Lidt cykling har også ret

Cykling: Det er blevet til tre dage på stribe med cykling, det er vist aldrig før sket for mig i november, hvor jeg sjældent cykler.

Cykelturne er ikke ret lange, cirka 38 km, 40 km og 36 km.; men jeg må ligge mit håb i det gamle ordsprog: Lidt har også ret. Og så kan jeg jo håbe på, at der kommer flere cykelture samt måske endda indimellem lidt længere distancer.


Tak til fynske cykelryttere

Cykling: Jeg cyklede i dag 100 km med trætte ben; men jeg vil gerne sende dybfølte tak til især fire fynske cykelryttere, som jeg overhalede i dag.

At jeg selv med meget trætte ben kunne overhale fire cykelryttere i løbet af dagen, gav mig et boost hver gang. Jeg kunne dog godt have brugt en overhaling mere på de sidste 30 km. hjem, hvor jeg udover en trætte ben også havde modvind.

Svømning: Senere blev det også til et par kilometer svømning.


Challenge Denmark 2015 beretning

Triatlon: Jeg deltog i første udgave af Challenge Denmark Billund-Herning, hvor jeg selv fejlede flere gange; men stævnet var fantastisk.

Startområde / T1
Al jorden i T1 var dækket af et dejligt rødt tæppe, som var behageligt, at gå på med bare tæer. Der var dejligt mange toiletter, som vi kunne benytte både inden starten og til tissetrangen, som jeg altid har efter svømningen.

Svømningen
Challenge Denmark 3800 m svømmerute Svømningen foregår i den kunstige Fulgsang Sø, hvor vi svømmede i det kolde klare vand; med en kort tur op af vandet halvvejs for, at svømme den modsatte vej retur til starten.

Svømmestarten foregår i mange små grupper, så allerede efter første bøje – måske 75 meter – så var der god plads til, at jeg kunne koncentrerer mig fuldt ud om min egen svømning og undgå arme og ben fra de øvrige deltagere.

Desværre havde jeg ikke fået sat mine ørepropper rigtigt i, så jeg fik vand ind på balancenerven, hvilket skulle hindre mig på cykelturen.

T1
Da jeg kom op fra svømningen og skulle skifte tøj var jeg så svimmel, at jeg måtte sætte mig for, at skifte tøj.. og jeg var så omtåget, at jeg fik bænken til, at rokke frem og tilbage. Jeg brugte ekstra tid på, at tørre mig og tage to trøjer på (tritop og cykeltrøje).

180,2 km cykling
De første kilometer på cyklingen var jeg fortsat omtoget efter det kolde vand jeg havde fået i ørerne. Jeg følte, at jeg ikke kunne styre cyklen; men jeg kunne se, at jeg holdt cyklen på ret kurs uden megen slinger, så jeg cyklede videre.

Min energi strategi gik på, at drikke en masse medbragt cola for, at få dels væske nok samt kulhydrater gennem de 11% sukker, som cola indeholder. Desværre lavede jeg den fejl, at jeg drak mindst lige så meget cola på de første 65 km cykling, som jeg ville gøre på et meget varmt stævne som Abu Dhabi, Lanzarote, Frankfurt am Mein m.f.; men temperaturen i Jylland var denne morgen formiddag 15-22 grader, så jeg nåede slet ikke, at svede al vandet ud. Det betød 3 stop på cykelruten for, at tisse.

Ved første stop pådrog jeg mig endda en punktering, da jeg fumlede rundt i forplejningszonen, hvor toiletterne var placeret. Øv, øv! Og selvfølgelig var punkteringen på baghjulet, som tager meget længere tid for mig, at få klaret. Heldigvis var der i forplejningszonen fodpumpe til fri afbenyttelse, så jeg kunne få det rette lufttryk i slangen efter skifte.

Jeg lavede endda en ekstra fejl i “lapningen”, da jeg satte en almindelig slange på mit hjul. Det var først da jeg skulle i gang med, at pumpe, at jeg kom i tanke om, at jeg skal bruge 80 mm ventil pga. min højprofilhjul. Dóh!

Generelt var vejene i super god stand. Kun et kort stykke i Sønder Omme og syd for Billund var der dårlige veje. Og så brostenstykket gennem Grindsted. Jeg lærer aldrig at forstå, hvorfor byrådsmedlemmer bevidst vælger, at smadre deres egne byer ved, at bruge millioner på, at belægge vejstykker med brosten; men til alle årets danske stævner, har jeg måtte cykle på brosten.

T2
Skiftet fra cykling til løb forløb godt og jeg nåede, at give hånd til en af mine triatlonvenner, som var med til stævnet som frivillig.

42,195 km løb imod mål
Løberuten var skøn! Det meste af ruten var på en smal asfalteret vej (gang og cykelsti); men der var også flere stykker, hvor vi skulle løbe på dejlig blødt grus. Det er fødderne glade for.

Vi løb i en slags uendelighedstegn med T2 og målområde i midten. Dette gjorde, at vi ofte kom igennem et område med mange mennesker, speaker og musik. I øvrigt kunne jeg høre musik og speaker et godt stykke på begge sider, hvilket motiverer.

Challenge Denmark 2015 løberute

Der var mange toiletter og tissekummer, så skønt der ved de fleste toiletter havde samlet sig tilskuere/supportere, så kunne jeg fortsætte til næste og benytte dette i stedet for, at tisse lige op og ned af tilskurene.

Desværre kastede jeg op, da jeg var kommet i mål og havde fået en smule, at spise. – Så kroppen var blevet presset på løbet; men jeg var kommet ind til sygeplejerskerne og havde fået en brækpose for jeg havde fornemmet, at den var gal

Tak for et godt Challenge Denmark Billund-Herning 2015 og på gensyn!


111 km cykling plus det løse

Cykling: Det gik vildt for sig i dag, da jeg for første gang i to måneder havde en træningstur på cykel, der var over 100 km lang (faktisk er det første over 80 km i perioden) og det er kun anden cykeltur siden slutningen af maj måned, at jeg har en træningstur på over 100 km.

Løb: Mine ben, især lårmuskerne, var ømme efter cykelturen; men jeg fik presset mig ud på 7 km løb efter adskillige timer, at have ligget fladt på sofaen. Det var nu ikke hensigten, at løbe andet end 5 km.; men jeg kunne ikke huske min 5 km rute og valgte, at løbe så meget på jord som muligt fremfor hård asfalt, så det blev to km ekstra løb.

Svømning: Da dagen gik på held fik jeg også slemt mig selv til svømning, hvor det lykkedes, at svømme 2200 meter inkl. 8 x 25 meter, hvor jeg vist en enkelt gang (nummer 7) kom under 20 sekunder. Men så var jeg også færdig. De efterfølgende 4 x 50 meter med fart blev svømmet mellem 49 og 53 sekunder. Jeg var træt!

111 km cykling (lige over 30 km/t).
7 km løb
2200 meter svømning

Sov godt derude!


150 km cykling

Cykling: Hvis man vil vide, hvor hårdt det er, at lave en jernmand-triatlon, så kan man fx cykle 150 km – som jeg gjorde i dag – og mærke, hvor trætte benene er efterfølgende.

150 km cykling

Grafik: 150 km cykling

Tid: 5:18’19
Distance: 150,94 km
Hastighed: 28,5 km/t
Maks. 50,8 km/t
Kalorier: 3185 kcal

Så mangler der blot 30 km cykling samt et maratonløb…