Sønderjysk Fjordcrossing 1500 meter

Svømning: Årets første åbent vand svømmestævne blev det til i dag, da jeg deltog i: Sønderjysk Fjordcrossing 1500 meter. Hyggeligt lille stævne.

Jeg skulle dog have haft nogle strømper på, som jeg kunne droppe inden start. Vi blev kørt over til startstedet for 1000 meter distancen og skulle derefter gå de sidste stykke på en grussti over til vores start. Jeg gik langsomt pga. de bare fødder og kom frem som en af de sidste. Jeg kunne godt have brugt 3-5 minutter yderligere inden starten til, at tisse af og få våddragten til, at sidde rigtigt (skal ordnes i vandet).

Da jeg svømmede de sidste par hundrede meter eller mere var jeg meget opmærksom på, at min våddragt slet ikke sad oppe i skridtet, hvilket bl.a. gik udover benarbejdet.

2016 Sønderjysk Fjordcrossing video

Der var godt med vand til fri afbenyttelse – og på denne meget varme dag, var det meget tiltrængt, både før og efter stævnet.

I øvrigt fik vi to stykker frugt samt en medalje for, at fuldføre. Skønt! Og billigt for de 100 kr. vi gav for deltagelse.

Hvis folkene bag Sønderjysk Fjordcrossing læser dette, så er det ønskeligt med en stor bøje ud for det sted, hvor 1000 meter-svømmerne starter. Jeg (og andre) var meget i tvivl om retningen undervejs. Vi svømmede efter livredderne, da de havde samme gule farve tøj på som de gule sigtebøjer… men bøjerne var sværere at se de første hundredvis af meter.


Find vej orienteringsløb

Løb: I dag prøvede jeg for første gang kræfter med orienteringsløb, det skete til Find vej Dagen 2015. Det var sjovt!

Jeg har i længere tid… vist over et par år tænkt på om jeg skulle starte til orienteringsløb; men den lokale orienteringsklub har træning “oven i” min svømmetræning og jeg foretrækker, at løbe om morgenen. Jeg vil dog nu forsøge om, jeg kan indlægge lidt orienteringsløb i min træning som afveksling for de lange lige strækninger ofte på asfalt og fliser.

Kajak: Dagens Find vej Dagen orienteringsløb fandt sted ved siden af kajakklubbens klubhus, så efter orienteringsløb endt roede jeg 11 km i kajak. – Og sluttede dagen af med 2 km. svømning.. jeg er jo triatlet :-)