Alle kan lære at ro kajak

 
Hvis du kan mindst svømme mindst 600 meter uafbrudt, så vil jeg anbefale, at du prøver en tur i havkajak. Personligt blev jeg overbevist om friheden, afslapningen og naturoplevelserne i løbet af ca 5 minutter i en kajak - uden instruktion. At ro kajak er skønt! - Men deltag på et kursus sådan, at du lærer sikkerheden med det samme.

Havkajak er betegnelsen for en type kajak, der er skabt at ro ture i hav og andre steder med bølger, modsat en turkajak er havkajakken langsommere; men ligger mere stabilt i vandet og kan laste mange kilogram. I en havkajak er der plads i havkajakken til oppakning i forende og bagender, der kan være i adskilte vandtætte rum. De vandtætte rum er standart i moderne kajakker du køber; men i de oprindelige eskimokajakker er der ikke adskildte rum; men ét stort rum - der fyldes med vand, når roeren falder i vandet. Hvis du har tænkt dig, at bygge din egen grønlænder kajak, så lav adskilte rum, dette øger din sikkerhed en hel del, og gør tømning af kajak for vand meget lettere.



”I en kajak kommer man helt tæt på naturen og sine egne tanker”.
Landstræner, Martin Hald


En havkajak er en slank båd fx på 5,7 - 6 meters længde, der padles frem med en to-bladet åre kaldet en pagaj. Denne pagaj isættes skiftevis i vandet på hver side af båden, hvilket driver kajakken fremad. Der kræves ikke store kræfter for at sejle en kajak, og bådens slanke facon får havkajakken til, at glide let gennem vandet.

Udstyr til at ro kajak

Varmt tøj efter "lag på lag princippet" - OBS - ikke bomuld, og flere sæt dvs.: - varmt tøj til pauserne
• tynd svedtransporterende trøje (uld eller fleece) – 2 stk. (fx ”ski undertøj”)
• shorts eller badetøj og lange bukser (ikke bomuld) – 2 stk. (fx ”ski undertøj”)
• tynd vindtæt jakke, fx. let regnfrakke eller løbejakke.
• tom plastikaffaldssæk til at have tørt tøj i (eller en tørpose)
• solbriller, hue/hat/kasket og solcreme
• neoprensko. Du kan benytte badesko, plastic sandaler m.m.; men neoprensko koster 300 kr og er mere værd
• håndklæde
• Våddragt (Longjohn/kajakvåddragt: uden arme) til sommer, tøjdragt til de kolde måneder
• En madpakke og drikkelse til en lang aktiv dag

• Når det er mørkt skal du altid have lys på dig, der kan ses 360 grader rundt
• Derudover er det en god ide, at have en lygte på dig, der begynder, at lyse når den bliver våd.
Pak ekstra tøj i en vandtæt pose til, hvis du uplanlagt falder i vandet. Tag også en vindtæt, langærmet jakke/trøje med til, hvis I holder en pause, hvor du kan blive afkølet.

Den svenske skærgård fra havkajak

"I consider six paddlers to be the maximum number a leader can keep track of in ocean sweels. When more than six paddlers want to go on the same trip, they should break into entirely self-sufficient, equally matched groups of three to six, each with its own leader."
citat af Matt Broze i bogen "Sea kayaker Deep Trouble. True Stories and Their Lessons.

Vandtæt nødpose / drypose

• Kompas
• Nødraket/nødblus
• Energibar - muslibar
• Lommelygte - helst vandtæt fx dykkerlygte

Den svenske skærgård fra havkajak

Vandtæt boks til småting

• Stormtændstikker
• Fyrfadslys
• Kompas
• Fyrfadslys
• Blyant, fx en af de små stykker blyant som findes i Ikea
• Sikkerhedsnåle
• Fløjte
• Smertestillende piller
• Plaster
• Teposer
• Batterier
• Lommekniv - multikniv

"Kun en tåbe frygter ikke havet!"


Sikkerhed er det vigtigste

Intet er mere vigtigt ved kajaksejlads end sikkerhedHavkajak

 
Sikker Havkajak (2013)


Øvelser, der styrker din sikkerhed

  • Eskimoredning
  • Makkerredning
  • Sideforflytning
  • Stop på fire tag
  • Baglæns roning
  • Ro 360 grader rundt - på stedet

Gode råd til havkajak

1. Ro ikke ud uden et kendskab til, og erfaring med kajakroning.
2. Se vejrudsigten inden du ror ud på vandet.
3. Vær realistisk i din vurdering af egne færdigheder i forhold til vejret.
4. Ro ud sammen med andre.
5. Efterlad rute og forventet hjemkomst, og ring hvis du bliver forsinket.
6. Medtag nødvendigt sikkerhedsudstyr, hav altid svømmevesten på og tøj med til al slags vejr.
7. Benyt de dertil indrettede raste- og overnatningspladser. Det er ikke tilladt at slå telt op på stranden eller andre områder uden ejers tilladelse.
8. Tag hensyn til den øvrige færdsel på vandet og vig for andre både i sejlrenderne.
9. Tag hensyn til naturen og lokalbefolkningen og følg naturbeskyttelseslovens regler for færdsel i naturen.
10. Tøv ikke med at kalde på hjælp, hvis du kommer i nød.


havkajak i Odense havn

Du skal altid sørge for, at der er rednings- eller svømmeveste til alle, når du skal ud på havet. Det er ikke bare fornuft, men også et krav fra Søfartsstyrelsen.

”Efter mange år med skiløb og klatreture i udlandet, begyndte jeg at søge efter en adventuresport, der kunne dyrkes med udgangspunkt i Danmark. Her passer kajak perfekt til mit behov for både action, samvær og naturoplevelser...”.

Udviklingskonsulent, Michael Jakobson


Vestene skal i øvrigt være godkendt i henhold til lovgivningen, de skal passe i størrelsen, og så skal de have en flydeevne, der kan holde personen oven vande.

Surfervesten er en variant af svømmevesten, der kun er egnet til kano, kajak og surfing. Ligesom svømmevesten er surfervesten ikke en redningsvest – den kan kun holde dig flydende, men ikke vende dig eller holde dit ansigt over vandet, hvis du er bevidstløs eller delvist lammet.


Søværnets Operative Kommando (SOK) telefon: 89 43 30 99 - Havmiljø- og Redningstjenesten.

SejlSikkert App fra Trygfonden. Leveres til såvel Android (Linux) telefoner samt iPhone mobiltelefon.

Links om kajak, sejlads og sikkerhed til søs
Håndbog for kano, kajakroere og instruktører
Søsportens Sikkerhedsråd - Bl.a. mange gode gratis publikationer
Respekt for vand
Sejl sikkert
Se de store skibe

Vejret / vejrudsigt
Vejrvarsel for Odense Fjord
Sejladsudsigt
DR Vejret
Farvandsudsigter
Vandstrand

Hvorfor sikkerhed? Hvis du ikke selv kan tænke dig til det, så læs lidt om kano-ulykken fra Præstø.


Havkajak bøger
Havqajaq. Teori og praksis af Jens Lysgaard (2008) (god bog)
Havkajakinstruktør 2. Teknik og teori op til EPP3 og havkajakinstruktør 2 af naturvejleder Lars Borch

Mindre gode havkajak bøger:
Havkajak af Johan Loots (2000)
Danmark rundt i kajak (boganmeldelse)
Havkajakroer - sikkerhed for bedre oplevelser af Jørgen Skovmand (dårlig bog)

Havkajak video
Begyndelse. John Dawson 1
Navigation. John Dawson 2
Vejudsigt. John Dawson 3