til bilen. Men kom nu arrangører. Tebreve koster ofte under 1 kr pr. brev, med deltagerpris fra 350 kr og op, så må det være muligt, at give en kop varm vand og et tebrev.

Heller ingen kage i år
Arrangørerne af Christiansborg Rundt fortæller glædeligt over højtalerne, at der er kage til os. Sidste år blev kagen først uddelt efter, at jeg havde svømmet og var på vej hjem. I år blev den så uddelt og spist imens jeg svømmede. Det generer/forarger mig, at de fortæller om dejlig kage (som vi også kan se); men der er bare ikke nok til alle. Det er et 7 timer langt arrangement, men det er kun i løbet af under 1 time, at der faktisk er mulighed for, at få den lovede kage. Hulk!

Dermed fik jeg i mål: 0.5 liter vand, et æble samt en banan.
Pris for deltagelse: 351,00 kr.

Christiansborg Rundt 2013

Foto: Christiansborg Rundt 2013

Mit officielle resultat
Nr 245 af 1017 mænd
Nr 335 af 1707 samlet der fuldførte
Tid: 36:22 minutter (det er langsommere end den tid som Lotte Friis brugte)
Tiden er en forbedring på 37 sekunder i forhold til Christiansborg Rundt sidste år.

Garmin Forerunner 910XT siger:
Afstand: 2,16 km
Tid: 35:11 minutter – min tid 1:11 hurtigere end den officielle, til trods for, at jeg startede tiden inden starten og først stoppede uret, da jeg havde fået fjernet min deltaterchip.
Gnsn. tempo: 16:19 min/km
Højdeforøgelse: 11 m
Højdereduktion: 8 m
Min. højde: 1 m
Maks. højde: 10 m
Kalorier: 708 C
Gennemsnit svømmekadence: 36 tag/minut
Maksimum svømmekadence: 72 tag/minut

Sted for afholdelse af Christiansborg Rundt:
Den Sorte Diamant
Søren Kierkegaards Plads 1
1219 København

Skønt svømning er en stort med en langvarig meget udbredt brug af doping, var der ingen dopingkontrol ved Christiansborg Rundt 2013. Det er for dårligt.


Mountainbike med lav puls

Da jeg den seneste tid har haft ondt i mine arme/skuldre, valgte jeg at droppe den “almindelige” cykling og cykle på min mountainbike i stedet. Jeg cyklede til Stige ø, hvor jeg forventede, at jeg ville få pulsen meget højt op. Jeg blev snydt.

Faktisk havde jeg meget svært ved, at få pulsen bare over 100. Pinligt lavt! Man burde ellers godt kunne få pulsen i vejret når man cykler mountainbike; men mine styreevner er så ringe, at jeg måtte nøjes med, at cykle på den 1320 meter lange asfaltere sti det meste af tiden samt derudover den 2 meter brede grussti.

Jeg havde nogle forhåbninger om, at deltage i langdistance mountainbikeløb i år, men det kan jeg godt glemme. Der skal grund og langvaring træning til før, at jeg skal deltage i mountainbikeløb.


Efter Ironman kan man spise alt, uden at tage på

Jeg har hørt flere påstå, at man efter en Ironman kan spise alt, uden at tage på. Desværre er det ikke korrekt. På seks uger siden min Ironman i Tyskland har jeg taget 6 kg. på, så nu skal der ske opstramning af kosten… igen.

Cykling:
Distance 74.88 km
Varighed 2t:16m:33s
Gns. hastighed 32.9 km/t
Max. hastighed 52.5 km/t
Kalorier 3193 kcal
Væskebalance 4.37L
Min. højde 39 m
Max. højde 64 m
Højdemeter op 64 m
Højdemeter ned 65 m
Vejr: Solskin

Kajak:

Distance 9.49 km
Varighed 1t:40m:33s
Gns. hastighed 5.7 km/t
Max. hastighed 10.7 km/t
Kalorier 774 kcal
Væskebalance 1.37L
Min. højde 28 m
Max. højde 44 m
Højdemeter op 0 m
Højdemeter ned 0 m
Vejr Delvist solskin


Assens rundt om Bågø i kajak

Kajak: Jeg blev presset ud over, hvor jeg synes det var sjovt, da jeg i dag roede fra Assens til Bågø. Vinden gav bølger, der kom skråt ind bagfra. Jeg var meget lidt glad for situationen og jeg opgav da også, at ro direkte ud til den sydvestlige hjørne af Bågø ved havnen, i stedet roede jeg ind til øen, hvor vinden førte mig.

