Loganbrød opskrift

Loganbrød egner sig godt som brød på ture i vildnisset, på lange ture m.m. som mellemmåltid eller som nødration. Loganbrød kræver ingen pålæg.

Loganbrød opskrift:

Vådmikset ingredienser
200 gram smør
75 gram sirup
75 gram honning
150 gram sukker, brun farin eller druesukker
5 dl sødmælk

200 gram smør der smeltes sammen med sirup, honning, sukker og opblandes med mælken.

Tørmikset ingredienser
250 gram grahamsmel
250 gram fuldkornshvedemel
250 gram rugmel
250 gram hvedemel
200 gram semulje
200 gram sojamel
100 gram kokosmel
2 tsk salt
100 gram rosiner
75 gram nødder
50 gram sukat

Tørmikset tilsættes vådmiks, indtil dejen er så sej, at den ikke kan røres med grydeske. Dejen skal have lov til, at hvile lidt inden, den smøres ud på en olieret bradepande eller i en bageform.

Bagning af loganbrød
Ved et lag på 2 cm skal dejen bage 45-60 minutter ved ca 175 grader. Et tykt brød på 3-5 cm skal bage yderligere 30 minutter.

Alternativt kan dejen bages/tørres ved 50-100 grader i 2-3 timer.

Sort skorpe på brødet undgås ved, at lægge folie over brødet den sidste halve times tid. Indstik strikkepind. Hvis dejen slipper er brødet bagt færdigt.

Loganbrød er typisk brød der laves hjemmefra og kan nydes med både te og vin.

Holdbarheden af Loganbrød er 1-2 måneder.


Grovboller med kerner

Det er for tiden blevet en bageblog. Ingen i dag en bageopskrift¸ denne gang på grovboller med kerner

Ingredienser til 8 grovboller med kerner
3 dl vand
25 gram gær
2 spsk olie
1 tsk sukker
1 tsk salt

Hvedemel og erstatning for hvedemel:
40 gram hørfrø
75 gram skårne rugkerner
70 gram solsikkekerner
150 gram grahamsmel
300 gram hvedemel

grovboller med kerner

Tilberedning
Lun vandet, smuldre gær i en skål. Når vandet er 35 grader celsius hældes det over gæren, der røres ud.

Tilsæt alle ingredienserne indtil melet og rør lidt rundt sådan det er fordelt. Tilsæt løbende mel (start med grahamsmelet) sådan, at du langsomt får mere og mere en konsistens af dej. Når du har en god dej, der ikke hænger fast i skålen, sætter du dejen til hævning i mindst 30 minutter. Gem det sidste mel til udrulningen.

Put lidt hvedemel på bordet. Tag dejen ud af skålen og ælt den. Lav en pølse, hvor du skærer det antal boller du ønsker. Jeg 8 grovboller ud af denne opskrift.

Sæt grovbollerne til hævning i 30 minutter på en bradeplade – med et stykke bagepapir på.

Pensel dejstykkerne med æg eller mælk inden du sætter dem i en forvarmet ovn.

Bollerne blev bagt med varmluft på 180 grader celsius i 12 minutter.

Nu er det tid til, at spise dine dejlige hjemmebagte grovboller.

Læs også mit andet forsøg Bageopskrift på grovboller.


Hammys grovboller første forsøg

Det er blevet tid til, at jeg selv skal bage – eller i hvert fald kunne bage. Så i dag gjorde jeg første forsøg ud i, at bage nogle boller. Jeg gider ikke spise triste hvedeboller, så jeg ændrede lidt i en opskrift på et franskbrød.

Den originale opskrift:
550 g hvedemel
3 dl vand
25 gram gær
2 spsk olie
1 tsk sukker
1 tsk salt

Da jeg skulle i gang med bagningen havde jeg kun hvedemel, rugmel og lidt græskarkerner, så jeg ændrede opskriften til:

grovboller første forsøg
Foto: grovboller første forsøg – jeg har allerede spist to, da jeg fotograferede, så der blev otte.

500 gram hvedemel
200 gram rugmel
30 gram græskarkerner
3 dl vand
25 gram gær
2 spsk olie
1 tsk sukker
1 tsk salt

Bollerne er lidt for tørre og der mangler nogle kerner. Jeg har været på indkøb siden sådan, at jeg kan bage nogle andre og bedre boller allerede i morgen.

Umiddelbart har bollerne vel kostet små 10 kr. uden strøm. Normalt køber jeg 8 grovboller fra Schulstad, der koster 18,25 kr.

Fedme-epidemi: Antallet af tykke vokser