Grenaa 6 Timer 2015

Løb: Jeg kan varmt anbefale Grenaa 6 Timer ultraløb, der foregår på en 3,1 km lang rundstrækning, hvor der bortset fra cirka 850 meter pr. omgang er et godt blødt underlag på en bred sti igennem skov. En skov som kan tage det meste vind.

Arrangørerne skriver at der kun er en stigning 1,5 meter, det er ikke helt korrekt. Der er flere minimale stigninger som man efter de første 15 omgange bliver bedre og bedre til, at bemærke efterhånden som benene (og hovedet) bliver mere og mere træt. Det passer nok meget godt, at der ingen stigning er på over 1,5 meter.

Grenaa 6 Timer løb medalje

Grenaa 6 Timer løb medalje

Der er ét depot på ruten placeret lige efter start og tidtagningsmåtte. Depotet er i et stort telt, som sikre imod regn (hvis det skulle være aktuelt). Depotet har forskellige lækkerier som fire slags kage, flere slags chokolade, slikpose, banan, æble- og appelsinbåde og en masse andet godt, som jeg ikke kan huske. – Der er dertil vand, saft, cola, sportssodavand.

Hele stævnet bliver afviklet på en dejlig afslappende måde. Men top seriøst. Ruten er DAF-opmålt og de sidste meter løbet (hvis man ikke stopper på måtten, bliver også præcist opmålt. Der er tidtagning med chip (så man efterfølgende kan se omgangstiderne) og der er frivillige, der sætter streger, hver gang starten passeres. De er bedre til, at have styr på hvor mange omgange der er løbet, end jeg selv er.

Der er omklædning og toiletter inde på det varme idrætscenter. Lækkert!

Jeg har ingen vilde planer om, at være ultraløber; men løbet er lige mig. Ingen stres, gode toiletforhold, blød underlag og løb så sent på sæsonen, at triatlonstævner er overstået og der har været tid til, at genvinde lidt styrke. Så jeg kan godt forestille mig, at jeg deltager igen engang.

Største ulempe ved løbet var de mange konstant snakkende kvinder. Hold da op, hvor munden var på gled. De første omgange var strenge fordi jeg kom til at løbe med flere af de konstant talende kvinder foran eller bagved mig. Efter en times tid var der kommet så stort et mellemrum, at jeg slap for deres snak og kunne nyde stilheden. Lækkert!


DGI Fyn Crossløb – Langeskov 2016

Løb: Dagen bød på deltagelse i DGI Fyn Crossløb – Langeskov på en våd runde efter de seneste tre dagens megen regn.

DGI Fyn Crossløb Langeskov

Jeg kom tidligt til starten og valgte, at løbe hele den 4 km lange runde igennem inden start iført mine vandresko (produceret som løbesko). Da jeg løb alene og i et moderart tempo fungere det udmærket med de sko; men jeg valgte, at løbe den 8 km lange konkurrence i mine crosssko som har lidt større dupper på sålen sådan, at jeg havde bedre greb i underlaget til selve konkurrencen, når ruten skulle deles med andre.

Starten var på asfalt der hurtigt gik over til hård grus. Meget af ruten er på (vådt) græs; men der er også singletrack og bakker især når ruten følger motorvejen. Desværre er de sidste 450 meter på asfalt, hvilket gør ondt at løbe på med crosssko.

Da jeg er stor og nu ekstra overvægtig overraskede det mig meget, at jeg overhalede en masse løbere mens det gik opad.