Challenge Roth beretning

Triatlon: Jeg deltog i 2016 udgaven af Europas ældste og “største” fuld distance triatlon, Challenge Roth nær Nürberg i Tyskland.

En mand på 50 år, der skulle svømme de 3800 meter i en stafet dødede under årets Challenge Roth; men jeg havde en fremragende svømning. Min næstbedste tid på distancen – kun overgået af Challenge Billund-Herning for en måneds tid siden.

Jeg troede, at cykelruten var flad bortset fra Solar Berg, men det er langt fra tilfældet. Ruten er det meste af tiden enten stigende eller faldende med flere skarpe stigninger og især én modbydelig nedkørsel med flere hårnålesving.

Challenge Roth har den formodentligt mest kedelige løberute i triatlonsporten. Langt hovedparten af maratonløbet foregår langs kanalen. Væk fra tilskuere, bygninger og afveksling. En lige kanal til den ene side og en skrant ned til den anden side, der fører hen til noget skov. Derudover løbes der en del i “industrikvarter”. Altså det minder om industrikvarter; men dog uden, at det egentlig virker som om, der er industri. – Beklager at jeg ikke kan formulere det bedre.

Challenge Roth og alt i nærheden er tysk. Jeg har flere gange tidligere deltaget i tyske stævner og bortset fra tilskuernes opførsel på bakker, hvor de står så tæt, at det hindre atleterne i at komme op (og medfører sammenstød), så er jeg vild med, at konkurrere i Tyskland.

Roth er en meget lille by måske er det derfor, at alt er på tysk og ingen taler engelsk. I større byer som Hamburg, Frankfurt am Main og Berlin har jeg fundet folk, der kan en del engelsk, men i de små byer som Roth og Glücksburg, som jeg besøgte sidste år i forbindelse med Ostseeman Triathlon, så kan de færreste engelsk.

På den kro jeg overnattede på, var alt på tysk. Menukortene på de lokale spisesteder var kun på tysk.

Det hele er bare tysk, sydtysk. Og det er både godt og skidt. Hvis du er velbevaret i tysk, kan lide tysk mad, mentalitet m.m. så deltag endelig.


Challenge Billund-Herning

Triatlon: Søndag den 12. juni gennemførte jeg for anden gang den fulde jernmand til Challenge Billund-Herning. En dag, med super svømning og godt løb; men med en strid modvind på cyklingen som åd ekstra hårdt af mine kræfter.

Den bedste svømning
Jeg satte pr på svømningen med over 3 minutter og svømmede 5 minutter hurtigere end jeg har gjort de seneste 5 år! Skønt jeg svømmer uden ur fik jeg et glimt af tiden efter svømning, hvilket jeg glædede mig over på den første del af cyklingen.

Challenge Billund-Herning

Desværre var vinden meget af tiden i modsat retning af min cykling og jeg brugte mange ekstra kræfter på, at komme igennem cyklingen. På de sidste 25 km imod T2 måtte jeg flere gange ned på den lille klinge for, at få cyklen frem og de mange automatiske fartkontroller i Jylland viste, at jeg kørte 21 og 22 km/t.

På den fulde jernmand distance skulle vi igennem Grindsted tre gange; men der var nu ingen tilskuere. Dvs. der var vist 10. Kedeligt, at de lokale ikke bakkede op i år. Sidste år var der en hel del tilskuere i Grindsted; men i år var stævnet flyttet til en søndag, så alle jyderne var nok i kirke.

Løbet
Løbet var i år seks omgange. På første omgang var der en hel del andre triatleter i gang… de meget langsomme fra halvdistancen, allerede på anden omgang af mit løb (efter 7 km) var der tyndet meget ud og da jeg havde løbet en tredjedel af det afsluttende maraton var der tomt. Både for deltagere og tilskuere. Det var næsten kun svenskere i biler samt kortdistance triatleterne som var på vej til deres hytter ved Lalandia.

På den vestlige del af rundstrækningen var der et stykke græs, hvor mange sad og kiggede på; men ikke én heppede på mig de 12 gange, som jeg løb forbi. Jeg lærer nok aldrig, at forstå hvorfor danskere tager ud og kigger på motionsløb og triatlon uden, at gide heppe på andre end deres egne bekendte. Alle andre lande jeg har deltaget i hepper tilskurerne om de kender folk eller ej – de bedste er tyskere og amerikanere.

Skønt jeg både måtte på tønden (for anden gang den dag, pga. sen aftensmad dagen før stævnet) og jeg stoppede og hilste på tre jeg kendte (og vist fik løbet et stykke baglæns undervejs) så fik jeg løbet det afsluttende maraton på under 4 timer.

Jeg havde frygtet, at løberuten var blevet dårligere i år end den super rute, der var til Challenge Denmark 2015; men i år var ruten ændret sådan, at vi kom til, at løbe et stykke igennem noget skov. Dejligt!


Ironman Lanzarote – min dag

Her følger en nogenlunde gennemgang af min deltagelse i Ironman Lanzarote.

