Løgn: Dykning på 50 meters dybde

Kontroller altid informationer du læser… især af journalister.

Godt eksempel er i dag, hvor Ritzau skriver om en dykkerulykke på 50 meters dybde i Lillebælt. Som dykker ved jeg, at vi ikke dykker dybere end 40 meter, i øvrigt er der ingen af de steder, jeg har dykket, hvor det er 50 meter dybt i Lillebælt, så jeg undredes.

Dykning på 50 meter

Dykning på 50 meter

Et kig på søkort viser rigtigt nok ingen steder over 40 meters dybde på de dykkersteder, som jeg kender til i Lillebælt. Artiklen på Fyens Stiftstidende fortæller da også, at ulykken skete på “kun” 18 meters dybde.

Uden at skulde gøre mig til dykkerekspert eller skrive en lang forklaring, så er der himmelvid forskel på, at dykker på 18 meter og 50 meters dybde. Fx forventes det, at man med et dyk på 18 meters dybde i alvorlige tilfælde kan søge direkte til overflade med et langt pust. Hvis man gør det på 50 meters dybde, så er der stor risiko for, at der opstår alvorlige problemer.

Voksne bliver på grunduddannelse uddannet til dyk på 18 meter. Jeg tog udvidet sådan, at jeg måtte dykke til 30 meter, og har i år videreuddannet mig med et specialkursus i dykning som går til 40 meters dybde. Den absolutte maksimale dybde for fritidsdykkere er 42 meter, og det er kun hvis du er på 40 meter og en makker er i problemer lidt dybere at du skal ned på 42 meter. Ilten benyttes meget hurtigt på den dybde og det tager laaang tid, at komme sikkert til overfladen.

Kilder:
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/09/15/0915165258.htm?rss=true
http://politiken.dk/indland/ECE2077276/dykker-gaar-i-panik-paa-50-meters-dybde/
http://www.fyens.dk/article/2367021:Indland-Fyn–Dykker-gaar-i-panik-paa-18-meters-dybde

Cykling: Dagens motion var 100 km. cykling.

Distance 100.33 km
Varighed 3t:38m:46s
Gns. hastighed 27.5 km/t
Max. hastighed 42.9 km/t
Kalorier 3936 kcal
Væskebalance 1.81L
Min. højde 39 m
Max. højde 86 m
Højdemeter op 129 m
Højdemeter ned 130 m
Vejr Byger


Dykning i Davinde sø

Efter min svømmetur i morges i Davinde sø (cirka 2500 meter) dykkede jeg i søen. Mit første dyk i ferskvand.

Overalt i Davinde sø er der flotte krebs, der er pæne store aborre, vist også ål samt karper m.m.; men dem så jeg ikke på dagens tur. Beplantningen var i øvrigt lavt og rimeligt blødt, ikke noget ækelt i det.

I øvrigt er bunden mange steder ekstrem blød. Det er let, at synke 30 cm ned i underlaget. – Men når vi svømmer rundt og kan se bund under os, så er det toppene der er lavet af solid grus med lidt sten, som man roligt kan stå på.

Davinde sø

Foto: Davinde sø

Desværre var det min dykkermakker, der fotograferede, og han stak af kort efter dykket, så jeg kan ikke vise foto af dyrene fra dagens dykning; men fotos fra tidligere dyk kan ses her http://blog.mpraem.dk/davinde-so/

Der er mange steder i Davinde sø med det grønne vand, der i dag var varmt; men der er også pludselige sorte områder, hvor jeg kun kunne se min makker når vi svømmede så tæt, at vi rørte ved hinanden, lygtens lys var ikke synligt. Heldigvis havde min makker en væsentlig kraftige lygte med, sådan at vi kunne se retning. Hans lygte hjalp også på farver på nogle fisk og krebs. Der var en fisk, der reflekterede lyset flot.

Vi fandt maksimalt 7 meter dybde i Davinde sø, så der kan dykkes længe på en flaske. Dog skal der bruges ekstra luft til, at bunden er så ustabil, så der skal bruges luft til, at komme op og ned.

The Black Fish


Bestået Deep Diver Specialty

Dykning: I dag satte jeg tre gange ny personlig dybderekord ved dykning, da jeg var på Deep Diver Specialty kursus (kursus i dybdedykning) ud for Kongebro Gården ved Middelfart (Lillebælt). Idet jeg også dykkede i forgårs, er det lige før, at det her bliver til en dykkerblog :-)

Dybdedykning i Lillebælt

Foto: Gammel Lillebæltsbro. Dybdedykning i Lillebælt

Jeg var ellers meget tæt ved, at smide håndklædet i ringen under første dyk. Først kunne jeg ikke komme ned, derefter kæmpede jeg hele tiden imod, at ryge til toppen… med benene først, da jeg dykkede med tørdragt, hvor luften gerne samler sig ved benene, når man er dårlig dykker. Under dykket tænkte jeg, at dykning duer jeg ikke til, og jeg spurgte da også, da vi kom på land, om vi (jeg) skulle opgive; men instruktøren insisterede på, at jeg skulle fortsætte.

