Løb dig i form og hold formen med løb

Det er let og ligetil, og starter fra døren

Den længste distance i løb, er fra sofaen ud til løbeskoene. Når du først har klaret denne distance, er der ikke så langt til hverken 5 km, maraton eller en ironman. For at opnå succes med løb, så beslut dig for, at løbe to, tre gange om ugen, eller endnu bedre, hver anden dag. Indarbejd det i din hverdag, så bliver det en del af din personlighed i løbet af nogle måneder.

jeg løber

Er du ny løber?

Hvis du starter op som løber, er der nogle enkle råd, der vil hjælpe dig på sigt. Løb hver anden dag. De første dage har du måske en masse vilje og ønsker, at løbe langt hver dag; men lad være.

Gør det til en vane/del af dig, at løbe hver anden dag. Tænk ikke på distance og fart den første tid; men lær at gøre plads til løb hver anden dag. Så kommer både distance og fart senere hen. Alt for mange giver op fordi, de gør for meget for tidligt.

»Løb er forbundet med en enorm belastning af kroppen. Hver gang man lander, udsætter man kroppen med mellem og tre og fem gange dens vægt, og da en løber tager 600-650 skridt pr. kilometer, vil det sige, at en person på 75 kilo belaster hver fod med ti ton på en kilometer« Jørn Andersen fra Marathon Sport.

Hvis du tre gange om ugen løber 5 km. så har ved det en god grundkondition. Suppler gerne med svømning en gang om ugen.

"Over the years, what I've come to realize is that the difference between a runner and a jogger is that at jogger still has control of his life."

Citat af ultraløber Dean Karnazes skrevet i bogen "50 Secrets I Learned Running 50 Marathons in 50 Days"

Køb løbesko

løbesko

mine løbesko Den 26. juni 2009 købte jeg mine første løbesko nogensinde, og løbe for første gang otte minutter uden pause. Dét var stort!

Den 16. august 2009 løb jeg mit første motionsløb nogensinde. Et løb på 5 km. hvor jeg registreret, da jeg krydsede startstregen; men jeg blev ikke registreret i mål. Så mit første motionsløb fuldførte jeg ikke officielt. Dét tirrede mig. Jeg opdagde, at der 14 dage senere var endnu et 5 km. løb tæt på, hvor jeg bor. Så jeg tilmeldte mig og blev denne gang registreret både i starten og ved mållinjen. Succes!

Det tog mig over 30 år, at komme fra sofaen ud til løbeskoene. Under et år efter, løb jeg mit første maraton. Det var endda hurtigt nok til, at kvalificere mig til det præstigefyldte Boston Marathon. Det kan godt være, at du som dansker ikke kender til løbet; men du kan jo spørge en amerikaner om Boston Marathon samt om kvalifikation til Boston Marathon.



Jeg fortsatte min løbesucces, skønt det dog gjorde meget ondt, at løbe maraton samt min "sprint" imod mål gav skade/ekstra smerter. Under to år efter mit første motionsløb (5 km.) havde jeg fuldført min første jernmand triatlon, hvilket skete 14/8-2011.

Min farvoritdiciplin er halvmaraton - 21,097 km.

Et halvmaraton er så langt, at det mentale om at fuldføre - ikke mindst i samme fart - bliver en mental kamp, det er langt nok til, at være en god dags træning i sig selv. Mens det samtidigt er så kort et løb, at man ikke er smadret efterfølgende, så der er overskud til, at nyde resten af dagen uden større fokusering på, at man har været i konkurrence og bortset fra, at der ikke skal løbes dagen efter, så fortsætter livet ufortrødent.

Jeg har fuldført følgende halvmaton:

• Vestjysk Halvmarathon (2009)
• Advents Halvmarathon (2009)
• Nytårsløbet (2009)
• Holstebro Bymarathon. Halvmaraton (2010)
• Berliner Halbmarathon (2010)
• Nike Maratontest 3 (2010)
• Broløbet (2010)
• Rosengårdløbet 2010
• Aarhusløbet (2011)
• Korup ½-maraton (2011)
• Lillibælt Halvmarathon (2011)
• Broløbet Storebælt (2011)

Anbefalet læsning

En af de bøger, som har betydet mest for mig liv er Løb dig slank af Birgitte Nymann, den bog blev startskuddet på min tilværelse som løber og senere triatlet.

Politikens Løbebog af Terje Nordberg
• Maraton fra start til slut af Sam Murphy
Running Well af Sam Murphy
• Løb dig slank af Birgitte Nymann
• Ultramarathon Man: Confessions of an All-Night Runner af Dean Karnazes
• 50/50: Secrets I Learned Running 50 Marathons in 50 Days -- and How You Too Can Achieve Super Endurance! af Dean Karnazes and Matt Fitzgerald