Så hold op, Anne Sophia Hermansen

Så hold op, Anne Sophia Hermansen

Svar på http://annesophia.blogs.berlingske.dk/2016/11/27/paa-vild-flugt-fra-dellerne-familien-doedsangsten-smaaborgerligheden-og-vaeksten/

Så fik vi ironman-triatleter og ekstremsportsudøver endnu engang tæsk med en våd berlinger af bloggeren Anne Sophia Hermansen.

Hvor er det sørgeligt igen og igen, at skulle være dem der bliver rakket ned på blot fordi jeg tilhører gruppen, der synes det er sjovere, at motionere i 4-14 timer frem for, at sidde stille på en stol til opera eller deltage i mere end tre timer middage med tre-fire sæt bestik.

(Lad mig gøre det klart, jeg har intet specielt imod opera. Jeg har samme forhold til fodbold, pop/rock-koncerter og reality-tv. Det er så kedeligt at være passiv/siddestillende tilskurer. – Dog elsker jeg at læse bøger, der bliver til mere end 26 årligt).

Jeg har ikke kendskab til hvem Anne Sophia Hermansen har mødt, men i forbindelse med træning og deltagelse i bl.a. 16 ironman-triatlon konkurrencer, tre ultraløb og mere end to snese maratonløb har jeg mødt mange danske og udenlandske ”udøvere af ekstremsport” og vi har det sjovt!

Hver gang jeg løber maratonløb i Danmark, så er der i mål mindst én ramme øl, som deltagerne kan tage af…. og der er altid væsentlig færre når der pakkes sammen, end da der blev stillet op.

Takket været diverse sociale medier har jeg helt styr på kosten mine venner spiser og drikker, og der går ikke en uge imellem flere af mine ekstremstortsudøvende venner deler billeder af de drikker alkohol, om sommeren er der også mange billeder af cykelturen med pitstop hos bageren, hvor lækre kager bliver købt og fortæret dertil adskillige billeder af store is, der med største glæde bliver nydt på de solskinesrige dage.

Har du i øvrigt set vores depoter? Der findes desværre maraton med dødkedelige depoter – Copenhagen Marathon og H.C. Andersen Marathon – hvor depoterne er vand og sponsor gel, energidrik og barer. Men tag ud til de løb, der ikke bliver betalt for, at servere.

Det svinger selvfølgelig fra løb til løb og afhænger lidt af temperaturen, men meget ofte bugner depoterne af: chips, cola, lakrids, vingummi, sportsvand, chokolade stykker, chokoladebarer, skumfiduser, snøfler, pebernødder, pyramider, sports sodavand, grillpølser, flødeboller og hjemmebagt kage.

Tilfældigvis har jeg samme dag som indlæget blev offentliggjort været til et maratonløb, hvor der blev afholdt i et Kultur- og Idrætscenter, hvor vi efter løbet samledes i cafeteriet. Da det blev opdaget, der blev solgt ristede pølser med brød, tog det ikke lang tid inden løberne tømte risten for pølser.

Jeg har ganske enkelt meget svært ved, at forene min hverdag gennem mere end 6 år med det ”kællingeagtig kostævl og kalorie-masturbation” som Anne Sophia Hermansen omtaler. Måske det blot var en mareridt du havde?

Lad være med at sparke til os, der har en anden (mere aktiv?) hobby end dig selv. Jeg er klar over, at det med valget af Donald Trump pt. er medvind til folk der ser ned på folk, der ikke ligner én selv og har en anden livsstil; men at acceptere og beundre forskelligheden i mennesker kommer man personligt udviklingsmæssigt længere med.

Så hold op.


Topledere dyrker da triatlon! anmeldelse

Bogen ”Topledere dyrker da triatlon!” har interview med syv danske topledere samt de to gange Hans (Bonde og Søndergaard), der giver spændende tanker omkring topledere og udholdenhedssport.

Forfatterens egne tanker om løb og triatlon er interessante og det er godt det indhold der kommer fra Hans Bonde og Hans Søndergaard.
Bogen starter fint ud, der er en god introduktion og første interview med Anders Dons er spot-on. Det er endda lidt ekstra interessant fordi Anders Dons får skabt nogle særlige triatlonstævner for medarbejdere og kunder; men allerede i andet interview går det galt.

Her er den interviewede Pernille Erenbjerg som har løbet tre maratonløb, der bliver nævnt i bogen; men der er intet om triatlon i interviewet med Pernille Erenbjerg. Slev ingen nævnelse af cykling og det eneste der står om svømning er, at Pernille svømmede som barn. Hvorfor det interview er med i en bog om triatlon ”Topledere dyrker da triatlon” står hen i uvisheden.

Topledere dyrker da triatlon

Topledere dyrker da triatlon

Tredje interview er lidt bedre. Jens Moberg har cyklet nogle motionscykelløb i Frankrig og han er begyndt, at løbetræne fordi det er lettere, at løbe en tur hår han er i Jylland end, at have cyklen med.

Der står dog intet om, hvorvidt Jens Moberg har deltaget i et eneste motionsløb-løb. Det nævnes, at han ville deltage i både en kort triatlon samt en duatlon; men ingen af delene er blevet til noget ifølge bogen. ”… og i 2017 vil han gennemføre sin første triatlon og få knækket den svære udfordring med crawl.” – Og så drømmer Jens Moberg om, at lave langdistancetriatlon i 2018… i en alder af 56 år.

Jeg vil gerne bestige Mont Blanc; men jeg stiller altså ikke op til interview om aktiv bjergbestigning blot fordi, at jeg har det på min Bucketlist.

Der er et interview med Thomas Gregers Honoré, der for nogle år siden løb nogle halvmaraton og i 2007 løb et enkelt maratonløb; men kort efter blev skadet og har droppet løb. I stedet cykler Thomas Gregers Honoré. – Intet om svømning og intet om triatlon.