Til de efterfølgende dyk fik jeg mere bly på, hvilket hjalp meget. På de andre dyk var afbalanceringen også ringe; men hvor jeg på første dyk kun nåede, at give ét lille pust luft i min BCD så kom der lidt mere i på andet dyk, og en del på tredje dyk. Jeg var dog nervøs for pludselig, at farer til overfladen det meste af tiden… især på vej op, og ved “den store kant”, så der var for lidt nydelse i mine dyk.

SSI Deep Diver manual

Foto: SSI Deep Diver manual

Jeg fik dog set en del mere spændende og tydeligt end på mange andre dyk. Dette skyldes tildels, at jeg skrabede bunden det meste af tiden på dykkene.

Nedstigningerne foregik så hurtigt, at jeg konstant skulle trykudline mine øre, puste luft i tørdragten (for at undgå, at blive mast af dragten) og lidt luft i masken (dykkerbrillerne), da især på dyk tre havde en smule vand i bundet. Slet ikke nok til, at genere; men for at forberede et problem. Det er dog nødvendigt med en så hurtig nedstigning, idet jeg bruger luften al for hurtigt, så der er ikke meget luft i overskud til andet end, at komme hurtigt ned samt langsomt op. Mulig løsning: Mere øvelse med dykning, som giver bedre kontrol og dermed mindre luftforbrug samt koncentration om, at jeg kan trække vejret langsommere (også noget, der bliver bedre med øvelse).

Dagens tre dybdedyk blev:

Første dyk: 29,5 meter, 30 minutter
Andet dyk: 37,1 meter, 36 minutter
Tredje dyk: 39,1 meter, 30 minutter

Det var rigeligt dykning for mig. Et dyk er (for) lidt, to dyk er tilpas, tre dyk er for meget .. for mig.

SSI Deep Diver Specialty cerfifikat

Grafik: SSI Deep Diver Specialty cerfifikat

Min tidligere rekord var “kun” på 23,4 meter, sat da jeg var på Lanzarote i år; men dagens dyk var helt anderledes.

Lidt sjov statistik i forhold til de to seneste dage, hvor jeg har dykket:

Jeg kom mere end 8 gange så dybt på dette dybdedykningskursus end dykkene ved Helnæs Fyr.
Alle dykkene var dybere end Helnæs Fyr er højt (28 meter).
Jeg tror endda, at jeg dykkede dybere denne dag, end fra toppen af Helnæs Fyr til det sted, hvor jeg var dybest, da jeg dykkede ved Helnæs Fyr.

Med Deep Diver Specialty må jeg dykker til 39/40 meter. Hurra!

Gode ting til dykning
Tætte man kan stå på, når man klæder om og venter imellem dykkene
Håndklæde til, at tørre hænder og hår. Våde fingre er ikke gode til, at stramme og løsne gasflasker.
Trøje til at tage på imellem dykkene (det regnede mellem to af vores tre dyk)
Sandaler til hurtigt, at tage på imellem dykkene. Fx hvis din dragt mangler fastgjorte støvler.

Pris:
Deep Diver Specialty kursus 1495 kr. (manual samt 20 minutter dvd-video)
Leje af tørdragt samt resterende udstyr 450 kr.
100 km. kørt i egen bi.

Så langt over 2000 kr. for halvanden time i vandet…


Dykning ved Helnæs Fyr

Dykning: Jeg havde i dag to gode dyk ved Helnæs Fyr.

Helnæs Fyr foto

Foto: Helnæs Fyr

Dyk ved Helnæs Fyr er dykning på lavt vand. Vi nåede ned på 5 meters dybde, hvilket er meget lavt.

Vejen ned til vandet går over en lille stige, over flere store sten inden, man kommer til stranden. Der hvor vi gik i vandet var der også mange sten i vandet, stenene var rundet af vandet slid gennem tusindvis af år.

dykkerflag

Foto: Dykkerflag ved Helnæs Fyr

Dagens andet dyk var en stor succes. For første gang så jeg alene en stor fisk, som de andre to overså. En stor fladfisk lå på bunden. Jeg besluttede, at forsøge, at fange den. Desværre kom jeg til, at lukke luft ind i min BCD i stedet for, at lukke luft ud. Så jeg startede med, at ryge op imod overfalden. Jeg fik dog hurtigt stoppet og lukket luft ud i stedet sådan, at jeg sank ned på bunden.

Jeg var lidt fortravlet og fik kun lige fat i enden af fisken, som så med nogle kraftige løgrete bevægelser svømmede væk. Men det er første gang, at jeg har set en fisk af anselig størrelse som de andre har overset og det er også første gang, at jeg selv rører ved en fisk under vandet.

Tidligere på dykket havde dykkerlederen fanget en anden fladfisk med hånden, som jeg også nåede, at røre ved inden, han lod den svømme væk.

Adresse:
Helnæs Fyr
Lindhovedvej
5631 Ebberup