Ironman-Lanzarote

* Da jeg skulle have min kæde smurt forud for løbet, viste det sig, at kæden var flere led for lang.
* Om natten blev jeg holdt vågen til efter midnat med live musik. Derefter en time med høj tale fra baren. Så jeg fik små fire times søvn.
* Min 2XU-våddragt kradsede (igen) hul på huden i nakken, skønt jeg i dag bl.a. havde sat et Compeed-plaster på for, at undgå det.
* Jeg fik en masse tæsk på svømmeturen, jeg plejer ellers, at kunne svømme så langt væk fra de andre, at jeg komme ud af problemerne; men det fortsatte hele første omgang og også dele af anden omgang.
* Jeg var ved, at tabe min chip på svømningens første runde, så jeg måtte stoppe i vandet for, at rette på velcrobåndet der holdt chippen fast, og jeg stoppede igen mellem de to omgange i vandet for, at sikre mig, at chippen ikke blev tabt på anden runde svømning.
* Jeg fik ondt i venstre arm (især albue), den generede og sløvede mig fortsat på løb og cykling.
* På cykelturen var jeg få meter fra, at stå af for, at trække… flere gange på vej op til Mirador del Rio.
* Jeg fik krampe i højre ben, da der manglede 20 km. cykling.
* Hvornår smerterne i venstre knæ begyndte ved jeg ikke. Jeg husker blot, at de kramperne kom i højre mig, havde jeg i lang tid haft ondt i knæet.
* På løbeturen gik det rigtigt godt på førte omgang (16 km); men det endte med, at jeg næsten gik de sidste 21 km pga. maveproblemer.
* De første to kilometer løb jeg på omkring 4:20-4:25.
* Jeg havde tre toiletstop på løberuten. To gange de opstillede toiletter, men alle toiletter var overfyldte.. og med lort på sædet. Tredje toilet blev på en italiensk restaurant.


Bog: Jernmænd af Steen Tinning, Roft Sørensen og Rasmus Henning

Jernmænd Steen Tinning, Rolf Sørensen, Rasmus Henning Boganmeldelse: I bogen Jernmænd fortæller Steen Tinning og Rolf Sørensen om deres træning op til Challenge Copenhagen 2010 med supplerende tekst af den professionelle triatlet Rasmus Henning og deres træner Brian Dåsbjerg.

Den første del af bogen er kedelig, men enten bliver bogen bedre eller jeg er blevet mere modtagelig over for bogen efter jeg brækkede hoften. I hvert fald synes jeg ikke, at den senere del af bogen er tidsspilde.

Jernmænd af Steen Tinning, Rolf Sørensen og Rasmus Henning er udgivet i år (2012) og har også en lille smule med om Steen Tinnings Challenge Copenhagen 2011 og Ironman Arizona 2011. Vi hører hvordan Steen, Rolf og to andre venner, som vi ikke følger i bogen, beslutter sig for, at gennemføre en jernmand triatlon (Challenge Copenhagen 2010), om deres tanker forud, om de forskellige forudsætninger de to havde og om deres reaktion på gennemførslen.

Der er ingen oplysninger om valg af udstyr eller gode råd, det nærmeste er tankerne om brug af triatlondragt; hvor de beslutter sig for, ikke at benytte triatlondragten til Challenge Copenhagen 2010; men senere vil bruge en. Personligt forstår jeg ikke brugen af triatlondragten, jeg er meget glad for, at jeg har særskilte bukser og trøje, så er det let, at lade vandet undervejs, hvilket jeg måtte gøre hele 5 gange til Challenge Copenhagen 2011.

I sidste del af bogen læser vi også lidt om tankerne og optakten til skabelsen af Challenge Copenhagen fra den ene initiativtagerne Thomas Veje Olsen.

Det lyder voldsomt. Men hvis du har viljen og mod på at træne hårdt og målrettet, kan det lade sig gøre, at du også bliver jernmand.

De to tidligere elitesportsmænd, Rolf Sørensen og Steen Tinning, satte sig et fælles mål: At gennemføre Challenge Copenhagens iron mandistance. De kontaktede den danske triatlet, Rasmus Henning, der blev tilknyttet som deres personlige mentor. I Jernmænd følger du Rolf og Steens lange rejse fra beslutningen om at ville være jernmænd, over de mange timers træning og frem, til de krydser målstregen som nykronede jernmænd.

Jernmænd er også en motivationsbog for alle, der har en drøm om at blive jernmand. Du får bl.a. et træningsprogram, motivationsstrategier og vejledning om, hvordan du skal tackle de mange udfordringer og undgå skader. Om hvordan du passer din træning ind i din hverdag. Hjælp til at købe det udstyr, der passer netop dig. Og en masse nyttige råd, du kan bruge i din træning og på selve konkur-rencedagen.

Bogen Jernmænd er langt bedre end Udfordringen. Dagbog fra jagten på at vinde Ironman Hawaii af Rasmus Henning, der udkom i 2011. Denne bog kan dog godt give i gave, til en motionist, der kan lide at læse og ønsker at gennemføre en jernmand; men jeg kan ikke se bogen, som alment motiverende og det er heller ikke en bog for folk, der vil lære tips og tricks til triatlon.

PS: Ja, min tid til Challenge Copenhagen er bedre end alle fire i bogen, inkl. Rolf Sørensens tid.