Så hold op, Anne Sophia Hermansen

Så hold op, Anne Sophia Hermansen

Svar på http://annesophia.blogs.berlingske.dk/2016/11/27/paa-vild-flugt-fra-dellerne-familien-doedsangsten-smaaborgerligheden-og-vaeksten/

Så fik vi ironman-triatleter og ekstremsportsudøver endnu engang tæsk med en våd berlinger af bloggeren Anne Sophia Hermansen.

Hvor er det sørgeligt igen og igen, at skulle være dem der bliver rakket ned på blot fordi jeg tilhører gruppen, der synes det er sjovere, at motionere i 4-14 timer frem for, at sidde stille på en stol til opera eller deltage i mere end tre timer middage med tre-fire sæt bestik.

(Lad mig gøre det klart, jeg har intet specielt imod opera. Jeg har samme forhold til fodbold, pop/rock-koncerter og reality-tv. Det er så kedeligt at være passiv/siddestillende tilskurer. – Dog elsker jeg at læse bøger, der bliver til mere end 26 årligt).

Jeg har ikke kendskab til hvem Anne Sophia Hermansen har mødt, men i forbindelse med træning og deltagelse i bl.a. 16 ironman-triatlon konkurrencer, tre ultraløb og mere end to snese maratonløb har jeg mødt mange danske og udenlandske ”udøvere af ekstremsport” og vi har det sjovt!

Hver gang jeg løber maratonløb i Danmark, så er der i mål mindst én ramme øl, som deltagerne kan tage af…. og der er altid væsentlig færre når der pakkes sammen, end da der blev stillet op.

Takket været diverse sociale medier har jeg helt styr på kosten mine venner spiser og drikker, og der går ikke en uge imellem flere af mine ekstremstortsudøvende venner deler billeder af de drikker alkohol, om sommeren er der også mange billeder af cykelturen med pitstop hos bageren, hvor lækre kager bliver købt og fortæret dertil adskillige billeder af store is, der med største glæde bliver nydt på de solskinesrige dage.

Har du i øvrigt set vores depoter? Der findes desværre maraton med dødkedelige depoter – Copenhagen Marathon og H.C. Andersen Marathon – hvor depoterne er vand og sponsor gel, energidrik og barer. Men tag ud til de løb, der ikke bliver betalt for, at servere.

Det svinger selvfølgelig fra løb til løb og afhænger lidt af temperaturen, men meget ofte bugner depoterne af: chips, cola, lakrids, vingummi, sportsvand, chokolade stykker, chokoladebarer, skumfiduser, snøfler, pebernødder, pyramider, sports sodavand, grillpølser, flødeboller og hjemmebagt kage.

Tilfældigvis har jeg samme dag som indlæget blev offentliggjort været til et maratonløb, hvor der blev afholdt i et Kultur- og Idrætscenter, hvor vi efter løbet samledes i cafeteriet. Da det blev opdaget, der blev solgt ristede pølser med brød, tog det ikke lang tid inden løberne tømte risten for pølser.

Jeg har ganske enkelt meget svært ved, at forene min hverdag gennem mere end 6 år med det ”kællingeagtig kostævl og kalorie-masturbation” som Anne Sophia Hermansen omtaler. Måske det blot var en mareridt du havde?

Lad være med at sparke til os, der har en anden (mere aktiv?) hobby end dig selv. Jeg er klar over, at det med valget af Donald Trump pt. er medvind til folk der ser ned på folk, der ikke ligner én selv og har en anden livsstil; men at acceptere og beundre forskelligheden i mennesker kommer man personligt udviklingsmæssigt længere med.

Så hold op.


Over fire timer maraton

Løb: Da jeg tilmeldte mig mit første maraton troede jeg aldrig, at jeg ville komme til, at bruge over fire timer på at løbe et enkelt maratonløb.

I årevis var jeg heller ikke i nærheden, skønt farten faldt især pga. skader; men i år har jeg måtte konstatere, at den dag nok engang ville komme, hvor jeg ville bruge over fire timer på et maraton.

Stillinge Marathon 12 november 2016

Stillinge Marathon 12 november 2016

Jeg havde håbet, at det ville være en dag hvor jeg enten dagen før eller næste dag skulle løbe maraton; men det blev desværre allerede i dag.

Jeg er ikke engang 40 år og har brugt over 4 timer på at løbe et maraton. Hulk!


Træt efter 14 km løb

Løb: Jeg startede dagen med…. at sove længe.. men derefter med, at løbe 14 km inden jeg spiste morgenmad.

Det var hensigten, at jeg skulle ro kajak og cykle en tur. Måske cykle til og fra kajakklubben og dermed skåne miljøet lidt, få mere motion og an masse andet godt.

Desværre sidder jeg på min numse og orker intet. Mine ben er trætte, jeg skutter mig for kulden og søger alle mulige undskyldninger for, at bruge resten af dagen på sofaen…