Lezyne lapper

Når man cykler i byer som Odense punkterer man ofte, i dag punkterede jeg to gange på under 7 km. jeg fik derfor rig mulighed for endnu engang, at teste hvor gode cykellapperne fra Lezyne er.

Det burde være så godt. En sort rund lap der er tilført lim på undersiden. Bagsiden af lappen skal blot tages af, lappen sættes på slangen over hullet, presse i 30 sekunder, så er cyklen lappet!

Desværre holder lapperne fra Lezyne ikke. Op til min Ironman punkterede jeg og lappede slangen med en lap fra Lezyne. Da jeg om fredagen pakkede cyklen ned for, at transportere den til stævnet i Frankfurt am Main konstaterede jeg, at slangen var flad.

I dag oplede jeg, at det kun få timer efter jeg havde lappet min cykel med en quicklap fra Lezyne var slangen allerede flad.

Lezyne lapper kan måske holde luft længe nok til, at du kan komme hjem fra dagens træningspas; men skift slange så snart du kan, når du har lappet en slange med en lap fra Lezyne.


Skriv et svar