Challenge Billund-Herning

Triatlon: Søndag den 12. juni gennemførte jeg for anden gang den fulde jernmand til Challenge Billund-Herning. En dag, med super svømning og godt løb; men med en strid modvind på cyklingen som åd ekstra hårdt af mine kræfter.

Den bedste svømning
Jeg satte pr på svømningen med over 3 minutter og svømmede 5 minutter hurtigere end jeg har gjort de seneste 5 år! Skønt jeg svømmer uden ur fik jeg et glimt af tiden efter svømning, hvilket jeg glædede mig over på den første del af cyklingen.

Challenge Billund-Herning

Desværre var vinden meget af tiden i modsat retning af min cykling og jeg brugte mange ekstra kræfter på, at komme igennem cyklingen. På de sidste 25 km imod T2 måtte jeg flere gange ned på den lille klinge for, at få cyklen frem og de mange automatiske fartkontroller i Jylland viste, at jeg kørte 21 og 22 km/t.

På den fulde jernmand distance skulle vi igennem Grindsted tre gange; men der var nu ingen tilskuere. Dvs. der var vist 10. Kedeligt, at de lokale ikke bakkede op i år. Sidste år var der en hel del tilskuere i Grindsted; men i år var stævnet flyttet til en søndag, så alle jyderne var nok i kirke.

Løbet
Løbet var i år seks omgange. På første omgang var der en hel del andre triatleter i gang… de meget langsomme fra halvdistancen, allerede på anden omgang af mit løb (efter 7 km) var der tyndet meget ud og da jeg havde løbet en tredjedel af det afsluttende maraton var der tomt. Både for deltagere og tilskuere. Det var næsten kun svenskere i biler samt kortdistance triatleterne som var på vej til deres hytter ved Lalandia.

På den vestlige del af rundstrækningen var der et stykke græs, hvor mange sad og kiggede på; men ikke én heppede på mig de 12 gange, som jeg løb forbi. Jeg lærer nok aldrig, at forstå hvorfor danskere tager ud og kigger på motionsløb og triatlon uden, at gide heppe på andre end deres egne bekendte. Alle andre lande jeg har deltaget i hepper tilskurerne om de kender folk eller ej – de bedste er tyskere og amerikanere.

Skønt jeg både måtte på tønden (for anden gang den dag, pga. sen aftensmad dagen før stævnet) og jeg stoppede og hilste på tre jeg kendte (og vist fik løbet et stykke baglæns undervejs) så fik jeg løbet det afsluttende maraton på under 4 timer.

Jeg havde frygtet, at løberuten var blevet dårligere i år end den super rute, der var til Challenge Denmark 2015; men i år var ruten ændret sådan, at vi kom til, at løbe et stykke igennem noget skov. Dejligt!


Skriv et svar