Gudenå Open Water den lange 5700 meter

Svømning: Det var desværre ingen fornøjelse, at deltage i Gudenå Open Water ´den lange´ i 2016. Ruten var meget dårligt afmærket. Jovist, der lå en del orange bøjer – i forskellige størrelse i åen – men vi fik ingen instruktion om, hvordan disse skulle passeres.

Første store problem
Efter omkring 600 meter kom vi til et sted, hvor der var to åer; men hvilken vej skulle jeg svømme? Jeg var ikke forrest så jeg valgte, at svømme efter en anden svømmer, der var på vej ind i åen til højre.. en å, der var markeret med en bøje. Fint. Jeg havde tænkt, at vi nok skulle holde os på højre side af bøjerne hele vejen sådan, at livreddere, følgebåde m.m. kunne passere os i begge retninger i modsatte side af åen. Men nej.

Svømmeren foran mig stoppede. Jeg stoppede og spurgte: Hvad vej skal vi? Hun (Anne Brink) pegede at vi skulle svømme i den venstre å. Så jeg måtte ændre retning og ud i den å (igen). Vandet blev en del varmere der. (Jeg har efterfølgende fundet ud af, at det er sammenfletningen af Nørreå med Gudenå og at det var Gudenå i sydlig retning jeg var på vej op i.. men det vidste jeg intet om, undervejs. Elendig markering og manglende ruteforklaring).

Efter dette lille stop var jeg nu forrest. Jeg var i tvivl om, hvorvidt det var rigtigt vi skulle den vej, men jeg kiggede mig tilbage et par gange og så, at der var andre svømmere efter mig. Ingen livreddere eller følgebåde.

Gudenå Open Water 2016

Gudenå Open Water 2016

Andet store problem
Efter cirka 2000 / 2100 meter kunne jeg så to åer samt en stor orange bøje i mellem åerne. Hvilken vej skal jeg? Jeg kunne se en bro lidt længere fremme i den højre å. Jeg besluttede, at svømme den vej. Men da jeg kom op i åen stødte jeg på meget tang i vandet. Jeg stoppede, rejste mig og kiggede var dette rigtigt? Meget stor tvivl. Strømmen var stærk, meget stærk. Jeg panikkede lidt, da jeg ville svømme retur for, at komme over i den anden å og måtte kæmpe meget hårdt i mod vandet. Jeg greb fat i noget tang, trak mig frem ad – tangen knækkede – jeg rejste mig op og gik ind til dér, hvor åen blev skilt. – Jeg kiggede imod de andre svømmere. Alle et stykke bagude, men de havde mere retning imod den venstre å.. så jeg satsede og hoppede ud i den å. – Jeg svømmede nogle mere, kiggede tilbage flere gange. Var meget i tvivl og sur over den manglende markering (som var forståelig). Men nogle meter længere fremme så jeg to svømmere med havtaske fra et tidligere heat (startede 10 minutter før mig).

Hjemme kan jeg konstatere, at stedet var kort inden motorvejsbroen (E45) og de to åer faktisk var et visuelt bedrag skabt af, at der er nogle små øer/holme i dér i Gudenåen. En kajak der havde ligget og blokeret/vist vej, havde været en både rar og brugbar løsning og eftersom jeg ingen livreddere, følgebåde eller andet havde set siden jeg startede svømningen, havde det også givet lidt mental sikkerhed.

Med livet på spild i Gudenåen
Kort ingen Randers Naturcenter var jeg ved, at blive hjerneskadet/forkrøblet/dræbt, da der pludselig kom en baglæns-roer (singlesculler) forbi mig i svømmeretningen. Dvs. kan kunne hverken se mig eller de andre svømmere – indtil han var forbi os! Det er både sindssygt og tåbeligt. Jeg havde forstået (læst et sted?), at det stykke af Gudenåen, hvor Gudenå Open Water foregår, var afspærret/lukket for både.

Efter denne oplevelse var jeg både sur over den dårlige rutemarkering samt frygtsom for mig liv. Det var meget, meget ubehageligt, at svømme. I øvrigt ramte jeg på det tidspunkt igen og igen steder i åen, hvor jeg blev viklet ind i tang som jeg brugte meget tid og kræfter på, at komme igennem. Skulle jeg mere til højre eller venstre i Gudenåen?

Gudenå Open Water 2016

Jeg overhalede mange svømmere, men de fleste var meget svære at se og det var først, da jeg svømmede på siden af dem, at jeg fik øje på deres badehætte i vandet. Hvilket gjorde mig endnu mere nervøs for, om diverse både (inkl. robådene) ville kunne se mig komme svømmende. Men det var rart for selvtilliden, at jeg overhale og ikke selv havde bemærket nogen overhale mig.