Interviewet med Astrid Simonsen Joos er spændende, men det handler om, at stå på ski og det nævnes, at Astrid Simonsen Joos har løbet nogle halvmaraton og indimellem cykeltræner. Intet om, at hun dyrker triatlon.

Det sidste interview med Tim Frank Andersen er godt. Her er en mand og interview, der handler bl.a. handler om triatlon og det er interessant, at læse. Der skulle have været meget mere af dette i bogen.

Konklusion
Jeg ved ikke hvad jeg skal synes om bogen. Der er bestemt ikke svaret på, hvorfor topledere dyrker triatlon, og det er da også kun tre af bogens syv interviewede, der rent faktisk dyrker triatlon. Og den ene af dem, taler ikke om triatlon i det interviewede.

Jeg fik bestemt ikke det ud af bogen omkring triatlon, som jeg havde forventet og håbet; men bogen overraskede på andre måder positiv og er værd at læse.

Bogen er helt bestemt ikke en triatlonbog, men en erhvervsbog og er dag også udgivet på Gyldendal Business.

Sider: 160
Pris: 300 kr.
AF Jakob Høyer
ISBN: 9788702157536
Udgivet medio august 2016


Challenge Roth beretning

Triatlon: Jeg deltog i 2016 udgaven af Europas ældste og “største” fuld distance triatlon, Challenge Roth nær Nürberg i Tyskland.

En mand på 50 år, der skulle svømme de 3800 meter i en stafet dødede under årets Challenge Roth; men jeg havde en fremragende svømning. Min næstbedste tid på distancen – kun overgået af Challenge Billund-Herning for en måneds tid siden.

Jeg troede, at cykelruten var flad bortset fra Solar Berg, men det er langt fra tilfældet. Ruten er det meste af tiden enten stigende eller faldende med flere skarpe stigninger og især én modbydelig nedkørsel med flere hårnålesving.

Challenge Roth har den formodentligt mest kedelige løberute i triatlonsporten. Langt hovedparten af maratonløbet foregår langs kanalen. Væk fra tilskuere, bygninger og afveksling. En lige kanal til den ene side og en skrant ned til den anden side, der fører hen til noget skov. Derudover løbes der en del i “industrikvarter”. Altså det minder om industrikvarter; men dog uden, at det egentlig virker som om, der er industri. – Beklager at jeg ikke kan formulere det bedre.

Challenge Roth og alt i nærheden er tysk. Jeg har flere gange tidligere deltaget i tyske stævner og bortset fra tilskuernes opførsel på bakker, hvor de står så tæt, at det hindre atleterne i at komme op (og medfører sammenstød), så er jeg vild med, at konkurrere i Tyskland.

Roth er en meget lille by måske er det derfor, at alt er på tysk og ingen taler engelsk. I større byer som Hamburg, Frankfurt am Main og Berlin har jeg fundet folk, der kan en del engelsk, men i de små byer som Roth og Glücksburg, som jeg besøgte sidste år i forbindelse med Ostseeman Triathlon, så kan de færreste engelsk.

På den kro jeg overnattede på, var alt på tysk. Menukortene på de lokale spisesteder var kun på tysk.

Det hele er bare tysk, sydtysk. Og det er både godt og skidt. Hvis du er velbevaret i tysk, kan lide tysk mad, mentalitet m.m. så deltag endelig.


Triatlon træning i Odense

Hvordan træner man triatlon i Odense?

Den nemmeste løsning er selvfølgelig, at melde sig ind i Odense Triathlon Klub. Det koster kun 1500 kr om året, der er over 400 medlemmer og mange træninger hver uge:
Svømning: 5 gange om ugen med træner
Cykling: Hver søndag kl 9:30. I sommerhalvåret er der også træning på onsdage, mens der i vinterhalvåret er spinning samt banecykling.
Løb: 2 gange om ugen, med træner

Svømning

Der er mulighed for, at svømme i åbent vand i Davinde sø (8 km fra Odense), Kerteminde (25 km fra Odense), Nyborg (28 km fra Odense).

Derudover holder Odense Havnebad åbent året rundt, det er også gratis.
Odense Kommune har i øvrigt fem svømmehaller, hvor der virkelig kan arbejdes på teknikken.

Cykling

Odense er en flad by, men for dem der ønsker bakketræning er der mange bakker 20 km vest for Odense ved Vissenbjerg. Der er også Svanninge Bakker aka De Sydfynske Alper nord for Faaborg.

Cykelklubber i og omkring Odense

Der er mange motionscykelløb på Fyn, bl.a. verdens tredjeældste cykelløb Fyen Rundt. Mere triatlon specifikt afholdes årligt Tempoløbet. De uofficielle Danske og Fynske mesterskaber i 30 km Enkeltstart

Løb

En af Danmarks bedste løberuter er den 12-13 km lange Odense å-sti. Løb fra enden til anden, så har du 25 km på fast grus, kun tre steder, hvor der skal krydses over vej.

I det vestlige Odense – Bolbro – findes på vej ud af Odense Bolbro Bakke. Den giver nogle højdemeter og løb du blot et stykke længere ud imod Blommenslyst, hvis du vil have lidt flere højdemeter inden, du vender om.

Se Løbeklubber i Odense og omkring

Odense har en del traditionsrige motionsløb som: Eventyrløbet på Kristi Himmelfartsdag, Korup halvmaraton (bakket), H.C. Andersen Marathon (med halvmaraton) meget flad rute.

Hvis du er til cannonball løb, så er der et utal i og omkring Odense, inkl. Fruens Bøge Marathon og Hollufgård Cannonball Marathon.