Ironman Barcelona

Triatlon: Jeg gennemførte Ironman Barcelona og dermed årets tredje ironman-triatlon på et halvt år.

Dagen started med kraftig regnvejr, lyn og torden imens jeg begav mig fra mit hotelværelse til T1 for, at ordene cykel og aflevere de sidste ting i mine deltagerpsoser.

De regnede så kraftigt, at vandet på gaderne stod op over mine sandaler. Det regnede så kraftigt, at kloakkerne blev oversvømmet, det regnede så kraftigt, at den tunel jeg skulle igennem for, at krydse under jernbanen var blevet til en stor mudret å, som hverken jeg eller andre turde krydse.

I Spanien var der ingen bekymring for, at sende triatleterne ud i klokakvandet som blev ledt ud direkte i svømmeruten. Det var ganske tydeligt, at stå på land og se, hvordan det ellers blå vand blev blandet op med en masse mudret brun vand fra byens grader og stræder; men lynene synes de dog ikke, at vi skulle ud i. Så starten blev flyttet til klokken 9 for eliten.

Jeg var dejlig unervøs for dagen, hvad angår min egen bedrift. Jeg var dog spændt på, hvor meget der ville blive ødelagt af, at sætte 2600 atleter ud op en 80 km. Rundstrækning. Hvis vi alle lå ligeligt fordelt over ruten ville vi have 30 meters afstand fra forhjul til forhjul, så der ville blive en masse draftigt.

På svømningen var der selvfølgelig en masse asen og basen. Kun få meter inden i stvænet blev jeg sparket i hovedet; men efter første vendepunkt begyndte jeg, at indhente deltagere fra den yngre gruppe mænd, der var startet tre minutter før mig. Stakkes dem tænkte jeg, hvis jeg allerede nu har indhentet så meget på dig, bliver det en lang dag.

Efter anden vendepunkt blev der mere spredning i blandt os og jeg kunne fokusere mere på, at bekæmpe bølgerne, der kom imod os, end de andre deltagere. Efter omkring 2500 meter kom jeg til en masse blade i vandet… blade som var skyllet ud i havet af dagens regnvejr. Og kort efter bemærkede jeg også, det væsentlig koldere vand.

I T2 kunne jeg ikke finde mine solbriller. Det var noget skidt, ikke så meget for solen, for der var lovet regnvejr hele dagen. Men solbriller til, at holde strøjt fra mine øjne havde været at foretrække.

Jeg troede, at jeg tog det roligt på cyklingen. Jeg havde en forventning om, skønt manglende træning, at jeg ville gøre en god figur på dette ben; man mange sad omkring mig og mange cyklede hurtigt forbi mig. Da jeg efter 15 km eller mere kiggede på mit speedometer så jeg, at jeg cyklede med 42 km/t. Okay så, det var ikke min fart, der var for lav.

Senere begyndte jeg, at tage lidt fart af, fordi jeg frygtede, at mine ben blev trætte. For lidt for sent. Ved 120 km. Kunne jeg mærke, at mine ben var helt færdige. Det var så slemt, at jeg over en minimal stigning cyklede med under 20 km/t! På første omgang var jeg fløjet over.

Jeg skulle på ferie med sol og varme, så jeg krydsede Pyranæerne og fandt frem til turistbyen Calella, hvor Ironman i år holdt deres første udgave af Ironman Barcelona

Ham her, han skal diskvalificeres. Du kan løbe eller gå og du må ikke modtage hjælp.

Der er intet Ironman i at kravle!

Til min egen store overraskelse og en del glæde, så blev Ironman Barcelona gennemført på langt under 11 timer.

I alt fuldførte 2536 denne første udgave af Ironman Barcelona


Skriv et svar