Christiansborg Rundt 2015

Det var helt forrygende, da jeg i går deltog for fjerde gang i Christiansborg Rundt. Da det var min fjerde deltagelse, fik jeg i mål en flot sølvmedalje :-)

Jeg satte personlig bedste tid med to minutter, og tiden 33:12 minutter.

Jeg blev cirka 94 pladser bedre placeret blandt mændene i år end sidste år, skønt der var flere deltagere igen i år.

Jeg blev nummer 342 samlet af 2578, hvilket er top 13,27 %

Christiansborg Rundt 2015 video

Det kan gøres bedre:

Det er så sørgeligt, at Dansk Svømmeunion hvert år lover “te” når vi kommer i mål; men det er aldrig te. Det er urtevand (aka urtete). Jeg kan altså godt lide te. Te laves på teblade. Det er ikke det samme som varmt vand der er hældt over nogle urter.

Det er generende, at når man kommer op af vandet, så står der (på tidsregistreringsmåtten) en flok kontrollanter, der staks notere ens nummer ned. Jamen for pokker da, hvad har I den elektroniske tidtagning til? Dén fortæller jo, at jeg er kommet op, så er der da ingen grund til, at I skriver det på et stykke papir også.

Og hvorfor skal det være lige når vi er kommet op? Lad os da lige flytte os fra den hylende tidstagningsmåtte, tage ørepropperne ud af ørerne, stoppe vores stopur og trække vejet. – Så kan I også få et smil og et tak for et dejligt arrangement.

Det er underligt, at når vi som deltager kommer i mål kun må få enten et æble eller én banan; man skulle tro, at der for de 397 kr. jeg betaler for, at deltage både kan få et æble og en banan. En banan koster kun 1,75 kr. i Lidl… og det som stykrpris; det burde være muligt, at få lidt rabat, hvis man køber 3000.


Skriv et svar