Her kom der så også en speedbåd i modsat retning af os. Den skabte nogle alvorlige bølger, som jeg lige skulle igennem. Jeg tror det var en organisator-båd.

En bro med vejarbejde/renovering
Jeg kunne se en bro som havde noget vejarbejde eller noget renovering. Jeg kunne se, at det stak ned under broen; men jeg kunne ikke se hvorvidt, det var muligt, at svømme under.

Da jeg kom tæt på broen opdagede jeg, at jeg var ved, at bliver overhalet.. i fuld fart. Det var Anne Brink, som nu var kommet op til mig igen. Damn! – Her troede jeg, at jeg nu var cirka halvejs i svømningen. Jeg svømmede tættere på hende fordi jeg håbede, at hun lå et sted i åen med mere strøm siden, hun pludselig var komme op til mig igen og havde stor fart på.

Vi svømmede nu et stykke side om side med under en halv meter imellem os. Her var der også en del andre svømmere, som vi skulle imellem.. og så var der broer med bropiller/ben. Hvor skulle jeg svømme, på hvilken side af forhindringerne skulle jeg svømme?

Er det målområdet der fremme?
Jeg opdagede en skorsten som jeg havde set i målområdet. (Hvor indregistrering foregår). Så måtte vi jo nærmer os målet. Var jeg virkelig allerede ved, at være i mål? Jamen, jeg var jo frisk. Mere fart på.

Jo, det lignede altså, at jeg nærmede mig kraftigt den skorsten, som var tæt på målområdet. Der var mennesker på højre side af åen. Var det tilskuere, som ventede i målområdet på svømmere? .. Hov, var det ikke den orange bøje ved den ene bro, jeg havde set om morgenen samt i bussen på vej til starten? Jo, så var jeg da vist tæt på målet. Svøm, svøm, svøm.

De to orange i højre side dér fremme, er det ikke de to bøjer ved målet? Er det ikke et hvidt telt, som teltet med tidtagning? Mere fart på. Jamen, de andre svømme langt over til venstre. Er det kun starten på den korte 1500 meter distance? … Nej, det må da være mål. Svøm, svøm, svøm.

Det er målet. Det er målet, jeg er på vej i mål. Kan jeg nå, at være første svømmer i mål? Hvor er Anne henne? Mere fart på, svøm for pokker, svøm. Puha, det er alligevel langt ind, men jeg er tæt på mål. Det er jo lige dér! Svøm! Så svøm dog!

2016-06-25-gow

Rundt om den ene bøje og så er du ved trærampen op til land og tidtagning-måtten. Ikke for meget fart på op. Rampen så stejl ud i morges, den er nok glat. Gå forsigtigt så du ikke falder. He, he. Her er måtten. Jeg er i mål. Hmmm… de sender mig videre på måtten, skal jeg gå over hele måtten før, at min chip registreres og tiden stoppes? Siger de nogen til mig? Med ørepropper i ørerne og en badehætte uden over, kan jeg ikke høre om de siger noget. – Jeg er forbi måtten, jeg er i mål, af med badehætte og ud med ørepropperne.

Der er vand og andet mad samt drikke. Hov, der er hende Anne jo. Lige bagved mig. Ha! Så kom jeg først, men det var tæt, meget tæt.

Det viser sig, at jeg slog Anne med tre sekunder! Jeg var dog ikke første i mål. Der var nogle svømmere fra de to tidligere heat (startet 10 minutter og 15 minutter før os); men jeg var første i mål fra mit heat. Heat 4.

Tak for kampen.

Årets udgave af Gudenå Open Water ´den lange´ var 5700 meter, da alle ruter dette år var forlænget med 500 meter.

Ikke deltagelse igen
Jeg har ikke lyst til, at deltage igen. Ruten er alt for dårligt markeret. Der var meget, meget få livreddere (jeg så vist tre på ruten). Og i mål var der ingen førstehjælpere. Der skal da være førstehjælp, sygeplejersker, læge til så stort et stævne.. især når der foregår i vandet.

Jeg har selvfølgelig lært en del af, at deltage i år og kigget på kort efterfølgende sådan, at jeg nu bedre ved, hvilke retninger jeg skal vælge. Det medvirker da til, at hvis jeg deltager igen, at jeg så nok kan svømme lidt hurtigere fordi jeg bedre ved, hvilken vej jeg skal. Men jeg var meget alene derude. – Både hvad angår organisatorer (inkl livreddere) samt andre svømmere.

Og jeg er meget bange for, at blive ramt af en åre fra en singlesculler… eller sågar en hel bål.


Skriv et svar