Topledere dyrker da triatlon! anmeldelse

Bogen ”Topledere dyrker da triatlon!” har interview med syv danske topledere samt de to gange Hans (Bonde og Søndergaard), der giver spændende tanker omkring topledere og udholdenhedssport.

Forfatterens egne tanker om løb og triatlon er interessante og det er godt det indhold der kommer fra Hans Bonde og Hans Søndergaard.
Bogen starter fint ud, der er en god introduktion og første interview med Anders Dons er spot-on. Det er endda lidt ekstra interessant fordi Anders Dons får skabt nogle særlige triatlonstævner for medarbejdere og kunder; men allerede i andet interview går det galt.

Her er den interviewede Pernille Erenbjerg som har løbet tre maratonløb, der bliver nævnt i bogen; men der er intet om triatlon i interviewet med Pernille Erenbjerg. Slev ingen nævnelse af cykling og det eneste der står om svømning er, at Pernille svømmede som barn. Hvorfor det interview er med i en bog om triatlon ”Topledere dyrker da triatlon” står hen i uvisheden.

Topledere dyrker da triatlon

Topledere dyrker da triatlon

Tredje interview er lidt bedre. Jens Moberg har cyklet nogle motionscykelløb i Frankrig og han er begyndt, at løbetræne fordi det er lettere, at løbe en tur hår han er i Jylland end, at have cyklen med.

Der står dog intet om, hvorvidt Jens Moberg har deltaget i et eneste motionsløb-løb. Det nævnes, at han ville deltage i både en kort triatlon samt en duatlon; men ingen af delene er blevet til noget ifølge bogen. ”… og i 2017 vil han gennemføre sin første triatlon og få knækket den svære udfordring med crawl.” – Og så drømmer Jens Moberg om, at lave langdistancetriatlon i 2018… i en alder af 56 år.

Jeg vil gerne bestige Mont Blanc; men jeg stiller altså ikke op til interview om aktiv bjergbestigning blot fordi, at jeg har det på min Bucketlist.

Der er et interview med Thomas Gregers Honoré, der for nogle år siden løb nogle halvmaraton og i 2007 løb et enkelt maratonløb; men kort efter blev skadet og har droppet løb. I stedet cykler Thomas Gregers Honoré. – Intet om svømning og intet om triatlon.

Interviewet med Astrid Simonsen Joos er spændende, men det handler om, at stå på ski og det nævnes, at Astrid Simonsen Joos har løbet nogle halvmaraton og indimellem cykeltræner. Intet om, at hun dyrker triatlon.

Det sidste interview med Tim Frank Andersen er godt. Her er en mand og interview, der handler bl.a. handler om triatlon og det er interessant, at læse. Der skulle have været meget mere af dette i bogen.

Konklusion
Jeg ved ikke hvad jeg skal synes om bogen. Der er bestemt ikke svaret på, hvorfor topledere dyrker triatlon, og det er da også kun tre af bogens syv interviewede, der rent faktisk dyrker triatlon. Og den ene af dem, taler ikke om triatlon i det interviewede.

Jeg fik bestemt ikke det ud af bogen omkring triatlon, som jeg havde forventet og håbet; men bogen overraskede på andre måder positiv og er værd at læse.

Bogen er helt bestemt ikke en triatlonbog, men en erhvervsbog og er dag også udgivet på Gyldendal Business.

Sider: 160
Pris: 300 kr.
AF Jakob Høyer
ISBN: 9788702157536
Udgivet medio august 2016


Koffeinpiller – skal, skal ikke?

Koffeinpiller er præstationsfremmende og fuldt ud tilladte, at indtage i forbindelse med motion og konkurrence; men for mig er det en grænse, der skal opskrides, at indtage en pille blot for, at komme hurtigere i mål i en konkurrence, som jeg kun deltager i for sjov.

Så det store spørgsmål er: Skal jeg begynde, at indtage koffeinpiller i forbindelse med konkurrencer?

Koffein er et naturprodukt, der findes i mange planter og en række fødevarer herunder, kaffe, cola, te, chokolade. Da jeg ikke drikker kaffe indtager jeg ikke de daglige 300-400 mg. koffein dagligt, som det er blevet anslået, at danskerne indtager.

For at indtage samme mængde Koffein i pilleform, skal jeg spise to af disse kofferinpiller. Koffeinpiller som er baseret på syntetisk koffein. Hver koffeintablet indeholder 200 mg ren koffein.

Forbud imod koffein pga. præstationsfremmende effekt blev fjernet i 2004.