Da jeg kom tæt på Bågø fulgte jeg kysten rundt om havnen (glemte at fotografere det fine velkomstskilt) og søgte lidt ly for vinden på Bågøs vestkyst. Der var da også lidt læ; men vi skulle ikke ro langt inden der igen var kraftig blæst på krop og kajak.

Assens til Bågø i kajak

Grafik: Fra Assens til Bågø og rundt i kajak

Vi holdt spisepause ved den lille “ekstra ø” ved Bågøs nordvestlige ende. Det var et tiltrængt hvil. Desværre havde jeg i dag besluttet, hverken at lave til, tage sodavand eller mine hjemmebagte boller med på turen. Jeg havde i stedet en “tun ris-ret” fra Lidl med som mad. Det var noget modbydeligt noget dækket i en masse olie.

Udover denne tun-ting havde jeg to æg som jeg spiste på øen samt to æbler, hvoraf jeg spiste det ene lige efter sådan, at jeg fik renset smagsløgene. Inden vi fortsatte turen i havkajak rundt om Bågø.

Den efterfølgende distance retur til Assens blev ikke mindre hård. Nu var det i kraftig modvind og det var et kryds på mindst 4 km. Vinden hjalp dog til, at det blev ekstra langt fordi den konstant førte os

Distance 22.81 km
Varighed 3t:43m:20s
Gns. hastighed 6.1 km/t
Max. hastighed 15.9 km/t
Kalorier 1718 kcal
Væskebalance 2.17L
Min. højde 33 m
Max. højde 78 m
Højdemeter op 40 m
Højdemeter ned 41 m
Vejr Delvist solskin

En time 8,07 km
1 km 5m:41s. Ny personlig rekord! – det er en forbedring på 0m:13s .
1 mile 10m:07s
5 km 36m:21s
5 miles 59m:47s
10 km 1t:16m:47s
10 miles 2t:37m:14s


Cykling med rulleskift

Cykling: Cykelturen med klubben blev desværre meget kort, men undervejs prøvede jeg for første gang, at skulle lave rulleskift i en fire-mands gruppe. Det er svært!

Jeg sidder ikke tæt nok på ham forans baghjul, så jeg kommer til, at accelerere når jeg kører frem, og jeg kan ikke se, hvornår jeg er fri af den anden rytters hjul til, at kunne slå sikkert ud.

rutekort cykling

Grafik: rutekort cykling

Når jeg i gamle dage så Le Tour de France i fjernsynet og der var så grupper, der lavede rulleskift så det så smukt og glidende ud. Sådan er rulleskift ikke, når jeg er med.

Senere på turen lavede vi “15 minutters enkeltstart” næsten direkte efterfulgt af fuld fart op og over Klintebakken. Dét er mere mig. Lad mig træde i pedalerne og komme fremad.

Undervejs enkeltstarten overhalede jeg (og de andre) en lille gruppe cykelryttere. Og på Klintebakken overhalvede jeg igen en lille gruppe på tre cykelryttere, disse fra OGF.

Afstand: 98,34 km
Tid: 3:16:41
Gnsn. hastighed: 30,0 km/t
Højdeforøgelse: 394 m
Højdeforøgelse: 394 m
Højdereduktion: 396 m
Min. højde: 21 m
Maks. højde: 75 m
Gnsn. puls: 137 bpm
Maks. puls: 189 bpm
Gnsn. puls: 70 % af maks.
Maks. puls: 97 % af maks.
Træning effekt: 4,2

1. 11:21.7 5,00 26,4 km/t.
2. 12:33.0 5,00 23,9 km/t.
3. 10:22.6 5,00 28,9 km/t.
4. 12:36.4 5,00 23,8 km/t.
5. 8:28.5 5,00 35,4 km/t.
6. 10:21.9 5,00 28,9 km/t.
7. 10:01.6 5,00 29,9 km/t.
8. 9:12.4 5,00 32,6 km/t.
9. 9:59.9 5,00 30,0 km/t.
10. 9:39.9 5,00 31,0 km/t.
11. 9:47.8 5,00 30,6 km/t.
12. 7:40.9 5,00 39,1 km/t.
13. 9:26.2 5,00 31,8 km/t.
14. 7:39.9 5,00 39,1 km/t.
15. 9:18.9 5,00 32,2 km/t.
16. 7:50.6 5,00 38,2 km/t.
17. 7:51.7 5,00 38,2 km/t.
18. 10:28.7 5,00 28,6 km/t.
19. 12:29.8 5,00 24,0 km/t.
20. 9:28.2 3,34 21,2 km/t.