1500 meter fri

Svømning: I dag blev det min tur til at svømme de 1500 meter fri på kortbane. Jeg har godt bemærket at jeg svømme dårligt i år, at det var ikke overraskende, at jeg var over et minut langsommere end sidste år. Men det er nu alligevel trist.

1500 meter fri svømning

1500 meter fri svømning

Hvad der gør resultatet endnu mere trist er, at jeg nogenlunde har holdt min svømning ved lige med 3-5 gange svømning om ugen, dog færre meter pr. gang i år end sidste år; men det er især løb, spinning, cykling, kajak m.m. som jeg ikke træner.

Hvordan jeg skal hente det tabte i svømning ved jeg ikke når jeg træner så meget (relativt).


Livredderprøve og førstehjælp

Livredning: Jeg var i dag til mit livs anden livredderprøve. Jeg forbereder mig lidt på de ting, som jeg kan: Dykke til bunden af svømmehallen, svømme uden briller, dykke uden briller.

Alligevel var der i dag tre som dumpede. I hvert fald den ene, muligvis alle tre dumpede på, at de ikke kunne komme til bunden efter dukken to gange.

Flere af deltagerne var overraskede over, at de skulle være iført t-shirts og shorts. Bl.a. ville den ene have sin t-shirt af, da hun skulle dykke efter dukke. Det er ellers det letteste at have styr på den del. Det er meget tydeligt forklaret i tekst og video, hvilke krav der stilles og hvilke øvelser der skal udføres til en livredderprøve på Dansk Svømmeunions website.

Til mit førstehjælp kan jeg kun undres over, hvordan nogle førstehjælpsinstruktører er meget strikse med, hvad der siger, i hvilken rækkefølge der udføres forskellige ting; men jeg bestod igen i dag :-)

Kajak: Dagen var for øvrigt begyndt med 10 km roning i kajak.


Løb med pacer

Spinning: Morgenspinning efter morgenmad. Jeg var fuldstændig tømt for energi. Jeg kunne ikke få pulsen op; men sveden haglede dog konstant af mig.

Energiforbrug: 795 kcal
Træningseffekt: 2,9 – Vedligeholdelse
Varighed: 53:54 minutter
Gennemsnit: 148 bpm (76 % af din maksimale hjertefrekvens)
Spids: 184 bpm

Løb: Løb direkte efter spinning. Da jeg skulle løbe ned på stien løb en anden ned cirka 100 meter foran mig. Det viste sig, at han løb hurtigt og løb næsten helt ud til, hvor jeg vendte rundt. Hans fart gjorde, at min fart blev langt over den fart, som jeg selv ville have løbet – hurtigere end jeg troede jeg var i form til.. ikke mindst efter dagens spinning.

Jeg løb nogle få hundrede meter længere ud af stien inden, jeg vendte rundt og løb så måske 3-400 meter alene inden, jeg så en ny løber vender om på stien foran mig og nu løb sådan, at han var en hare for mig. Det var tydeligt – både på kroppen og på farten – at denne løber langt langsommere i end jeg. Men inden jeg indhentede ham kom en tredje løber ind på stien foran os begge. En spinkel løber med høj fart.

Jeg forsøgte, at benytte ham som pacer på samme måden, som jeg havde brugt den første løber på vej ud. Men denne løber kunne jeg ikke følge; jeg var nok blevet mere træt, måske løb han også hurtigere. I hvert fald øgede han stille og roligt distanden til mig.

Afstand: 9,01 km
Tid: 38:47 minutter
Gnsn. tempo: 4:18 min/km
Højdeforøgelse: 39 m
Kalorier: 687 C
Gnsn. puls: 160 bpm
Maks. puls: 174 bpm
Træningseffekt: 4,1

Mellemtider pr. km. løbet:
1 – 5 km.: 4:57, 4:08, 4:06, 4:01, 4:14
6 – 9 km.: 4:21, 4:11, 4:07, 4:39

Svømning: Det blev til 1000 meter svømning.

Dansk Svømmeunion - livredning Livredning: I øvrigt bestod jeg i dag livredderprøven (bassinlivredder).

Bassinlivredderprøven omfatter:
1 Fremvisning og gennemgang af sikkerhedsforanstaltningerne på anlægget.
2 Udspring efterfulgt af 200 m svømning
3 To på hinanden følgende dykninger
4 Redning af panisk nødstedt
5 Redning af bevidstløs voksen i samarbejde med hjælper
6 Redning af bevidstløst barn uden hjælper
7 Håndtering af nakkeskade
8 Mundtlig eksamination i førstehjælp


Ondt i venstre albue

Så er den gal igen! Efter dagens kajaktur samt svømning, har jeg ondt i min venstre albue.

Kajak: Jeg var i dag på åtur til Kulturbotanisk have i havkajak. Det blev en hård tur i både modvind samt kraftig modstrøm. Jeg har flere gange roet på Odense Å; men aldrig har det været nær så hårdt. Faktisk var jeg allerede godt brugt efter blot 3 km, og med den viden, at målet var 8,5 km. fremme var hård, at fordøje.

Til mit held målte min Garmin Forerunner 910XT kun 8 km ud og hjem, mens de andres computere målte 8,5 km. hver vejr. Bortset fra smerterne som jeg pådrog mig undervejs på turen havde jeg en god dag. Det var dejligt selvskab og vi havde holdt en skøn frokostpause i pavillonen ved Kulturbotanisk have.

Tid: 3:32:21
Tid i bevægelse: 2:43:35
Gnsn. hastighed: 4,5 km/t
Avg Moving Speed: 5,9 km/t
Maks. hastighed: 14,5 km/t

Svømning: Nogle timer efter kajakturen kørte jeg til svømning; men jeg måtte dog give op efter 1600 meter, da det gjorde for ondt i min venstre albue. Derefter trænede jeg dyk imod bunden af svømmehallen (3,6 meter). Det er efter alt at dømme den svømmehal, som jeg kommer til, at tage min livredderprøve i.

Afstand: 1.650 m
Poollængde: 25,00 m
Tid: 40:12 minutter
Gnsn. tempo: 2:17 minutter/100 m
Gennemsnit svømmetag: 11 / længde
Samlet svømmetag: 740

Vandretur: Dagen sluttede af med en aften vandretur, det er jo ved, at blive juletid, så der er nye usunde lækkerier, som kun kan købes disse få måneder. Så for, at undgå for stort vægttab er det vigtigt, at forbrænde nogle kalorier.

Distance 6.05 km
Varighed 1t:01m:58s
Gns. hastighed 5.9 km/t
Max. hastighed 7.2 km/t
Kalorier 486 kcal
Væskebalance 0.14L
Min. højde 50 m
Max. højde 65 m
Højdemeter op 10 m
Højdemeter ned 11 m


Succes med skrådyk

Livredder: I dag kom jeg endnu et stort skridt nærmere på at bestå bassinlivredderprøven, da jeg med succes udførte skrådyk til midten af svømmehallen to gange. Yes!

Inden havde jeg svømmet i cirka 45-50 minutter og gennemført adskillige dyk til bunden af svømmehallen (3,8 meter), dog iført svømmebriller, badehætte og ingen trøje. Næste gang jeg træner udspring vil jeg prøve, at dykke til bunden med tøj på.