Løb, kajak, svømning

Løb: Dagen startede med, at jeg løb 10 km i meget langsomt tempo inden morgenmaden (som jeg dog spiste sent, fordi jeg var længe om, at komme ud af døren til min løbetur).

Kajak: Pga. den sene start på løbet havde jeg kun kort tid imellem min morgenmad og min 13 km lange solo tur i kajak. Det viste sig ude på vandet, at det var en varm og solrig da, så da jeg kom retur til klubhuset var jeg gennemsvedt og jeg var træt, da jeg satte mig ud på bænkene for, at nyde solen og spise et æble.

Svømning: Dagens motion blev afsluttet med en gang klubsvømning, hvor det blev til 2500 meter svømning.

Samlet set er det kun få kilometer, at jeg fik trænet i dag, men samlet blev det til 3 timer og 16 minutters motion. Samt 19 km transport cykling… omkring endnu en time ekstra.


10 km løb på 47 minutter

Løb: Jeg opdaterer ikke så ofte bloggen mere, det skyldes ikke den manglende motion; men hastigheden.

I dag har jeg løbet 10 km. men jeg brugte 47 minutter (og 1,2 sekunder). Det er et fuldstændigt ubegribeligt langsomt tempo. Jeg husker fortsat, hvordan jeg få kun få år siden – selv på mine lange og langsomme træningsture – løb 10 km på 42-43 minutter. – også når det gjorde ondt i fx knæet.


God jul

Kajak: Dagen startede med, at jeg tog til juleroning i Odense Kajakklub. Pga. forsinkelse og misforstået tider var vi seks som roede af sted samtidigt og yderligere fem som fulgte efter lidt tid senere.

Turen viste hvor omskifteligt vejet kan være i Odense Kanal / Odense Fjord. Ved klubhuset virkede det som vindstille, da vi nåede mod spidsen af Stige ø kunne vi mærke vinden, på krydset over til Vigelsø var der bølger store nok til, at vi lavede støttetag m.m. Vi vendte om ved den nordlige ende af Vigelsø og havde regnvejr et stykke vej op imod vinden. Vi besluttede, at krydse over til Klintebjerg for, at få læ for vind og bølger; men regn og vind ophørte så vi fik helt fladt vand og endda opklaring inden vi var nået ind i Odense Kanal.

Løb: På dagens løbeture havde jeg både nyt tights og et nyt løbeur på armen; men ingen af delene hjalp mig, jeg har træt og ugidelig skønt vejret var skønt og 6 grader varmt.


Nytårsraketten 2013

Løb: Året blev afsluttet med deltagelse i Nytårsraketten 2013, der bliver afholdt i Ringe.

Jeg var meget usikker på dagens løb, da jeg slet ikke kan løbe så hurtigt som i gamle dage, og med gårdsdagens hårde spinning var jeg endnu mere i tvivl om, hvorvidt jeg kunne holde alle fire omgange på turen.

Nytårsraketten 2013 rutekort

Grafik: Nytårsraketten 2013 rutekort

Heldigvis mødte jeg inden start en klubkammerat fra Odense Triathlon Klub, der havde som mål, at løbe på under 50 minutter. Så da starten gik lagde jeg mig sådan, at vi kom til at løbe sammen. Da hun også havde overskud til, at tale imens vi løb, havde jeg et hyggeligt nytårsløb, hvor vi snakkede om stort og småt.

Dermed havde jeg alligevel overskud til, at løbe alle fire omgange; men stigningen på fjerde omgang var strid.

Nytårsraketten 2013
Alle vinderne på 5 km samt 10 km (herre samt kvinder) blev vundet af medlemmer af Odense Triathlon Klub.

Sted:
Midtfyns Fritidscenter
Søvej 34
5750 Ringe

Pris for deltagelse: 100 kr.

Afstand: 10,10 km
Tid: 46:34 minutter
Gnsn. tempo: 4:37 min/km.
Gnsn. hastighed: 13,0 km/t.
Højdeforøgelse: 74 m
Højdereduktion: 70 m
Min. højde: 64 m
Maks. højde: 84 m
Kalorier: 775 C
Gnsn. puls: 164 bpm
Maks. puls: 189 bpm
Trænings effekt: 4,1

Mellemtider pr. km løbet:
01 – 05 km.: 4:31, 4:47, 4:39, 4:42, 4:46
06 – 10 km.: 4:40, 4:48, 4:37, 4:32, 4:16

Godt nytår